Partier ønsker topminister i spidsen for landbrugsforhandlinger: ”Der er brug for en voksen for bordenden”

Står det til Enhedslisten og Venstre skal landbrugsforhandlingerne ikke længere ledes af fødevareminister Rasmus Prehn (S). Statsministeren eller finansministeren bør sætte sig for bordenden, lyder det.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ikke fået nok manøvrerum af regeringstoppen, og landbrugsforhandlingerne er derfor sandet til, lyder kritikken.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ikke fået nok manøvrerum af regeringstoppen, og landbrugsforhandlingerne er derfor sandet til, lyder kritikken.Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Andreas ArpHjalte T. H. Kragesteen

Der bør komme en ny og tungere minister for bordenden af de helt centrale forhandlinger om et mere klima- og miljøvenligt landbrug.

Det mener både Enhedslisten og Venstre.

Meldingen kommer på baggrund af et meget langstrakt forhandlingsforløb gennem foråret, hvor Folketingets partier til sidst måtte gå uforløst på sommerferie efter interne slagsmål var brudt ud i lys lue.

Står det til Enhedslisten bør statsminister Mette Frederiksen (S) overtage styringen fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), som hidtil har stået med ansvaret.

Forhandlingerne er i et dødvande, hvor der reelt ikke er sket noget.

Peder Hvelplund (EL)
Ordfører for grøn omstilling

“Regeringen bliver nødt til at udvise en større alvor i forhandlingerne. De skal op i et andet gear, og det signal vil man passende kunne sende ved, at statsministeren sætter sig for bordenden,” siger ordfører for grøn omstilling Peder Hvelplund (EL) og fortsætter:

“Forhandlingerne er i et dødvande, hvor der reelt ikke er sket noget. Det er ikke rimeligt, og det synes jeg heller ikke, at vi har tid til.”

I Venstre går man også efter at få en topminister i spidsen for forhandlingerne.

“Der er brug for, at der kommer en voksen for bordenden, der kan bringe de penge ind i forhandlingerne, som er nødvendige for at lande en aftale. Det kan enten være statsministeren eller finansministeren,” siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

Læs også

Manglende mandat
Meldingerne kommer blot en uge før, at regeringen forventes at genoptage landbrugsforhandlingerne, der trods utallige møder ikke for alvor rykkede sig ud af stedet i foråret.

Forhandlingerne er en del af regeringens større klimahandlingsplan, der har til formål at nå klimalovens mål om en 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. Men målet er også at lande en aftale om at nedbringe udledningen af kvælstof, så Danmark kan leve op til EU-krav om rent vandmiljø.

Indtil nu har partierne særligt haft problemer med at blive enige om, hvor meget landbrugets udledninger af kvælstof skal reduceres. Herunder hersker der også stor uenighed om, hvor stor en andel af indsatsen, der skal finansieres af landbruget selv.

Mens man i Venstre savner en minister, der har reelt økonomisk spillerum, er Enhedslisten kritisk over, at fødevareminister Rasmus Prehn sidder med et for låst mandat.

Fakta

Landbrugsforhandlingerne

Forhandlinger tager udgangspunkt i følge to passager fra forståelsespapiret bag regeringen:

"Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur."

"Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv."

De nuværende forhandlinger om landbrugets klima- og miljøindsats indgår desuden i regeringens større klimahandlingsplan, der har til formål at opnå klimalovens bindende målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. 

 

Det er både SF og Radikale enige i. Partierne vil også gerne op i gear, men ser lige nu ingen fidus i at udskifte Rasmus Prehn.

“Jeg ser det ikke som et problem med én enkelt minister. Jeg ser det som, at det er regeringen som helhed, der ønsker at forhandle med det mandat, at man skal have blå blok med. Så tager man sig selv som gidsel,” siger Rasmus Nordqvist og fortsætter:

“Jeg er ikke så personfikseret som andre.”

Radikales Zenia Stampe mener heller ikke, at Rasmus Prehn er problemet, og kan desuden ikke se meningen i at sætte en ny minister for bordenden, der ikke kender området i dybden.

“Jeg er enig i, at det har været frustrerende at forhandle med en minister, der ikke haft et mandat. Men det er mit indtryk og min fornemmelse, at ministeren har fået det nu,” siger miljø- og landbrugsordføreren. 

Enhedslisten vil da heller ikke totalt afvise, at fødevareministeren fortsat kan lede forhandlingerne og lande en aftale. 

“Hvis han får muligheden for at bevæge sig noget mere, har vi ikke et personligt problem med Rasmus Prehn. Det vigtigste er, at regeringen træder i karakter nu,” siger Peder Hvelplund.

Vi kommer til at starte forhandlingerne op stille og roligt med Rasmus Prehn for bordenden.

Anders Kronborg (S)
Fødevareordfører

S lover mere tempo

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), men det er ikke lykkedes.

I stedet varsler Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg, at forhandlingerne snart går i gang igen - uden et nyt ansigt for bordenden. 

”Vi kommer til at starte forhandlingerne op stille og roligt med Rasmus Prehn for bordenden. Og de partier der har lyst til at komme, skal være så hjerteligt velkommen,” siger Anders Kronborg (S).

Men hvorfor skulle det blive bedre denne gang?

”Nu er vi der, hvor alle tekniske svar er givet. Så det giver sig selv, at der nu kommer mere tempo i forhandlingerne,” siger Anders Kronborg.

S-ordføreren mener også, at Venstre bærer en del af skylden.

”Vi er meget nysgerrige på, om der overhovedet kommer et oplæg fra Venstre, som vi har fået at vide, at der gør. Det er klart, at det tager tid, når man venter på, at Venstre vil komme med et udspil,” siger han. 

Både SF og Radikale tilslutter sig Kronborgs kritik af Venstre og mener også, at oppositionen har et betydeligt ansvar for, at forhandlingerne sandede til i foråret.

Venstres Troels Lund Poulsen siger til Altinget, at det fortsat er planen, at der kommer et udspil fra Venstre. Men hvornår det kommer er endnu ikke lagt fast.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Peder Hvelplund

MF (EL), gruppeformand
fritidspædagog (Hjørring Seminarium. 1993)

Zenia Stampe

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00