Kina-kender: Har Kinas pandadiplomati lukket munden på Danmark?

Af Jan Larsen
Journalist og tidligere DR-korrespondent i Kina

Ingen lande har som Kina udnyttet et nationalt dyr i storpolitik. Australien har kænguruen, New Zealand kiwifuglen og Thailand elefanterne. Men Kina har kæmpepandaen. Ganske vist en bjørn, men med de karakteristiske sort-hvide tegninger i ansigt og krop, der råber på ordet "nuttet".

Allerede tilbage i Tang-dynastiet blev kæmpepandaen foræret væk som tak for at skabe militære alliancer for kejseren. Men det var formand Mao, der under Den Kolde Krig udviklede det såkaldte pandadiplomati, hvor pandabjørne blev sendt til de kommunistiske allierede som gaver.

Og pandadiplomatiet fik sit internationale gennembrud, da USA's præsident Nixon i 1972 modtog et pandapar (og Kina fik to moskusokser) i forbindelse med besøget i Kina, der afsluttede 25 års isolation mellem de to lande.

Pandaerne er en symbolsk vare
Da Deng Xiaoping for 40 år siden indførte markedsreformer, blev de ikoniske pandaer både en del af markedsøkonomien – og kunne samtidig bruges som et konkret bevis på kinesisk anerkendelse i storpolitiske spørgsmål.

En væsentlig forskel er, at dyrene ikke længere var en gave, men nu blev en vare. For modtagerlandet betaler mange millioner per år – og med detaljerede lejekontrakter på typisk ti år skriver under på, at pandaerne for eksempel altid vil tilhøre Kina (også deres eventuelle unger), ja, selv hvis en panda skulle dø af ikke-naturlige årsager, kan der blive tale om erstatning til Kina.   

Man kan være ret sikker på, at Danmark og Løkke står til topkarakter i Beijing. Kina fik ikke blot lukket munden på Dalai Lama. Danmark har siden 2009 været nærmest eksemplarisk i Kinas øjne.

Jan Larsen
Journalist og tidligere Kina-korrespondent

Men hvorfor får Danmark så to pandaer? Enkelt sagt, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen tog imod Tibets åndelige leder, Dalai Lama, på Marienborg i 2009. Denne søde og venlige tibetanske mand, vil de fleste danskere nok sige, hvorfor skulle det være så farligt; han prøver jo kun at bevare tibetansk kultur?

Kinesisk tak for dansk modstand mod Tibet
Mine seks år i Beijing har lært mig, at der i kinesisk perspektiv ikke er nogen som helst nuancer i synet på Dalai Lama. For Kina er og bliver han en dæmon og en "ulv i fåreklæder", der kun er ude på at splitte Kina.

Over for Danmark gjorde Kina, hvad de altid gør i de situationer. De standsede alt samarbejde og forhandlinger med Danmark fra de største sager til de mindste. Møder blev aflyst (ofte i sidste øjeblik), aftaler trak ud, og den danske ambassade i Beijing, der var vant til at forberede masser af ministerbesøg, kunne intet gøre. 

Løsningen kom efter et halvt år, hvor regeringens såkaldte verbal-note blev vedtaget i Folketinget. Den bakkede totalt op om Kinas politiske linje over for Tibet – og gik så vidt som til at skrive direkte, at Danmark "modsætter sig tibetansk uafhængighed".

Dalai Lamas repræsentant udtrykte, at "det gør et stærkt indtryk, at man (Danmark, red.) nu direkte modsætter sig tibetansk uafhængighed og slet ikke nævner tibetanernes rettigheder som folk".