It-system til Forsvaret sprænger igen budgettet

OVERSKRIDELSE: Et stærkt forsinket it-system til Forsvaret forventes nu at blive 159 procent dyrere, end det oprindeligt var budgetteret til.

Foto: Colourbox
Andreas Krog

Et nyt tidsstyringssystem til Forsvaret skulle oprindeligt have kostet 39,7 mio. kroner og være taget i brug i slutningen af 2015. Sådan kom det ikke til at gå. Systemet er fortsat under udvikling, og nu er der udsigt til, at prisen for det nye system bliver 102,8 mio. kroner. En budgetoverskridelse på 159 procent for et system, som først forventes i drift om to år. Det fremgår af et aktstykke, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har sendt til Folketingets finansudvalg.

Tidsstyringssystemet skal tilvejebringe en ny tidsstyringsløsning for de ca. 24.000 medarbejdere i Forsvarsministeriets koncern inklusive rådighedsfolk og værnepligtige. Udviklingen af systemet blev påbegyndt i juni 2014 til et budget på 39,7 mio. kr. og var oprindeligt planlagt til levering og drift ultimo 2015. Medio 2015 opstod der behov for tidsmæssig og økonomisk replanlægning, hvormed leveringsdatoen blev korrigeret til medio 2017 og til et budget på 54,5 mio. kr.

Færdig i 2020
Nu viser det sig, at hverken den for længst overskredne leveringsdato eller budgettet kommer til at holde. I stedet er forventningen, at systemet vil være færdig i starten af 2020 og koste i alt 102,8 mio. kroner.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00