Løkke om danske reaktioner på Ukraine-krisen: Det er politik på speed

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen advarer mod forhastede beslutninger som reaktion på krigen i Ukraine og synes ikke, det er klogt med en hurtig afstemning om forsvarsforbeholdet. Løkke har flere gange mødt Putin og mener den russiske leder har ændret sig markant.

Placeholder image
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen om amerikanske baser i Danmark: "Det er klogt, at Danmark forholder sig åbent til de ønsker, vores tætteste allierede har. Men jeg er lidt bekymret over den easy-going tilgang, man har til det." Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens Vladimir Putin for de fleste er en gådefuld skikkelse, man kun kender fra tv, er det anderledes for tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Den russiske præsident er i dag forhadt i store dele af verden, men Løkke kender Putin fra en mere harmonisk tid, hvor de drak fadøl på Færgekroen i Tivoli, og Putin få måneder efter arrangerede et prangende statsbesøg for dronningen i Moskva.    

Lars Løkke Rasmussen mødte flere gange Putin i sin første statsministertid fra 2009-11 og en enkelt gang i den sidste periode fra 2015-19. Løkke har iagttaget en klar ændring af den russiske leder:

”Putin har aldrig været en varmblodet, vænnesæl type, men da jeg mødte ham i starten, var han en mand, man kunne have en ordentlig og åbenhjertig dialog med.”

”Da jeg besøgte Putin i Kreml dengang, var det ikke på et pompøst kontor, hvor han sad ved et ti-meter langt bord og tronede. Jeg kom ind på et kontor, der mindede om mit eget i Statsministeriet,” siger Lars Løkke, der understreger, at Putin tidligere udtrykte en helt anderledes positiv holdning til Vesten.

”Da Putin kom til ved årtusindskiftet, talte han om russisk tilknytning til Nato, han holdt taler i det tyske parlament på tysk og rakte ud til George Bush efter 9/11. Og da han besøgte København i 2010, talte vi ikke alene om handelssamarbejde, men også om forskningssamarbejde.”

Dødsspiral
I dag står den i stedet på boykot af Rusland, og Løkke ser Putins stigende egenrådighed som en del af forklaringen:

”Putin har ladet sig isolere sig mere og mere derhjemme, hvor der ikke er plads til nogen, der modsiger ham – eller bare giver ham andre råd. Han er kommet ind i en dødsspiral, hvor der leveres dårligere og dårligere velstand, hvor kritikken bliver mere og mere undertrykt, og hvor rådgiverne bare er ja-sigere.”

”Internationalt blev han isoleret efter annekteringen af Krim og giftattentaterne i London. Så det er jo en kæmpe forvandling, der er sket. Det er en helt anden Putin og et andet Rusland end for ti-femten år siden.”

På speed
Spørgsmålet er så, hvordan Danmark skal reagere i den ændrede situation. Der er mange vidtgående forslag på banen: Lige fra amerikanske tropper på dansk jord i fredstid, en drastisk forhøjelse af forsvarsbudgettet til en hurtig folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Lars Løkke Rasmussen er ikke imod nogen af de forslag. Men han er betænkelig ved tempoet:

”Meget af det ser rigtigt ud. Men der mangler lidt ro – lidt koldt vand i blodet. Lidt sammenhæng. Vi har brug for et samlet strategisk dansk svar på, hvad der sker.”

”Det er bekymrende, hvis der kommer en konkurrence om at vise handlekraft, uden man lige får tygget skråen. Så man i huj og hast laver en bilateral aftale med Amerika, udskriver folkeafstemning om forsvarsforbeholdet og øger bevillingerne til Nato,” siger Løkke og fortsætter efter en lille pause:

”Det er, som om politik er på speed i øjeblikket.”

Jeg synes ikke, det vil være den højeste grad af klogskab at lave en folkeafstemning med kort aftræk.

Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister, leder af Moderaterne


Folkeafstemning  
Er det en god ide med en afstemning om forsvarsforbeholdet i den aktuelle situation?

”Hvis der pludselig kommer en afstemning om forsvarsforbeholdet, så vil jeg selvfølgelig arbejde for, at det forsvinder, for jeg har aldrig gået ind for det.”

”Men synes jeg, at det vil være den højeste grad af klogskab at lave en afstemning med kort aftræk? Nej, det synes jeg ikke.”

”Man er ikke engang gået i gang med at drøfte en ny europapolitisk aftale. Her er forsvarsforbeholdet jo en essentiel del. Skal man så bare plukke det ud fragmentarisk, før man har en samlet aftale? Det, synes jeg, er forjaget.”

Lars Løkke Rasmussen har selv sine erfaringer fra folkeafstemningerne om euroen i år 2000 og om retsforbeholdet i 2015.

”I begge de valgkampe gik vi ind i det med stor selvtillid, men endte med at tabe det hele. Det kan godt være, at sådan en afstemning ser ud som en ren walk-over i dag. Men er det en garanti for, at det ser ligesådan ud om to-tre måneder?”

Easy-going stil
På samme måde med det amerikanske ønske om en slags baser på dansk jord i fredstid. Det blev varmt modtaget af statsminister Mette Frederiksen (S), men også her opfordrer Løkke til eftertænksomhed:

”Det er klogt, at Danmark forholder sig åbent til de ønsker, vores tætteste allierede har. Men jeg er lidt bekymret over den easy-going tilgang, man har til det.”

”USA er ikke så stabilt, som det har været, så man skal i hvert fald ramme en sådan aftale ind med en grad af fornuft.”

Det amerikanske ønske om tropper og materiel på dansk jord i fredstid er ikke af nyere dato, fortæller Løkke:

”Uden at komme i konflikt med fortroligheden kan jeg i hvert fald sige, at jeg har hørt om det før."

"Trump var præsident, sidst jeg var statsminister.  Dengang var min refleksion, at med et så polariseret USA og en præsident, der satte spørgsmålstegn ved Natos artikel 5 om gensidigt forsvar, så synes jeg ikke lige, det var en sag, der kunne løftes.”

Bitre erfaringer
Som et eksempel på ”speedede” politiske beslutninger i en ophedet situation, nævner Løkke bombningerne af Gaddafi i Libyen i 2011, hvor Danmark spillede en helt central rolle:

”Jeg besøgte Obama i Det Hvide Hus på et tidspunkt, hvor der i Danmark begyndte at køre en helt afkoblet debat op om, at vi skulle bombe Gaddafi. Obama var selv i tvivl om, hvorvidt man skulle bombe.”

”Da jeg så træder ud på plænen til pressemødet, er det første spørgsmål, jeg får: ”Hvad siger du til, at der nu er flertal i Folketinget for at sende F16 fly på mission over Libyen?” Jeg har aldrig været så paf i hele min politiske karriere.”

”Hvis man kigger på den aktion i bagklogskabens lys, må man sige: ja vi vandt kampen mod Gaddafi, men vi tabte efterspillet.”

Hurtige stemningsskift
"Det er lidt det samme som nu, men i anden kontekst. Handlekraft er godt, men nogle er nødt til at insistere på også at tænke lidt længere frem,” siger Løkke og vender tilbage til den aktuelle debat, hvor et flertal nu går ind for at hæve forsvarsudgifterne til to procent:

”Det er 18 mia. hvert år. Det er en betragtelig del af vores råderum. Læg dertil, at et andet logisk modsvar på den aktuelle situation er en accelereret grøn omstilling, der heller ikke er gratis. Det siger noget om omfanget af udfordringen,” siger Løkke, der minder om, at stemningen hurtigt kan skifte:

”Det kan godt være, man kan lave nogle nyhedsudsendelser i øjeblikket, som får alle til at sige: ”Det er også rigtigt, vi skal bruge mange flere penge på forsvaret”.”

”Men om par måneder kommer der nogle andre udsendelser, der viser, hvor galt det står til på plejehjemmene, og så vil alle sige: ”Det er også rigtigt, vi skal bruge meget mere på vores plejehjem”.”

”Det er ikke, fordi jeg er imod de her ting. Men man skal altså tænke dem ordentligt igennem.”

Yderfløjene
Løkkes nye parti Moderaterne er netop ved at blive godkendt af Indenrigsministeriet, og her kan den ændrede politiske dagsorden også få betydning:

”Jeg har overvejet om mit projekt med Moderaterne bliver udfordret af alt det, der sker nu. Men nej, det synes jeg faktisk ikke. Tværtimod.”

"Nu har vi på den ene side nogle partier, der mener, vi skal melde os ud af EU – og på et anden side et parti, der principielt mener, at Danmark skal ud af Nato. For mig understreger det, at der er behov for noget på midten.” 

Lars Løkke Rasmussen regner med en formel stiftelse af partiet omkring grundlovsdag.

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

MF, stifter og politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser