Vesten og Rusland afholder storstilede militærøvelser i Arktis
ØVELSER: Danmark og otte andre vestlige lande gennemfører stor arktisk militærøvelse med mere end 100 fly. Samtidig træner Rusland på vandet med større flådestyrke.


Andreas Krog
RedaktørDer er gang i den militære træning i Arktis i disse dage. Både i luften og til vands.
Største setup er luftøvelsen ”Arctic Challenge Exercise”, som i alt ni lande har gennemført i luftrummet over det nordlige Norge, Sverige og Finland fra 22. maj frem til og med i dag. Øvelsen har haft deltagelse af mere end 100 fly fra ni vestlige lande inklusive Danmark. De otte andre deltagende lande er USA, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien. Dermed har de to ikke-Nato-lande Finland og Sverige trænet tæt sammen med syv Nato-lande.
Danmark bidrog med syv F16-fly og cirka 100 personer, der under øvelsen befinder sig i Rovaniemi i Nordfinland. Øvelsen involverede et mix af kampfly, overvågningsfly, transportfly og tankfly samt helikoptere.