Debat

Lars Bangert Struwe: Putin vil gennemtvinge en ny verdensorden med rå, militær magt

Vestlige ledere må nu erkende, at der er behov for en meget hurtig genoprustning af den militære kapacitet. For Danmarks vedkommende betyder det øjeblikkelige investeringer i Forsvaret og udenrigstjenesten, skriver Lars Bangert Struwe.

Den politiske virkelighed i Rusland handler om ære, nationalisme og historie. Og i russisk selvforståelse er Ukraine såvel som Belarus naturlige dele af Rusland, skriver Lars Bangert Struwe.
Den politiske virkelighed i Rusland handler om ære, nationalisme og historie. Og i russisk selvforståelse er Ukraine såvel som Belarus naturlige dele af Rusland, skriver Lars Bangert Struwe.Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Lars Bangert Struwe
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Han sagde det allerede i 2007 på den sikkerhedspolitiske konference i München. Her meddelte han, at han ikke accepterede den eksisterende verdensorden, og at han ville ændre den.

Det ser vi nu, og Vesten skal skabe et modsvar. Vi har ikke villet forstå det, og mange har ment, at det ikke var rationelt og derfor ikke ville ske. Imidlertid er det en vestlig forståelse af udenrigspolitik. En forståelse, der bygger på rationelle valg. Det er ikke den politiske virkelighed i Rusland, hvor ære, nationalisme og historien spiller lige så vigtige roller.

I russisk selvforståelse er Ukraine og Belarus naturlige dele af Rusland. Putin og hans rådgivere taler med lidt forskellige ord om et Storrusland, en genskabelse eller romantisering af Sovjetunionen og enkelte om zarens Rusland.

Samlet betyder det, at stater som Finland, Estland, Letland og Litauen også kan føle sig truet i de næste måneder og år. Der er desværre nok få grænser for, hvor langt Putin og ledelsen i Kreml vil gå.

Det eneste, Putin forstår og vil forstå, er rå militær magt

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Vesten skal samle sig mod Rusland

Vi har brug for at samle hele Verden i en koalition imod Rusland. Der skal skabes et diplomatisk spil, der gør, at Rusland trækker sig. Det kræver, at Kina forstår, at verden ikke skal gå denne vej. Det er ikke sikkert, at Kina vil det. De har delvis allieret sig med Rusland, og nu må vi se, hvor langt de vil støtte Putin.

Det eneste, Putin forstår og vil forstå, er rå militær magt. Det kunne Nato under den Kolde Krig. Vi knækkede Rusland – ikke med fredsbevægelsen og atomfri områder – men med rå militær afskrækkelse, påvirkning af den russiske offentlighed og ved at knække russisk økonomi.

Vestlige ledere må nu erkende, at der er behov for en meget hurtig genoprustning. For Danmarks vedkommende betyder det øjeblikkelige investeringer i Forsvaret og udenrigstjenesten.

Mest af alt har Forsvaret brug for ammunition, for en plan (der virker) for fastholdelse af personel og uddannelse af befalingsmænd og officerer, så man kan udvide Forsvaret. Der skal skabes en reserve, og herefter kan man starte forhandlinger om nyt forsvarsforlig

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Bangert Struwe

Generalsekretær, Atlantsammenslutningen
cand.mag. i historie og statskundskab (Københavns Uni. 2000), ph.d. i historie (Syddansk Uni. 2009)

0:000:00