It-specialister hasteudsendes til Irak

UDSENDELSE: Regeringen fik fredag Udenrigspolitisk Nævns opbakning til, at 22 specialister fra Forsvaret om få dage sendes ned til Nato’s træningsmission i Irak til opbygningen af missionens it- og kommunikationsinfrastruktur. 

Foto: Forsvaret
Andreas Krog

Under Nato-topmødet i juli blev det besluttet at etablere en Nato-mission, der skal supplere og understøtte den internationale koalitions træning af de irakiske sikkerhedsstyrker. Nato har anmodet om, at danske specialister bidrager til etableringen af kommunikationslinjer mellem Nato’s kommende faciliteter i Irak og til Nato’s hovedkvarterer i Europa. 

Regeringen fik fredag opbakning fra Det Udenrigspolitiske Nævn til at imødekomme anmodningen og udsende 22 it- og kommunikationsspecialister fra Forsvaret til Irak for at opbygge Nato’s kommunikationsinfrastruktur i Irak. Specialisterne sendes afsted inden månedens udgang.

”Danmark løfter sin del af ansvaret for vores fælles sikkerhed – og det vil vi blive ved med at gøre. Derfor er jeg glad for, at vi i dag har fået Nævnets opbakning til udsendelsen af it- og kommunikationsspecialister til Nato’s nye træningsmission i Irak. Det er en videreførelse af de seneste års markante danske indsats i kampen mod ISIL. ISIL i Irak er fysisk nedkæmpet, og det er afgørende, at de ikke får mulighed for at vende tilbage. Nu handler det om at opbygge de irakiske sikkerhedsstyrker, så de på sigt selv kan varetage sikkerheden i deres eget land. Nato’s træningsmission er et vigtigt bidrag til det," pointerer udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). 

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00