ARC: Energi-infrastruktur skal være folkelig

Af Jacob H. Simonsen
Direktør, Amager Ressource Center

Danmark har en særdeles velfungerende energi-infrastruktur, hvor kraftværker, vindmøller og solenergi sikrer befolkningen stabil energi.

Udbygningen med fjernvarmenet tog fat i 197'erne, og det er ikke uden grund, at Danmark er vidt berømmet for vores tilgang til den livsnødvendige energi-infrastruktur.

Men bortset fra den ofte meget synlige placering i landskaberne rundt om er det, som om vi aktører i branchen bredt set gemmer os bag kraftværkets port eller anonyme solpaneler.

Det er min påstand, at hvis regeringen med Dan Jørgensen i spidsen skal levere på den rigtige målsætning om 70-procents reduktion i 2030, må den folkelige forankring tænkes ind i de store forsyningsprojekter.

Amager Bakke er et kerneeksempel
Mange aktører i forsyningsbranchen har oplevet folkelig modstand, hvad enten vi taler opførelse af vindmøller eller kraftværker. Flere ellers fornuftige tiltag, der kunne have øget den vedvarende energis andel af energi-mixet, har derfor måttet skrinlægges.

Bortset fra den ofte meget synlige placering i landskaberne rundt om er det, som om vi aktører i branchen bredt set gemmer os bag kraftværkets port eller anonyme solpaneler.

Jacob H. Simonsen
Direktør, Amager Ressource Center

Men måske flere af projekterne kunne være blevet succesfulde, hvis hele tankegangen om energi-infrastruktur blev vendt på hovedet.

Det er vores nye anlæg Amager Bakke det vel nok tydeligste eksempel på. 

For mere end et årti siden blev de første analyser foretaget, og de viste, at en bynær placering af et energianlæg var langt at foretrække med hensyn til økonomi og energieffektivitet.

Udfordringen var dog, at byen vokser rundt om den valgte placering, så derfor valgte ARC's daværende bestyrelse at udskrive en arkitektkonkurrence, hvor en afgørende præmis var, at bygningen skulle åbne sig for offentligheden.

Vinderen blev BIG med det projekt, som i dag er realiseret.

Økonomien skal være adskilt
Amager Bakke er netop tegnet, designet og bygget som en bakke, offentligheden har adgang til. Og selvom den formelle ejendomsret til bygningen er bundet til ARC og vores ejere, er det samtidig en bygning, der med fri og lige adgang til tagparken er tilgængelig for alle, hele året.

For at virkeliggøre den arkitektoniske vision har ARC foretaget investeringer i arkitektur og i ekstra sikkerhed.

En af de svære øvelser, vi har kæmpet med i realiseringen af projektet, er adskillelsen af det rekreative areal med skibakke på toppen og de såkaldte nødvendige omkostninger for at realisere anlægget.

Skiløb eller verdens højeste klatrevæg skal adskilles fuldstændigt fra borgernes varmeregning eller deres affaldsgebyr.

Selve skibakken og de øvrige reakreative aktiviteter er derfor også udskilt i en selvstændig fond, som er hermetisk adskilt fra ARC og fra varme- og affaldsøkonomien.

Fonden har lånt penge af kommunerne og søgt midler hos velgørende fonde til at sikre skiløbere en bakke at løbe nedad og vovehalsene en væg at klatre opad.

Skæg for sig og forsyning for sig. 

Vi mener selv, at vi – besværlighederne til trods – giver betydelig merværdi for borgerne i hovedstaden med vores anlæg, både når det handler om energidelen og adgangen til taget.

Og vi mener i al beskedenhed, at andre anlæg og kommende infrastrukturanlæg kan lære af vores erfaringer.

Ikke fordi det er en let vej at betræde, eller landet skal klistres til med skibakker, men fordi den unikke blanding af energi-infrastruktur og arkitektur i verdensklasse er et eksempel rundt om i verden og sikrer lokal opbakning.