På spiontogt 100 fod over Østersøen

REPORTAGE: Der var russiske krigsskibe i farvandet, da Altinget var på patruljeflyvning over Østersøen som en del af Nato's øgede opmærksomhed på sin østlige flanke efter Ruslands annektering af Krim.

Politikere og eksperter taler igen og igen med alvorlig mine om de øgede spændinger mellem Rusland og de europæiske Nato-lande, som Ruslands annekterings af den ukrainske halvø Krim i 2014 har afstedkommet. Men hvordan udmønter de spændinger sig i det daglige arbejde for det danske forsvar?

Det gik Altinget en dag i slutningen af oktober på vingerne for at opleve og se med egne øjne. Som det første medie i Danmark var vi med, da det danske flyvevåben tog på Nato-mission over Østersøen.

Flyvestation Aalborg, klokken 12.15
Det lille, grå CL-604 Challenger-fly med halenummeret C-080 står klar på forpladsen foran Air Transport Wings hangarer på Flyvestation Aalborg, hvor morgendisen er blevet erstattet af tynde skyer i omkring 3.000 fod (godt 900 meter) og solskin. Det man vil betegne som godt flyvevejr.

Challenger-flyet på forpladsen på Flyvestation Aalborg klar til mission. Foto: Andreas Krog.

Den lille business-jet er sammen med tre søsterfly en sand arbejdshest, der både patruljerer i Arktis, transporterer forsyninger til Mellemøsten og flyver ministre til møder i udlandet. Igen og igen hives gods, overvågningskonsoller og flysæder ind og ud af flyet, alt efter hvilken mission der skal løses – hvilket kabinen bærer præg af.

Det er dog ikke kabinens indretning, der er afgørende for løsningen af dagens mission. Det er i stedet den radar og det kamera, som er monteret under flyet. Det er nemlig det udstyr, som gør flyets sensoroperatører i stand til at spotte skibe på lang sigt. Og det er netop, hvad der er brug for i dag, hvor vi skal på international mission umiddelbart uden for vores egen "havelåge".

Siden Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 har Nato kontinuerligt gennemført såkaldt "Assurance Measures"-aktiviteter til lands, til vand og i luften i den østlige del af forsvarsalliancens territorium. Aktiviteterne inkluderer luftrumsovervågning, øget air policing, bistand til at forfine Nato-landenes specialoperationskapaciteter, permanente flådestyrker i regionen og regelmæssige maritime patruljeflyvninger over Østersøen.

Det er netop sådan en patruljeflyvning vi skal på i dag sammen med Flyvevåbnets Eskadrille 721.

Flyvestation Aalborg, klokken 12.30
Motorerne køres op i omdrejninger, bremsen slippes, og det lille, grå Challenger-fly accelererer ned ad Bane 08L i Aalborg Lufthavn. Først slipper næsehjulet asfalten og derefter hovedhjulene. De trækkes ind i flykroppen, og vi stiger op over skyerne med "Nordens Paris" på vores højre hånd. Forude venter en 3,5 time lang flyvetur, der vil tage os hen over et efterårsgråt Danmark og videre ud over over Østersøen.

Med kurs mod Bornholm og Østersøen. Foto: Andreas Krog.

I luftrummet over Bornholm, klokken 12.55
Da Svaneke og Nexø forsvinder bag os, dykker vi ned i 2.500 fod (760 meter) for at komme under skydækket. Foran os ligger Østersøen med en til to meter høje bølger. Ude af dansk luftrum overgår vi til at være under kommando af Nato's Allied Maritime Command (Marcom), der styrer alliancens samlede flådestyrker.

I luftrummet over Østersøen nord for Polen, klokken 13.30
Sensoroperatørerne Bjarne og Kim sammenligner igen og igen billederne fra flyets radar med billederne af, hvilke skibe der har deres såkaldte AIS-transpondere tændt. Hvis et skib kommer op på radaren, men ikke har sin AIS tændt, så bliver det genstand for en nærmere inspektion.

Det er, hvad der sker nord for den polske kyst. Et stort tankskib uden transponderen tændt fanger sensoroperatørernes opmærksomhed. Piloterne i cockpittet bliver bedt om at sætte kursen mod skibet og gå ned i omkring 500 fod (150 meter) over vandet.

Det amerikanske militære tankskib fanget af Challengerens varmesøgende kamera. Foto: Andreas Krog.

Skibet kommer op på Challengerens højre side, og det viser sig at være et amerikansk militært tankskib. Sensoroperatør Kim tager billeder af skibet, og sammen med meldinger om skibets position vil billederne blive sendt videre til Forsvarets Efterretningstjeneste.

I luftrummet over Østersøen nord for Kaliningrad, klokken 13.45
Kort tid efter mødet med det amerikanske tankskib er der bid igen. Vi befinder os tæt på russisk luftrum og enklaven Kaliningrad, der ligger kilet ind mellem Nato-landene Polen og Litauen. Her holder den russiske Østersø-flåde til, og et spionskib er ganske få sømil fra land på vej nordover, da det danske militærfly cirkler over det blå og hvide skib, der er spækket med antenner.

Mens vi gør klar til at passere forbi flyet i lav højde for at få gode billeder til analytikerne i efterretningstjenesterne, bliver alle mand ombord på skibet beordret til at tage opstilling på bagdækket. Så da vi passerer tæt forbi flyet i omkring 100 fods højde (30 meter), bliver vi hilst med honnør af omkring 40-50 officerer og gaster fra den russiske flåde. Om de synger den russiske nationalsang, ligesom besætningen på "Røde Oktober" sang den sovjetiske nationalsang på samme melodi i den legendariske ubådsfilm "Jagten på Røde Oktober", er ikke til at høre.

Kameraet snurrer, da vi kun 30 meter over vandet passerer forbi spionskibet. Foto: Andreas Krog.

Imens klikker Kim intenst på kameraet, og billederne ryger direkte op på skærmen på sensorpulten. Challengeren stiger igen og lægger det russiske spionskib og dets besætning bag sig. Bjarne og Kim studerer intenst billederne og zoomer ind og ud for at studere master, radarkupler og antenner. En god fangst, som nok skal vække begejstring hos analytikerne.

Et sted over Østersøen, klokken 13.55
Billedstudierne bliver dog hurtigt afbrudt, da to russiske krigsskibe dukker op på radaren og bliver indfanget af det varmesøgende kamera. Og så er det igen nede i så lav højde, at man føler, at vingetipperne kan røre vandet, hvert øjeblik det skal være. Kameraet snurrer igen lystigt, da vi passerer tæt forbi de to skibe, der begge er på vej nordpå op langs de baltiske lande.

Der er ikke noget hemmeligt over den danske rekognosceringsmission. Vi er et dansk militært fly. Men ikke bevæbnet med andet end vores radar. Inden afgangen fra Aalborg har vi indsendt en flyveplan, så flyvekontrollerne i blandt andet Polen, Sverige og Kaliningrad ved, at vi er her.

Det sker dog ofte, at russerne sender jagerfly på vingerne for lige at hilse på det danske fly og vise, at de skam holder øje med os – ligesom vi af og til gør, når russiske fly er på tilsvarende missioner. Det sker dog ikke i dag.

Tæt forbi et fragtskib. Foto: Andreas Krog.

Øst for Gotland, klokken 14.30
Turen går videre op gennem Østersøen og Den Botniske Bugt. Ud for den svenske ø Gotland drejer vi rundt og sætter næsen tilbage på en sydvestlig kurs. Et enkelt fragtskib passeres i særdeles lav højde, inden kursen igen korrigeres så Bornholm, og dansk luftrum begynder at nærme sig i horisonten.

Flyvestation Aalborg, klokken 16.00
Efter præcis 3,5 time i luften sætter vi hjulene ned på Flyvestation Aalborg og taxier over foran Air Transport Wings store blå hangarer nord for landingsbanen. Det indsamlede billedmateriale er allerede gjort klar til at blive sendt videre til efterretningstjenesterne i Danmark og andre Nato-lande med interesse for den russiske flådeaktivitet i Østersøen.

 

Forrige artikel Ekspert: Dansk krigsdeltagelse handler mere om at deltage end om at vinde Ekspert: Dansk krigsdeltagelse handler mere om at deltage end om at vinde Næste artikel Ekspert: Færøerne kan blive nødt til at vælge side Ekspert: Færøerne kan blive nødt til at vælge side