Stadig frit spil for russiske fly over Grønland

OVERBLIK: På trods af politiske skåltaler om det modsatte, så giver pakken med nyt arktisk militært isenkram for 1,5 milliarder kroner ikke Forsvaret mulighed for at spotte russiske fly over Grønland, påpeger en ekspert. Det kræver langt større investeringer. 

Russisk TU-95 bombefly fotograferet af det japanske flyvevåben ud for Japans kyst i det Østkinesiske Hav 23. juli 2019.
Russisk TU-95 bombefly fotograferet af det japanske flyvevåben ud for Japans kyst i det Østkinesiske Hav 23. juli 2019. Foto: Det japanske forsvarsministerium / Reuters / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Da partierne bag forsvarsforliget torsdag præsenterede den nye aftale om nyt arktisk isenkram til Forsvaret for 1,5 milliarder kroner, så gjorde flere af partiernes ordfører samt forsvarsminister Trine Bramsen (S) et stort nummer ud af, at Danmark nu får mulighed for at holde bedre øje med russisk flyaktivitet i Arktis og over Grønland.

I dag aner vi ikke hvad der foregår i de højere luftlag.

”Det handler om at kunne holde øje med hvad der er af aktivitet i området. Og sikre, at der ikke er store huller. Det kan afholde dem, der er fjendtligt indstillede, fra at sejle eller flyve rundt,” pointerede forsvarsminister Trine Bramsen og blev suppleret af Dansk Folkepartis forsvarsordfører Søren Espersen.

”Jeg ser gerne kampfly anbragt på Grønland. Det er bare ikke det, der ligger lige for her og nu. Det væsentlige her og nu, er at finde ud af, hvad der sker i vores luftrum. Og det er vi meget glade for, at vi nu får mulighed for,” sagde Søren Espersen.

Det er dog ikke tilfældet, påpeger en ekspert. Vi vil stadig ikke vide hvad der foregår i luftrummet over Grønland.

Ikke i luften
For mens en ny radar på Færøerne vil kunne holde øje med luftrummet over Færøerne, så er der ingen luftrumsovervågningsradar i Grønland. Og der er heller ikke nogen på vej.

De to nye store langtrækkende droner, som Forsvaret skal anskaffe og bruge til at patruljere i luftrummet over Grønland, kan kun holde øje med aktivitet til lands og til vands. Ikke i luften. Det samme gælder for den satellitovervågning, som også indgår i pakken med nye arktiske initiativer og isenkram.

Læs også

”De planlagte investeringer, som indgår i kapacitetspakken, giver ikke luftrumsovervågning over Grønland. Vi kan ikke med droner se, hvad der flyver i Arktis eller over Grønland. Den kommende radar på Færøerne kan se fly i Nordatlanten. Ikke i Arktis,” påpeger major Karsten Marrup, der er chef for center for luftoperationer på Forsvarsakademiet, og fortsætter:

”Radarer til luftrumsovervågning har en rækkevidde på cirka 400 kilometer. Så kan man begynde at måle på et kort hvor mange luftovervågningsradarer man skal have langs Grønlands kyst for at få det til at gå op i en højere enhed. Det er helt vanvittigt mange. Det kan være det samme.”

En anden vægtklasse
Hvis Danmark virkelig gerne vil se hvad der eventuelt foregår i luftrummet over Grønland eller i luftrummet nord og nordøst for Grønland, så er det en helt anden vægtklasse vi skal op i, forklarer Karsten Marrup.

Så er det en såkaldt ”over the horizon radar” vi skal anskaffe os.

”Den slags radar kan ikke se noget på op til cirka 1.000 kilometer fra radarstationen, da den skyder radiobølgen opad mod ionosfæren, hvor den reflekterer tilbage mod jorden. Den kan til gengæld se fra cirka 1.000 til cirka 3.000 kilometer væk,” forklarer Karsten Marrup og fortsætter:

”Hvis du stillede sådan et anlæg op i eksempelvis Kangerlussuaq i Grønland, så ville du kunne se fra det nordligste Grønland og helt over til Norge og den russiske øgruppe Franz Josef Land,”

Mens Forsvaret forventer at kunne få den nye radar til luftrumsovervågning på Færøerne for knap 400 millioner kroner, så lyder prislappen for en ”over the horizon radar” på omkring 3 milliarder kroner. To gange hele den samlede arktiske kapacitetspakke.

Tage Thule-radar ud af spillet
Ønsket om at kunne overvåge det grønlandske luftrum er opstået i takt med at Rusland de senere år i stor hast har genåbnet og moderniseret en række arktiske baser fra Sovjet-tiden. Ikke mindst Nagorskoye-basen på øgruppen Franz Josef Land.

Basens landingsbane er løbende blevet udbygget, så den i dag er i stand til at modtage de største russiske militære transport-, tank- og bombefly, ligesom det er muligt at operere med kampfly fra basen.

Basen er placeret kun 1.000 kilometer fra Grønlands nordøstkyst og 2.200 kilometer fra den amerikanske Thulebase i Nordvestgrønland. Det betyder, at Rusland fra Nagorskoye-basen er i stand til at nå Thulebasen og tage basens vigtige varslingsradar ud af spillet.

Radaren er en vigtig brik i USA's missilforsvar, da den sandsynligvis vil være den første radar til at opdage missiler affyret fra Rusland, Kina eller Nordkorea med kurs mod Nordamerika.

Den såkaldte forsvarsaftale fra 1951 mellem Danmark og USA, som handler om USA's militære brug af Grønland, giver USA uhindret mulighed for at opsætte sine egne luftovervågningsradarer af den ene eller anden slags på Thulebasen. Den giver også amerikanerne uhindret mulighed for at stationere amerikanske kampfly på Thulebasen. 

 

Arktisk kapacitetspakke
Halvdelen af de 1,5 milliarder kroner i den arktiske kapacitetspakke er øremærket til de to langtrækkende droner og radaren på Færøerne forventes at koste 390 millioner kroner.

Resten af pengene skal blandt andet gå til satellitovervågning og tilhørende jordstation i den grønlandske by Aasiaat , kystradarer i Grønland, mindre droner til brug på inspektionsskibene af Thetis-klassen og Knud Rasmussen-klassen, en ny forsvarsuddannelse i Grønland, øvelsesaktivitet, styrket analysekapacitet hos Arktisk Kommando i Nuuk og såkaldt klassificeret taktisk kommunikation.

Kilde: Forsvarsministeriet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion