Julekalender: Trine Bramsen har udryddet knækkede tarteletter og er "oprigtigt bekymret" over polarisering på Borgen

4. DECEMBER: Der skulle en national nedlukning til, før det lykkedes hende at komme i gang med sit nytårsforsæt gennem ti år. Mød kvinden, der blev træt af knækkede tarteletskaller og gjorde noget ved det.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Nicole Sander Bertelsen

Kan du nævne én ting, du særligt husker fra nedlukningen i foråret?
Jeg husker særligt fliserenser og fællessang. Jeg har aldrig haft så flotte fliser, som jeg har nu, og det er grundet det helt oversete haveredskab, fliserenseren. Det er jo et redskab, der er undervurderet, men som virkelig skaber resultater.

Der bliver rig mulighed for at bruge min fliserenser, når jeg begynder på mit nye gør-det-selv-projekt på Turø, hvor jeg har købt et hus.

Hvad har været den sværeste beslutning, du har måttet træffe i år?
Jeg synes kun, der har været svære beslutninger. Jeg føler hele tiden, jeg har taget beslutninger, der skuffer rigtig mange mennesker. Uanset om det var vores udsendte soldater, der ikke kunne komme hjem til familierne på leave, fordi der ikke kunne være stor udskiftning i vores lejre på grund af smitterisiko. Eller om det var de mange værnepligtige, der fik deres værnepligt forkortet.  

De personer og familier, det har ramt, er blevet dybt skuffede, og det har været svært.

Politisk Julekalender

Politisk julekalender med hovedpersoner fra 2020  

2020 har været et heftigt år i dansk politik. I Altingets julekalender taler vi hver dag frem mod jul med en politiker, embedsmand eller anden aktør, som har haft et særligt begivenhedsrigt år.

Vi spørger dem om alt fra juletraditioner, tro og det forgangne år til politiske forbilleder, svære beslutninger og håb for det nye år.

Mød blandt andre nuværende og tidligere ministre, nyudsprungne borgmesterkandidater og nogle af dem, der har gjort sig bemærket i Metoo eller ved årets mange pressemøder.

I dag kan du møde Trine Bramsen, der har brugt 2020 på at takle den omdiskuterede FE-sag og cyberkriminalitet.

Trine Bramsen er født 26. marts 1981 i Svendborg.

Uddannet fra Roskilde Universitet. 

Trine Bramsen har siddet i Folketinget siden 2011 og har tidligere arbejdet som seniorkonsulent i Deloitte Business Consulting. 

Bramsen har haft flere forskellige ansvarsområder, siden hun startede på Christiansborg. Hun har været It-ordfører for Socialdemokratiet, formand for Udlændinge- og Integrationspolitisk Udvalg, medlem af Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse, VUC-ordfører, medlem af Forsvarsudvalget, Retsordfører, og 27. juni 2019 tiltrådte hun som forsvarsminister.   

Kilde: Forsvarsministeriet.

Oven i det har jeg haft hele FE-sagen at forholde mig til og en hærchef, der røg i fængsel.

Hvordan vil du beskrive dit 2020 med tre ord?
2020 har været fuldstændig vendt på hovedet. Normalt vil jeg bruge min tid på at rejse rundt i verden og besøge vores missioner. Det gjorde jeg også i januar og februar måned, og så blev rejseaktiviteterne sat på pause. Men det stoppede ikke truslerne ude i verden, som har ændret sig dramatisk, og ustabiliteten er blevet større mange steder i verden. Men pludselig var det fra skrivebordet, at truslerne skulle håndteres, og derfor har vi brugt meget tid på at bekæmpe cyberkriminalitet.

Jeg er rigtig ked af, at det parlamentariske samarbejde ser ud som det gør. Jeg er oprigtig bekymret for, at politik bliver generatoren for polariseringen af vores samfund.

Trine Bramsen
Forsvarsminister

Hvilken person har overrasket dig mest i 2020?
Helt klart min datter på to år. Hun er begyndt at snakke. At have en samtale med en toårig gør også, at jeg bliver beriget med sproglige guldkorn.

Hvad var din største politiske skuffelse i 2020?
Jeg er rigtig ked af, at det parlamentariske samarbejde ser ud, som det gør. Jeg er oprigtig bekymret for, at politik bliver generatoren for polariseringen af vores samfund.

Jeg synes, der har været mange debatter, hvor de to fløje har været hårdt trukket op mod hinanden, nærmest som to ringhjørner, og jeg tror, at det at så tvivl om myndigheders faglighed er med til at svække de politiske sager. Det gør ikke noget godt for hverken højre- eller venstrefløjen.

Jeg frygter, vi går en fremtid i møde, hvor vi bliver mere polariseret, og det gør ikke noget godt for vores land, tværtimod. Vores stærkeste våben er at stå sammen. Men jeg kan godt være bekymret for, at den polarisering og de hårde debatter, der har præget hele 2020, fortsætter ind i 2021. Men jeg håber på noget andet, for vi er stærkest, når vi står sammen. Og jeg synes, det parlamentariske samarbejde skal gå forrest.

Hvad er den mest originale julegave, du har givet?
Et år gav jeg hele min familie tartelettænger, fordi jeg var træt af de mange ødelagte skaller. Alle kender det dér med at sidde og fedte rundt med en kagespatel for at tage en tartelet. Det er besværligt og ender oftest med, at skallen går i stykker. Det er slut i vores familie, for nu har alle en tartelettang. Gaverne var selvfølgelig alle pakket forskelligt ind.

Hvad var dit nytårsforsæt for 2020?
Bedre orden i mit tøjskab. Jeg har haft det nytårsforsæt de sidste ti år, og jeg må indrømme, at det går bedre, men det kræver også hård disciplin.

Jeg tror, at den periode, hvor alle arbejdede hjemme, var god på den front, for der var færre stressede morgener, hvor man er lige ved at komme for sent ud ad døren, og det har gjort det lidt lettere at holde orden, men det er nok også mit nytårsforsæt for 2021.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00