Aktører før foretræde i Folketinget: Projektbekendtgørelsen spænder ben for grøn omstilling

Af Astrid Birnbaum, Morten Stobbe, Kamma Eilschou Holm og Søren Berg Lorenzen
Hhv. Høje Taastrup Fjernvarme, VEKS, CTR og Frederiksberg Forsyning

De store byer har ikke de nødvendige muligheder for at omstille deres varmeforsyning til smartere, grønne løsninger. Ikke som den nuværende projektbekendtgørelse ser ud – og heller ikke med den kommende udgave.

I hovedstadsområdet er der lige nu flere varmepumpeprojekter, der afventer myndighedernes godkendelse. Dem kan vi vente længe på. For ifølge Energistyrelsens fortolkning af projektbekendtgørelsen skal der beregnes samfundsøkonomi for hele det sammenhængende net og ikke blot for den enkelte investering lokalt.

Det betyder, at en seks MW varmepumpe skal sammenlignes samfundsøkonomisk med alle produktionsanlæg i hele nettet, hvor det samlede maksimale varmebehov er op imod 3.500 MW. En utrolig kompliceret beregning, som de lokale selskaber, hvor man skal bruge varmepumperne, har meget svært ved at foretage.

Dermed hindres både den grønne omstilling og elektrificeringen af varmeforsyningen i hovedstadsområdet.

Etabler varmepumper først
Tidligere blev de store kraftvarmeværker erstattet én til én, så et 300 MW kraftvarmeværk fyret med kul blev erstattet af et 300 MW værk fyret med biomasse.

Vi anbefaler, at der indføres en bagatelgrænse fra kravet om samfundsøkonomiske beregninger på tværs af sammenhængende net for varmeproducerende anlæg på 10 MW, så små projekter ikke bliver begravet under tunge beregninger. 

I de større byer vil vi gerne væk fra både kul og biomasse og erstatte dem med store varmepumper, solvarme og geotermi. Men man kan ikke længere erstatte én til én, da varmepumper er langt mindre enheder end de eksisterende kraftvarmeværker, hvorfor der skal mange mindre varmepumper på mange forskellige lokationer til at erstatte ét stort kraftvarmeværk.

Investeringerne i varmepumperne kan da heller ikke foretages ad én gang, men vil komme gradvist, efterhånden som varmekilder til varmepumperne viser sig, for eksempel i form af overskudsvarme fra datacentre og industri, fjernkølingsprojekter og på længere sigt muligvis også Power-to-X.

Samtidig skal der tages hensyn til forsyningssikkerheden og de allerede foretagne investeringer i de store fjernvarmesystemer. Alt i alt vil det derfor være nødvendigt, at varmpumperne etableres, før de eksisterende værker tages ud af drift.

Foretræde i Folketinget
Vi anbefaler, at der indføres en bagatelgrænse fra kravet om samfundsøkonomiske beregninger på tværs af sammenhængende net for varmeproducerende anlæg på 10 MW, så små projekter ikke bliver begravet under tunge beregninger.

Samtidig foreslår vi, at der indføres en ”klippekortsmodel” på for eksempel 100 MW i de centrale kraftvarmeområder for varmeproducerende anlæg med en effekt på over 10 MW. Ved at give tilladelse til en pakke på 100 MW over en vis periode vil fjernvarmeselskaberne gradvist kunne opføre varmepumper under hensyn til de eksisterende kraftvarmeanlæg.

Det vil vi torsdag 3. december fortælle politikerne, når vi har foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget. Her vil vi fortælle, at vi på den måde vil kunne få flere mindre projekter i et sammenhængende net til at indgå i en samlet større pakke. Og vi vil have bedre vilkår til at tage de næste store skridt i den grønne omstilling til gavn for vores forbrugere og for klimaet.