Tv: ”Det er helt på månen”

RUSLAND: Klaus Riskær Pedersens synspunkter om Danmarks forhold til Rusland er ifølge forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen "helt på månen". Se mandagens debat mellem de to her.

Andreas Krog

Der blev gået til makronerne, da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og partiejer Klaus Riskær Pedersen (KRP) mandag morgen mødtes i Altingets gård i det indre København. De to politikere, som var partifæller i Venstre for omkring 25 år siden, var nemlig langtfra enige om, hvordan Danmarks forhold til Rusland bør være.

”Det er et voldsomt problem, at vi i dansk udenrigspolitik har set et meget, meget uheldigt skifte, hvor man besværliggør vores samarbejde med store nationer, som vi fra dansk side har en interesse i at være på god fod med,” sagde Klaus Riskær Pedersen og fortsatte:

”Jeg synes, man fra regeringens side er meget aktiv i arbejdet med hele tiden at lave kant til for eksempel russerne. Jeg forstår ikke, man gør det, for Rusland er en stor europæisk nation, som vi har historisk lange forbindelser med. Det er den eneste sikkerhedstrussel, vi har. Så vi har en interesse i at være på god fod med russerne.”

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00