Kina-kender: Har Kinas pandadiplomati lukket munden på Danmark?

DEBAT: Når Danmark torsdag modtager to pandaer af Kina, er det en tak for Danmarks ubetingede opbakning til Kina og modstand mod Tibet, skriver Jan Larsen, tidligere Asien-korrespondent for DR.  

Af Jan Larsen
Journalist og tidligere DR-korrespondent i Kina

Ingen lande har som Kina udnyttet et nationalt dyr i storpolitik. Australien har kænguruen, New Zealand kiwifuglen og Thailand elefanterne. Men Kina har kæmpepandaen. Ganske vist en bjørn, men med de karakteristiske sort-hvide tegninger i ansigt og krop, der råber på ordet "nuttet".

Allerede tilbage i Tang-dynastiet blev kæmpepandaen foræret væk som tak for at skabe militære alliancer for kejseren. Men det var formand Mao, der under Den Kolde Krig udviklede det såkaldte pandadiplomati, hvor pandabjørne blev sendt til de kommunistiske allierede som gaver.

Og pandadiplomatiet fik sit internationale gennembrud, da USA's præsident Nixon i 1972 modtog et pandapar (og Kina fik to moskusokser) i forbindelse med besøget i Kina, der afsluttede 25 års isolation mellem de to lande.

Pandaerne er en symbolsk vare
Da Deng Xiaoping for 40 år siden indførte markedsreformer, blev de ikoniske pandaer både en del af markedsøkonomien – og kunne samtidig bruges som et konkret bevis på kinesisk anerkendelse i storpolitiske spørgsmål.

En væsentlig forskel er, at dyrene ikke længere var en gave, men nu blev en vare. For modtagerlandet betaler mange millioner per år – og med detaljerede lejekontrakter på typisk ti år skriver under på, at pandaerne for eksempel altid vil tilhøre Kina (også deres eventuelle unger), ja, selv hvis en panda skulle dø af ikke-naturlige årsager, kan der blive tale om erstatning til Kina.   

Men hvorfor får Danmark så to pandaer? Enkelt sagt, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen tog imod Tibets åndelige leder, Dalai Lama, på Marienborg i 2009. Denne søde og venlige tibetanske mand, vil de fleste danskere nok sige, hvorfor skulle det være så farligt; han prøver jo kun at bevare tibetansk kultur?

Kinesisk tak for dansk modstand mod Tibet
Mine seks år i Beijing har lært mig, at der i kinesisk perspektiv ikke er nogen som helst nuancer i synet på Dalai Lama. For Kina er og bliver han en dæmon og en "ulv i fåreklæder", der kun er ude på at splitte Kina.

Over for Danmark gjorde Kina, hvad de altid gør i de situationer. De standsede alt samarbejde og forhandlinger med Danmark fra de største sager til de mindste. Møder blev aflyst (ofte i sidste øjeblik), aftaler trak ud, og den danske ambassade i Beijing, der var vant til at forberede masser af ministerbesøg, kunne intet gøre. 

Løsningen kom efter et halvt år, hvor regeringens såkaldte verbal-note blev vedtaget i Folketinget. Den bakkede totalt op om Kinas politiske linje over for Tibet – og gik så vidt som til at skrive direkte, at Danmark "modsætter sig tibetansk uafhængighed".

Dalai Lamas repræsentant udtrykte, at "det gør et stærkt indtryk, at man (Danmark, red.) nu direkte modsætter sig tibetansk uafhængighed og slet ikke nævner tibetanernes rettigheder som folk".  

Da Kina havde fået fuld valuta for sin "straffeaktion" mod Danmark, så var det næste naturlige skridt at markere det med et par pandabjørne.

Det har så taget en 7-8 år tid at få det hele på plads. Men nu skal man ikke tro, at når de to pandaer, Xing Er og Mao Sun, er flyttet ind i Bjarke Ingels pandaanlæg i Zoo, så er alt fryd og gammen.

Fuld opbakning eller pandaerne tilbage
Pandadiplomatiets nyere historie viser, at hvis lande udfordrer, hvad Kina selv definerer som sine "kerneinteresser", så kan lejekontrakterne ophæves øjeblikkelig. Kerneinteresser kan være at Taiwan hører til Kina – og efterhånden også, at det gør 90 procent af det Sydkinesiske Hav, selvom både FN og nabolandene afviser Kinas krav.

Og én ting er efterhånden sikkert: et officielt besøg af Dalai Lama – også efter man har modtaget pandaerne – er en udfordring, ingen tør tage.

I 2013 blev den østrigske regering truet af kineserne til at trække et pandapar tilbage fra Wiens Zoo, fordi den østrigske kansler havde mødtes med Dalai Lama. Hvor alvorligt kineserne mener det, måtte Zoo i Washington erkende, da Kina krævede en panda sendt retur til Kina, efter daværende præsident Obama havde valgt at mødes med … Dalai Lama.

Dansk kritik af Kina er forsvundet
Nu er der ikke meget, der tyder på, at det vil ske for Danmark. Lars Løkke Rasmussen får lov til at afslutte den tiårige cirkel. Og man kan være ret sikker på, at Danmark og Løkke står til topkarakter i Beijing. Kina fik ikke blot lukket munden på Dalai Lama. Danmark har siden 2009 været nærmest eksemplarisk i Kinas øjne.

Samhandelen er gået strygende, og på den politiske scene er al kritik af Kina forsvundet som dug for solen. Ikke at der ikke er grund til at give kineserne modspil. Erhvervslivet kan se, hvordan Kina snyder på vægten. Og selv ikke FN's oplysninger om arbejdslejre til næsten en million uighurer i Xinjiang-provinsen får regeringen til at reagere.

Og så betaler vi ovenikøbet selv for "gaven" og de 420 kilo frisk bambus, som de to pandabjørne skal have at spise hver uge. 

Forrige artikel Samuelsen: Danmark hører til i kernen af Nato Samuelsen: Danmark hører til i kernen af Nato Næste artikel Enhedslisten: Tid til et mere fredeligt alternativ end Nato Enhedslisten: Tid til et mere fredeligt alternativ end Nato
Fra forsvarsordfører til Folketingets formand

Fra forsvarsordfører til Folketingets formand

PORTRÆT: Socialdemokratiets tidligere forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen beskrives som en driftssikker og usnobbet politiker, som man ikke slår sig på. Nu skal han være Folketingets formand.