Riskær vil hellere være ven med Rusland og Tyrkiet end USA

INTERVIEW: Det er vigtigere, at Danmark er på god fod med Rusland og Tyrkiet end USA, og konflikten på Krim er ikke et europæisk anliggende, mener partistifteren Klaus Riskær Pedersen.

En omfattende omlægning af skattesystemet er det helt store slagnummer for finansmanden Klaus Riskær Pedersen og hans nye parti af samme navn. Men udenrigspolitik ligger også den bedrageridømte partiejer stærkt på sinde. Det står klart, da Altinget møder Riskær på partikontoret på Gammel Strand i København lige over for Christiansborg.

Det er Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014, Donald Trumps tiltrædelse som USA's præsident i 2017 og det deraf ændrede sikkerhedspolitiske klima i Europa, der især optager Riskær.

”Vi har fået et USA, som er ved at blive protektionistisk og trække sig ind i sig selv, som vi også så i mellemkrigstiden. Det er noget, vi har set tidligere med dem. Det er en historisk gentagelse, vi ser her,” pointerer Klaus Riskær Pedersen.

Den udvikling kræver drastiske handlinger, mener finansmanden og partiejeren. For Nato og for Danmark.

”Med den måde, USA agerer på, og med den måde, Nato også er skredet over som en slags indsatsklub i forskellige missioner, der ligger i regi af amerikansk udenrigspolitik, som i øvrigt ikke har tjent danske interesser, så må vi bare indse, at Nato skal rulles tilbage til den forsvarsalliance, der egentlig var tale om,” fastslår Klaus Riskær Pedersen.

Ud af konflikt med Rusland
Han mener ikke, det giver mening, at Danmark skal drives ind i yderligere konflikt med Rusland drevet af amerikanske særinteresser.

”Det er ikke en dansk særinteresse at være i konflikt med Rusland. Rusland har været et samarbejdsland til Danmark i 400 år.”

Hvad betyder det konkret? At vi skal række hånden ud til Rusland?

”Det betyder, at vi skal ud af al den konflikt med russerne. Vi skal have et samarbejde med russerne, som åbner sig op. Hele den der historie om Østukraine og Krim, det er slet ikke et europæisk politisk anliggende og har aldrig nogensinde været det,” understreger Klaus Riskær Pedersen.

Hvordan kan det ikke være et europæisk anliggende, at Rusland annekterer en del af Ukraine?

”Det har aldrig været et europæisk land. Det har ikke noget med Europa at gøre. Folk er jo fuldstændig parkeret der. Den del kommer ud af det gamle Khan-dynasti, som kom fra Mongoliet, og så var de krigsherrer, der samarbejdede med tyrkerne, og så blev det overtaget af russerne for 200 år siden i 1770. Altså glem det. Og så var det russisk. Der har aldrig været europæere ovre i det østlige Ukraine,” påpeger Klaus Riskær Pedersen.

Så vi skal slet ikke tage os af det spørgsmål?

”Nej. Det er slet ikke vores anliggende. Det er det ikke. Geopolitisk er det ikke et europæisk anliggende. Det er et russisk anliggende eller et tyrkisk anliggende. Det er ikke et europæisk anliggende.”

Folk har tabt sutten
Han mener dog samtidig, at Rusland er en del af Europa.

”Russerne er et europæisk land. Folk har helt tabt sutten, inklusive forsvarsministeren. Rusland har aldrig lavet en angrebskrig på Europa,” pointerer Klaus Riskær Pedersen.

Så de er vores venner?

”Ja, de er vores venner, men vi er ikke enige i den måde, de driver deres system på. Men det, at du ikke er enig med nogen, gør dig jo ikke nødvendigvis forpligtet til at være uvenner med dem og slås mod dem,” siger Klaus Riskær Pedersen.

Du mener, det er mere i vores interesse at holde os gode venner med Rusland end at lægge alle æggene i den amerikanske kurv?

Ja, det da ved Gud, det er. I særdeleshed i dansk interesse, for den eneste sikkerhedsrisiko, der er for Danmark, det er Rusland. Derfor er det vanvittigt, at vi har den politik, vi har. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal ændre den,” fastslår Klaus Riskær Pedersen, der mener, blikket skal rettes et andet sted hen, når det gælder om at være på vagt.

”Vores eneste rigtige modstander og fare på langt sigt, det er Kina. Og hvis der er noget, vi har brug for til at hjælpe i den problemstilling, så er det da en god relation med dem, der ligger imellem, nemlig russerne. Så det er fuldstændig fejlagtigt det her, vi har en kæmpe interesse i at samarbejde med russerne og med tyrkerne,” understreger Klaus Riskær Pedersen.

Hvad er vores interesse i at samarbejde med Tyrkiet?

”Tyrkerne er fuldstændig afgørende for os. For det eneste værn mod alle mulige tosser, der kommer løbende op over grænserne, det er tyrkerne. Vi kan altså ikke selv standse dem, men det kan tyrkerne. Tyrkiet er i øvrigt også det eneste land, der har en stående hær. De udgør halvdelen af alle militærstyrker i Nato, det glemmer man lige, når man taler om Nato og et Europa uden USA. Og dem gør vi os også hele tiden uvenner med,” påpeger Klaus Riskær Pedersen.

Så dem skal vi også holde os bedre venner med, selv om der sker brud på menneskerettighederne?

Ja, for de er vores bufferzone mod alt muligt ubehageligt, vi ikke vil have rendende her i Europa.

Betyder det ikke noget, at vi har et større værdifællesskab med USA?

”Jo, det er fint med værdifællesskab. Spis nogle middage, spis nogle burgers, se noget tv, hyg jer sammen, se baseball, date hinanden, og bliv kærester. Vi har meget til fælles, vi har amerikanske venner, alt er godt. Det transatlantiske element ligger i vores kultur, men business-wise er det bare en anden deal,” siger Klaus Riskær Pedersen og fortsætter:

”Vi skal ikke køres rundt i manegen længere, det koster os for meget,” fastslår partichefen.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har efterfølgende reageret kraftigt på Klaus Riskærs udtalelser om Krim og Rusland. Læs hans kritik i denne artikel på Altinget: forsvar.

Afsonet flere domme
Partiet Klaus Riskær Pedersen har indsamlet de krævede godt 20.000 underskrifter for at kunne blive opstillingsberettiget. Økonomi- og Indenrigsministeriet har endnu ikke endeligt godkendt partiet, der indtil videre har opstillet tre kandidater i hver sin storkreds. Den ene er den 50-årige Rolf David Gøtze, der har en fortid i Forsvaret som blandt andet FN-soldat på Balkan.

Det er planen at finde yderligere syv kandidater, så der vil være en kandidat i hver af landets ti storkredse, når Lars Løkke Rasmussen i løbet af foråret udskriver det folketingsvalg, som skal afholdes senest 17. juni i år.

For at blive valgt ind i Folketinget skal partiet have omkring 70.000 stemmer, eller en af kandidaterne − eksempelvis partistifteren − skal trække 20.000 personlige stemmer i en storkreds.

Personen Klaus Riskær Pedersen har tidligere siddet i Europa-Parlamentet og opbygget adskillige virksomheder gennem fire årtier, ligesom han har afsonet flere domme for økonomisk kriminalitet.

,

Forrige artikel Hjort om risikoen for nyt våbenkapløb: Hjort om risikoen for nyt våbenkapløb: "Frygten er jo, at der ved en fejltagelse kan ske et eller andet" Næste artikel Omdiskuteret artilleriindkøb udvides Omdiskuteret artilleriindkøb udvides
Hjort og Riskær krydser klinger

Hjort og Riskær krydser klinger

I valgkampens slutfase tørner forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og partiejer Klaus Riskær Pedersen sammen til en debat om desinformation og udenlandske påvirkningskampagner.