Debat

Afvandingsbidrag udfordrer de kommunale vejbudgetter

DEBAT: I mange af landets kommuner oplever vejbestyrelsen, at vejafvandingsbidraget er blevet en bombe under kommunernes vejbudget, mener Michael Kirkfeldt fra KTC.

Vejafvandingsbidraget er blevet en bombe under kommunernes økonomi. Det mener Michael Kirkfeldt, Stadsingeniør i Aalborg Kommune og formand for KTC-faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.
Vejafvandingsbidraget er blevet en bombe under kommunernes økonomi. Det mener Michael Kirkfeldt, Stadsingeniør i Aalborg Kommune og formand for KTC-faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Kirkfeldt
Stadsingeniør i Aalborg Kommune og formand for KTC-faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.

Flere kommuner oplever, at de tidligere kommunale spildevandselskaber nu har spændt buen til det yderste, i forhold til opkrævning af bidrag fra vejene efter selskabsdannelsen.

Vejafvandingsbidragets størrelse bliver fastsat årligt af spildevandselskabet, og det beregnes i forhold til anlægsinvesteringer på spildevandsområdet. Beslutningerne om hvilken procentsats og hvilke aktiviteter, der skal beregnes bidrag af, sker nu isoleret i selskabernes bestyrelser, og dermed er kommunalbestyrelserne sat uden for døren, når beslutninger skal tages.

Der bør laves en incitamentsmodel, som indeholder både en politisk og økonomisk løftestang til, at det skattefinansierede vejområde tilskyndes anvendelse af tiltag til lokal rensning og håndtering af regn- og vejvand.  

Michael Kirkfeldt
Stadsingeniør i Aalborg Kommune og formand for KTC-faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed.

Smartere procentsats
Det kan gøres smartere: Vejafvandingsbidraget bør i stedet afspejle den reelle belastning på spildevandsområdet, og ikke beregnet som en nærmest tilfældig procentdel af selskabets årlige investeringer.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send din mail til: [email protected]

Der bør laves en incitamentsmodel, som indeholder både en politisk og økonomisk løftestang, så det skattefinansierede vejområde tilskyndes til at anvende tiltag til lokal rensning og håndtering af regn- og vejvand.

Modellen skal underbygge, at det bidrag, der knyttes til en adfærdsændring, vil virke som en løftestang til at fremme miljøvenlige initiativer. Initiativer, som allerede findes i hobetal med bassiner, permeable belægninger, vejbede og anden lokal afledning.

Vejbudget under pres
Samtidig realiseres løsninger, som medvirker til bortledning og nedsivning af overfladevandet på en miljømæssig, klimamæssig og bæredygtig – og måske også en økonomisk optimal måde for samfundet som helhed.

Konkret har den nuværende model betydet, at bidraget i Aalborg Kommune er fordoblet siden 2007. Umiddelbart efter Strukturreformen betalte vejene knap 7 mio. kr. for at komme af med vejvandet, men i 2014 forventes bidraget at overstige 15 mio. kr.

Pengene til denne udgift, hvor det skattefinansierede område flytter pengene til et aktieselskab i vandsektoren, skal findes på det vejbudget, der i forvejen er under et hårdt pres. Det gælder ikke kun i Aalborg, men i alle landets kommuner.

Dokumentation

Miljøstyrelsens vejledning
Fastsættelse af vejbidraget er bestemt i Betalingsloven. Opkrævningen af Forsyningsselskaberne og denne udgift giver i flere kommuner økonomisk hovedpine for det skattefinansierede vejområde. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, fra 2001 fremgår det, at for kommunale veje og private fællesveje skal kommunen efter lovens § 2a, stk. 10, betale et årligt bidrag til kloakforsyningen på højest 8 % af udgifterne til kloakledningsanlæggene. Ud over almindelige kloakledninger, pumpestationer m.v. medregnes til sådanne anlæg også forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand.
Betalingsloven
Reglerne om betaling af vejbidrag findes i betalingsloven (lovbekendtgørelse nr. 281 af den 22. marts 2007 om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.). Det fremgår således af lovens § 2a, stk. 10, at
"For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale et årligt vejbidrag til kloakforsyningen på højst 8 pct. af udgifterne til kloakledningsanlæggene."

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00