Analyse: Forsyningssektoren fordyres af politiske vennetjenester

Lukrative bestyrelsesposter i forsyningssektoren er blevet en politisk handelsvare.

Posterne besættes ikke af de mest kompetente politikere. Men falbydes derimod i et konstitueringsspil, som udelukkende har for øje at bevare magten i landets 98 kommuner.

I en ny analyse anklager Cepos forsyningssektoren for at være belastet af politiske vennetjenester. Lokalpolitikere uden den fornødne erfaring bliver sat til at lede arbejdet i vand-, affalds- og spildevandsselskaberne. Og det afføder i sidste ende højere regninger til forbrugerne.

“Jeg kan ikke sige, hvor store gevinster man kan høste ved at ændre på aflønningen. Men der er ingen tvivl om, at det er en medvirkende årsag,” siger analysechef i Otto Brøns-Petersen.

Forsyningsselskaber udbetaler flest vederlag
To tredjedele af de godt 37 millioner kroner, som i 2015 blev udbetalt i vederlag til lokalpolitikerne for deres arbejde i kommunale selskaber, blev udbetalt inden for forsyningssektoren.

Det gør sektoren særlig udsat for at lide under inkompetent ledelse, advarer Otto Brøns-Petersen.

Man opnår ikke særegen viden om forsyningssektoren blot ved at sidde i en kommunalbestyrelse. Og når politikerne samtidig åbenhjertigt indrømmer, at posterne bruges som del af den kommunale konstituering, synes jeg, at det er stærkt uhensigtsmæssigt.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

“Man opnår ikke særegen viden om forsyningssektoren blot ved at sidde i en kommunalbestyrelse. Og når politikerne samtidig åbenhjertigt indrømmer, at posterne bruges som del af den kommunale konstituering, synes jeg, at det er stærkt uhensigtsmæssigt,” siger han.

Cepos savner dokumenteret erfaring
Analysechefen refererer her til en undersøgelse foretaget af Social- og Indenrigsministeriet i 2016, som viser, at hver fjerde kommune peger på den politiske konstitueringskabale som væsentlig årsag til fordeling af posterne.

Tallene i samme undersøgelse viser også, 60 procent af kommunerne peger på kommunalpolitisk erfaring som central forudsætning. Hvorimod kun 28 procent vægtede forsyningssektorfaglige kompetencer.

“Vi ved, at den måde, som ejerskabet udøves på, har stor betydning for effektiviteten af selskaberne. Og derfor er det uhensigtsmæssigt, at der sidder folk i ledelserne, som ikke har dokumenteret erfaring med effektivisering og driftsoptimering,” siger han.

Nedenstående interaktive kort viser, hvordan værdien af vederlagene er fordelt på tværs af landet.

Løsning er politisk udskillelse
Tænketanken vurderer, at en stor del af det årlige effektiviseringspotentiale på 5,9 milliarder kroner, som regeringens forsyningsstrategi påpegede i efteråret 2016, kan hentes ved at professionalisere bestyrelserne. Og dermed på sigt fuldstændig udskille selskaberne fra kommunerne.

“Den største tjeneste kommunerne kan gøre forbrugerne er at afhænde de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Og i det omfang, at kommunerne fortsat ønsker at blive ved med at eje selskaberne, bør politikernes bestyrelseshonorarer modregnes i de almindelige vederlag, som det også blev foreslået af Vederlagskommissionen,” siger han.

Tidligere på ugen fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag i Folketinget, som var en gentagelse af Vederlagskommissionens ønske om økonomisk modregning. Forslaget blev forkastet, men i spørgetimen tirsdag lod Lars Løkke Rasmussen (V) forstå, at han ikke var døv for kritikken.

”Måske ligger der en diskussion for kommunalbestyrelsen derude om, på hvor få hænder holder man de her forskellige hverv, der udløses af kommunerne," sagde statsminister i spørgetimen.

Men det afviser Enhedslisten
Men det er ifølge Enhedslistens forsyningsordfører, Søren Egge Rasmussen, ikke nok, at man blot overlader det til kommunerne at løse problemerne selv.

“Vi bliver nødt til at have en åben diskussion om, hvordan vi regulerer det her område. Blot fordi det er stærkt kritisabelt, at nogle borgmestre ender med at tjene flere penge end landets statsminister, er der stadig mange byrådsmedlemmer, som knokler hårdt for en lav gage, og som derfor har brug for et vederlag,” siger han.

Han erkender, at bestyrelsesposterne på den måde altid vil kunne indgå i en politisk byttehandel. Men at konkludere – som Cepos gør det – at løsningen så er at løsrive forsyningsselskaberne fra kommunerne, mener han ikke, er løsningen.

“Det er centralt, at eksempelvis vandselskaberne forbliver på kommunale hænder. Det har vi som samfund ikke råd til at sætte over styr,” siger han.

Dansk Fjernvarme: De trækker jo ikke lod
Lytter man på vandrørene i forsyningssektoren, er der bred kritik af, at centrale poster i selskaberne besættes med henblik på at sikre sig størst mulig opbakning på valgnatten.

Men når båndoptagerne tændes, er det derimod sværere at få sat ord på kritikken.

Direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen mener således ikke, at hans medlemmer lider under inkompetent ledelse.

“Der behøver ikke at være en modsætning mellem kompetencer og hensyn til konstitueringer. Nogle politikere kommer til at sidde i socialudvalget. Andre i teknik- og miljøudvalget. Og på samme måde fordeles bestyrelsesposterne efter interesser,” siger han og fortsætter:

“Det er altså ikke en lodtrækning, der finder sted. Og det behøver ikke diskvalificere folk, at de er blevet valgt til kommunalbestyrelsen.”

Bedst egnede kandidat får ikke altid posten
Mere direkte derimod er kritikken fra tidligere økonomidirektør i Københavns Kommune og kontorchef i Finansministeriet Claus Juhl.

Han driver i dag det selvstændige rådgivningsfirma Forskel. Og med sin indsigt både i forsyningssektorens økonomi og kommunale konstitueringer vurderer han, at den nuværende regulering er usund.

“I København er bestyrelsesposterne eksempelvis meget større end honoraret for at sidde i byrådet. Borgmesterposterne er naturligvis de vigtigste, men derefter kommer formandsposterne i forsyningsselskaberne i spil,” siger han og fortsætter:

“De fylder meget i konstitueringen. Og det har den risiko, at det muligvis ikke er den bedst egnede kandidat, der bliver sat til at i spidsen for selskabet.”

Travle kommunalpolitikere
Altinget har forgæves forsøgt at få en kommentar fra KL's politiske ledelse. Hverken formand Martin Damm (V) eller teknik- og miljøudvalgsformand Jørn Pedersen (V) har dog ønsket at udtale sig.

Men sekretariatschef Solvejg Jakobsen forklarer, at fordelingen af vederlag er rimelig såvel som hensigtsmæssig.

"Efter kommunalreformen er ansvaret og opgaverne i kommunerne vokset. Det samme gælder i de forsyningsselskaber, som har fusioneret. Og det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem ansvar og vederlag," siger hun.

Ikke det rene lir og leg
Hun mener, at man bør se konstitueringer og bestyrelsernes arbejdsevne som to forskellige størrelser.

"Mit hovedbudskab er, at man skal passe på med at bringe konstitueringer ind i diskussionen om bestyrelsernes kompetencer. Ja, det er rigtigt, at konstitueringerne er en del af den politiske kamp om fordelingen af posterne. Men jeg køber ikke præmissen med, at politkere er inkompetente i en forsynings bestyrelse. Politikere er drevet af at finde de bedste løsninger for borgerne. Og der er lige så stort behov for evnen til at lytte til borgernes behov og tage de svære prioriteringer i en bestyrelse som i byrådet," siger sekretariatschefen.

Og så opponerer hun imod ideen om, at vederlagene altid indgår i en forhandlingen mellem parterne på valgnatten.

"Nogle gange kan politikerne være fra samme fløj som borgmesteren, så man kan ikke altid se det som udtryk for en byttehandel med opposition. Man skal passe meget på med kritikken. Det kommer tit til at lyde som om, at konstitueringer er det rene lir og leg, men det er langt fra tilfældet," siger Solvejg Jakobsen.