Vagtskifte på den politiske bro

OVERDRAGELSE: Signalhorn, hunde, droner og kransekage samt tør og sød champagne var blandt ingredienserne, da Forsvarsministeriet og hele det danske Forsvar fik ny politisk chef torsdag eftermiddag.  

Der var både sød og tør champagne samt solide stykker marcipanbrød sat frem ved caféborde, og snakken summede blandt de mere end 100 medarbejdere i Forsvarsministeriet, som torsdag eftermiddag havde forladt deres skriveborde og søgt ned i ministeriets imposante kantine med søjler og ovenlysvinduer. Lige indtil den nytiltrådte 38-årige forsvarsminister Trine Bramsen (S) lidt beklemt i militærgrøn kjole kom ned ad trappen med den afgående minister, Claus Hjort Frederiksen (V). Så blev både de civilklædte og de uniformerede ansatte musestille.

Ministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, tog ordet og åbnede ballet for overdragelsesceremonien i ministeriet, som for knap to år siden flyttede til det store tidligere bankhovedsæde på Holmens Kanal. Han fik hurtigt tilhørerne til at grine. Ikke mindst ved sine kærlige beskrivelser af den 71-årige Claus Hjort Frederiksen.

”Man siger om nogle personer, at de går ind i folk med træsko på. For dig er det din mulepose, der baner vejen. Den er en fuldgod følgesvend, uanset hvor du skal hen,” sagde Thomas Ahrenkiel til stor morskab for samlingen.

Login