S og DF: Ulovlige FE-søgninger kan ikke undgås

SØGNING: Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti forventer, at Forsvarets Efterretningstjeneste helt holder op med at lave ulovlige søgninger på personer bosiddende i Danmark.

Foto: Helle Moos
Andreas Krog

Som Altinget: forsvar omtalte mandag, så viste en stikprøvekontrol gennemført af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at 20 procent af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) søgninger i 2017 i såkaldt rådata om personer bosiddende i Danmark var ulovlige, da tjenesten ikke på forhånd havde indhentet en retskendelse eller søgte efter anmodning fra PET. Det var en markant procentuel stigning i forhold til 2016, hvor 11 procent af de FE-søgninger, som tilsynet kontrollerede, var ulovlige.

"Principielt burde tallet være nul. Men det hører også med til historien, at de har reduceret det væsentligt. For 20 procent er godt nok et voldsomt tal," siger Socialdemokratiets medlem af Folketingets udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, Henrik Dam Kristensen, til Altinget: forsvar.

Han henviser til, at FE's egen kontrol af alle søgninger i 2017 viste, at 6,8 procent af søgningerne var ulovlige. Og i 4. kvartal 2017 var kun 2,9 procent af søgningerne ikke "inden for skiven".

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00