Centerchef: Klimatilpasningsplan er en babushkadukke

Vi har lavet en vurdering af, hvor meget det kan betale sig at klimatilpasse. Altså hvornår omkostningerne for at sikre byen mod skybrud overstiger prisen for de skader, der kan komme ved regnskyl. Her kom vi frem til, at kurverne krydser ved et såkaldt hundredårsregnskyl.

Jon Pape
Centerchef, Park og Natur, Københavns Kommune

Grønne bælter på boulevarderne, store afledningsrør fra byen ned til havnen og gader, der kan laves om til små afløbsfloder ved regnskyl. Alt sammen til den nette sum af godt seks milliarder kroner. Ambitionerne er store med den københavnske klimatilpasningsplan, som netop har indbragt Københavns Kommune den prestigefyldte, internationale designpris INDEX: Award 2013. I begrundelsen roses hovedstadens planer blandt andet for at være usædvanligt langsigtede.

"Det, vi gør med klimatilpasningsplanen, er at evaluere og prioritere de udfordringer, som klimaændringerne fører med sig. I første omgang er det større og mere ekstreme mængder regn. I anden omgang er det havvandstigninger, og til sidst er det temperaturstigninger og en række følgevirkninger," forklarer centerchef ved Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, som har været med til at udvikle klimatilpasningsplanen fra de første spæde skridt i 2008. Ifølge ham er prioriteringen sket på baggrund af tidshorisonten.

"Vi ser allerede flere skybrud i dag, mens havvandsstigninger først forventes at påvirke os om 20-30 år, og de store temperaturstigninger ligger endnu længere ude i fremtiden."

Siden klimatilpasningsplanen blev vedtaget i 2011, har den fået følgeskab af en såkaldt skybrudsplan fra sidste år, og i de kommende måneder skal forvaltningen i København kigge på høringssvar fra en række konkrete planer for, hvordan man kan lede regnvand fra de københavnske kvarterer og ud i havnen.