Analyse af 
Andreas Krog

Med 116 ord gøder Mette Frederiksen jorden for flere forsvarsmilliarder

Langsomt men sikkert er regeringen ved at forberede befolkningen på, at regningen for landets sikkerhed bliver større. Det var 116 ord i statsministerens nytårstale et godt eksempel på. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Det var ikke langt. Afsnittet i statsminister Mette Frederiksens nytårstale om et stadig mere aggressivt Rusland og behovet for nære allierede i NATO- og EU-regi. Men det var der. Hen mod slutningen. Efter de store afsnit om klima, sundhed og ældre. 

Det er værd at bemærke afsnittets tilstedeværelse i statsministerens årlige tale til nationen. For sikkerhedspolitik får meget sjældent plads i en dansk statsministers nytårstale. Og slet ikke truslen fra Rusland. 

Afghanistan og den danske militære tilstedeværelse i Afghanistan har været et tilbagevendende tema. Men Rusland og global sikkerhedspolitik har ikke været et tema for en dansk statsministers nytårstale i mere end to årtier tilbage.

Gøder jorden

De indenrigspolitiske temaer optager en stor del og ofte al plads i talen. Sammen med talen til Folketingets åbning er nytårtalen de vigtigste pejlemærker for hvilken retning en regering ønsker at sætte.

Dokumentation

Det sikkerhedspolitiske afsnit af statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2022:

"Vi lever i en tid, hvor verden igen er mere urolig.

Et aggressivt Rusland mod øst. Afghanistans kollaps. Migrationspres. Indskrænkninger af kvinders ret til abort. Terrorisme. Vores demokratiske værdier trædes under fode.

I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab.

EU startede som en kul- og stålunion. Nu kæmper vi for, at det bliver en klimaunion.

Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent. For alternativet. Det findes ikke. Et svagt Europa giver et svagt vesten. Verden har behov for det modsatte.

Vi skal stå fast på vores værdier. Og vi skal styrke vores sikkerhed. Sammen med vores vigtigste partner USA og vores andre allierede i NATO."


Kilde: Statsministerens nytårstale 2022
Med de 116 ord om Rusland og de øvrige trusler mod Danmarks sikkerhed - som var en uddybning af et lignende budskab i talen ved Folketingets åbning i oktober sidste år - signalerede Mette Frederiksen ganske klart, at regeringen fortsætter med at gøde jorden for, at befolkningen om omkring to år vil finde det naturligt, at forsvarsbudgettet øges markant.

Det vil ske, når Socialdemokratiet, de radikale og de borgerlige partier bliver enige om udformningen af et nyt forsvarsforlig. Om SF kommer med i forliget vil tiden vise. 

Markant flere penge

Regeringen forventes først at spille ud med sit forslag til et nyt forsvarsforlig i andet halvår af i år eller næste år. Den præcise timing afhænger blandt andet af timingen af det kommende folketingsvalg - og om den nuværende socialdemokratiske regering fortsat er i regering. 

Men S-regeringen har allerede nu indikeret, at man kommer til at tilslutte sig det stærke borgerlige ønske om at tilføre markant flere penge til Forsvaret. Det kan man simpelthen ikke komme uden om med den nuværende trusselssituation med blandt andet det mere aggressive Rusland, som Mette Frederiksen direkte nævnte i nytårstalen.

Mest tydeligt blev det udtrykt af Mette Frederiksen selv, da hun ved et pressemøde i Statsministeriets spejlsal i starten af november stod ved siden af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg. Her slog Mette Frederiksen fast, at den såkaldte Wales-målsætning kommer til at danne udgangspunkt for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

Trump udlagde teksten

Målsætningen blev vedtaget på NATO-topmødet i Wales i 2014 og handler om, at alliancens medlemslande skal “sigte efter at arbejde henimod”, at forsvarsbudgetterne udgør to procent af landenes bruttonationalprodukter. 

Danmark har tidligere slået på, at målsætningen ikke taler om, at landene skal være på to procent i 2024 - sådan som Donald Trump udlagde teksten, da han var USA’s præsident og stærkt skeptisk overfor adskillige europæiske NATO-landes bidrag til det fælles forsvar.

Danmark når da heller ikke to procent i 2024. Hvis ikke væksten i bruttonationalproduktet stikker alt for meget af, så skulle vi gerne kunne kravle op på 1,5 procent ved udgangen af 2023, når det nuværende forsvarsforlig udløber.  

En smule troværdighed

Meldingerne fra statsministeren peger i retning af, at regeringen godt kan se, at det ville være formålstjenstligt, hvis det næste forlig fra 2024 og formentlig 4-6 år frem udlægger sporene for vejen op til at forsvarsbudgettet udgør to procent af bruttonationalproduktet. Ikke nødvendigvis i 2028 eller 2030. Men at vi i det mindste har gjort os tanker om, hvordan vi en dag når der op, hvis vi stadig vil have en smule af vores troværdighed i behold overfor de andre NATO-lande. 

Læs også

For blot at kunne fastholde de 1,5 procent i takt med et stigende bruttonationalprodukt, så er der i følge flere kilder brug for fem milliarder kroner ekstra om året. Og hvis hullet op til de to procent skal lukkes, så taler vi angiveligt om eksempelvis ekstra 25-30 milliarder kroner i en seks årig forligsperiode. 

En regning at betale

Når vi her på Altinget spørger vælgerne hvilke emner, de prioriterer højest, så ender sikkerhedspolitik altid nederst. Nul eller en procent af de adspurgte finder det vigtigt. Det er ikke noget vælgerne ønsker at tænke på eller bekymre sig om. 

Det skal de heller ikke. Det er derfor vi har et Forsvar og nære allierede til at passe på os.

Men en gang i mellem er der også en regning at betale for den sikkerhedsgaranti. Den regning bliver større ved næste forsvarsforlig. Penge, som ikke kommer til at gå til flere pædagoger og sygeplejersker eller til grøn energi og klimatilpasninger. Derfor er befolkningen nødt til at have det rigtige “mindset”. 

De er nødt til at vide, at forholdet mellem Rusland og Vesten ikke har været dårligere siden afslutningen af Den Kolde Krig. Og at det altså skaber en ny sikkerhedspolitisk virkelighed og et behov for en massiv tilførelse af penge til Forsvaret.

Og derfor var der blevet plads til de 116 ord i nytårstalen. Jorden skulle gødes. Og vil fortsat blive gødet frem mod indgåelse af næste forsvarsforlig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)