Kastellet sikres mod skybrud

LIVSFORSIKRING: Forsvaret sætter nu gang i et omfattende projekt, der skal sikre Kastellet mod oversvømmelse ved skybrud.

Kastellet efter skybruddet i juli 2011. 
Kastellet efter skybruddet i juli 2011. Foto: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Andreas Krog

I 2011 og 2014 blev København ramt af meget voldsomme lokale skybrud. Kloaksystemet omkring Kastellet kunne ikke håndtere de voldsomme mængder vand, og derfor stod vandet op af kloakkerne og fyldte gaderne. Det ønsker Forsvaret ikke sker igen. Kastellets oprindelse kan nemlig spores tilbage til 1626 og er et unikt sted − ikke bare i København, men på verdensplan. Det er en kulturarv, som Forsvaret har store følelser og forpligtelser for at bevare. Derfor igangsætter man nu et stort projekt, der skal beskytte Kastellet mod oversvømmelser.

”Det projekt, vi går i gang med, er en form for livsforsikring for Kastellet. Store mængder regnvand er en reel trussel mod Kastellet og voldene omkring. Det kræver stor omtanke og respekt for det arbejde, der ligger forud,” fortæller projektleder arkitekt cand.arch. Martin Rosquist fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

På vej væk
Skybrudssikringsprojektet kræver en renovering af hele kloaksystemet i Kastellet. Desuden etableres et stort vandreservoir under Kirkepladsen, og der laves en pumpestation under græsset ved Kommandantgården, hvor regnvandet kan pumpes ud i Københavns Havn.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00