Ny forsvarsordfører for S: Her er efterårets vigtigste forsvarsemner

DEBAT: En anlægslov for Flyvestation Skrydstrup, flere danske leverandører til Forsvaret og eventuel dansk deltagelse i Hormuzstrædet. Det er nogle af forsvarsområdets vigtige punkter i den kommende tid, skriver Bjarne Laustsen (S).

Af Bjarne Laustsen (S)
Forsvarsordfører

Dagens sikkerhedspolitiske trusler er slet ikke entydige efter udløbet af den kolde krig.

Stadigvæk er der internationale konflikter, ikke nødvendigvis væbnede, som for eksempel i Nordkorea, men mange andre brændpunkter trænger sig på i trusselsbilledet. Ikke mindst Rusland optræder med voksende aggression som for eksempel ved besættelsen af Krim og konflikten i Ukraine.

Her skal vi dog holde os for øje, at vi ikke nødvendigvis skal deltage i enhver krig rundt om i verden. Cyberkriminalitet er en ny form for krigsførelse, hvor man kan lamme et helt lands infrastruktur uden at sætte tropper på landjorden, og derfor skal dette felt styrkes.

Rammen for dansk forsvar ligger fast
Udgangspunktet er dog et forsvarsforlig, der er tidssvarende, og som tager bestik af de konkrete udfordringer. Vi finder det betryggende, at forsvarspolitikken er baseret på de brede løsninger og på den folkelige opbakning til forsvarsalliancen Nato.

Forsvarsforliget spreder også Forsvarets aktiviteter ud over hele landet, således at der er balance i antallet af arbejdspladser. Rammen for dansk forsvarspolitik ligger fast, og der er bred konsensus om forliget. Enigheden dækker over det store, væsentlige forhold: Vi står fast på Nato og forventer en positiv indstilling fra alle samarbejdspartnere. 

Så hvis vi forlader de store linjer, vil jeg som ordfører pege på, at vi i efteråret ser følgende væsentlige forsvarsemner: På hjemlig grund har vi som udløber af forsvarsforliget indkøbt ny F-35-fly, og derfor skal vi vedtage en anlægslov for Flyvestation Skrydstrup.

Selv om man plejer at sige, at lyden af et jagerfly er lyden af frihed, skal vi selvfølgelig tage mest muligt hensyn, da de nye fly larmer mere end de gamle, og det skal vi selvfølgelig tage højde for. Derfor vil det være vigtigt at tage mest muligt hensyn til både mennesker og dyr, og her kan vi blive nødt til at ekspropriere de mest udsatte.

Hormuzstrædet og Forsvarets udbudspolitik
Internationalt er situationen i Hormuzstrædet spidset til. Vi skal tage stilling til, hvornår, om og hvordan vi eventuelt kan bidrage til at sikre den internationale skibstrafik i Hormuzstrædet.

Som verdens femtestørste søfartsnation har vi pligt til at sikre vores skibes fri sejlads, så vi vil også se positivt på at støtte den britiske anmodning om at deltage i en fælles mission for at sikre den internationale skibstrafik i strædet.

Forsvarets udbudspolitik er nu under granskning. En ny analyse skal fastlægge flere objektive kriterier for at sikre, at danske virksomheder i højere grad end nu inddrages som leverandører til Forsvaret.

Det har altid undret mig, at 99 procent af det franske forsvars materiel er fransk, mens vi i Danmark måske kun ligger på 30 procent. Derfor har vi brug for effektive modkøbsaftaler samt en række objektive kriterier for udbud, da vi har højere lønomkostninger end andre lande. 

Ser vi nemlig kun på prisen alene, vil Danmark næsten altid tabe et udbud. Derfor bør vi stille krav om miljø og uddannelse, sikre os mod social dumping samt indføre krav om, at virksomheder, der ønsker at levere til det danske Forsvar, både tager lærlinge og har en veteranpolitik.

Et robust beredskab
Vi skal også sikre et robust beredskab. I 2004 lavede vi jo totalforsvarsberedskabet, som betød, at både Farvandsvæsenet, kystredningsstationerne, Beredskabsstyrelsen og det kommunale beredskab hører hjemme under Forsvarsministeriet.

I forsvarsforligsforhandlingerne var det et hovedkrav fra Socialdemokratiet, at når vi skulle bruge flere penge på Forsvaret, så skulle det være slut med flere besparelser og nedskæringer på den borgernære tryghed.

Derfor fik vi indført, at der skulle udarbejdes en analyse for at se, om vores beredskab er robust nok til at modstå ny udfordringer, som ikke mindst klimaforandringerne har ført med sig i form af flere storme og oversvømmelser.

Forrige artikel Helms: Dansk militær støtte til USA sætter Grønland i fare Helms: Dansk militær støtte til USA sætter Grønland i fare Næste artikel DIIS-forsker: Trump-aflysning er et wakeupcall for dansk udenrigspolitik DIIS-forsker: Trump-aflysning er et wakeupcall for dansk udenrigspolitik