Guide til det forsvarspolitiske folkemøde  

Der er nok at deltage i ved dette års folkemøde, hvis man har interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik. Altinget giver her et bud på, hvad det kunne være.

Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Andreas Krog

Når Bornholms regionskommunes borgmester, Winnie Grosbøll, torsdag formiddag skyder dette års Folkemøde i gang, så bliver der nok at se til for folkemødedeltagere med interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik.

Det niende Folkemøde har nemlig en lang række debatter og arrangementer med emner som Nato, Forsvaret, Rusland og Hjemmeværnet på plakaten.

Tager hånd om PTSD-ramte
Man kan lægge ud torsdag klokken 13.30 med at overvære en række ungdomspolitikere løse svære sikkerhedspolitiske dilemmaer og tage beslutninger om Danmarks skæbne. Det er Forsvarsakademiet, der afholder det på Forsvarets stand i Danchells Anlæg. Klokken 15 fortsætter den ungdomspolitiske forsvarsdebat på Hjemmeværnets skib Hjortø i Allinge Havn. Hvis man ikke orker flere idealistiske ungdomspolitikere, så er det måske sagen i stedet at gå til debat hos KFUM's Soldatermission for at diskutere, hvordan vi som samfund tager bedst mulig hånd om PTSD-ramte veteraner. Det er også klokken 15 på Kæmpestranden i Folkemødets østlige ende. Samme tid er det også muligt hos Center for militære studier på Kirkepladsen at diskutere fremtidens udfordringer og trusler for Nato sammen med forsvarsalliancens tidligere talsmand Jamie Shea.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00