Om  
Trine Bramsen

Ministeren hylder redningsarbejde og Kim Wall-efterforskning

Fem medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen og Forsvaret modtager Forsvarsministerens Medalje for deres indsats i forbindelse med tsunamien i Grønland i 2017 og for Kim Wall-efterforskningen.

Peter Bjørnbak Hansen

I 2017 ramte en tsunami Vestgrønland. Den jævnede to bygder med jorden, og fire personer blev meldt savnet.

Tre personer fra den danske Beredskabsstyrelse blev sat på opgaven med at finde dem og udførte i den forbindelse 'yderst risikable og svære dyk'.

De hyldes nu for deres heltemod med Forsvarministerens Medalje, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) i dag overrakte.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Også to ansatte fra Forsvaret modtog medaljen. De havde begge – med Forsvarsministeriets egne ord – 'afgørende betydning' for efterforskningen og opklaringsarbejdet i forbindelse med Kim Wall-sagen også i 2017.

"Alle er de markante ambassadører for Forsvaret. De er klar, når det uforudsete sker, og løser svære opgaver, der kræver faglighed og mod," siger forsvarsministeren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00