Civilingeniører: Havmølleudbygningen gør ikke Danmark selvforsynende

Af Flemming Nissen og Paul-Frederik Bach og Uffe Steiner Jensen
Hhv. ph.d., civilingeniør og civilingeniør og civilingeniør.

Vi har erfaring for, at der også skal være nogle ”djævelens advokater”, som får lov til at udfordre vore ønsker. Det er ved at give plads til kritikken og lytte til den, at vi få skabt en mere sikker vej mod målet.  

Flemming Nissen og Paul-Frederik Bach og Uffe Steiner Jensen
Hhv. ph.d., civilingeniør og civilingeniør og civilingeniør.

Der er bred politisk opbakning til målet om reduktion af den danske udledning af klimagasser i 2030 på 70 procent. Det er et ambitiøst mål.

Ifølge Klimarådet bør Danmark følge to spor mod målet: et implementeringsspor med anvendelse af allerede tilgængelige metoder og et udviklingsspor, som forudsætter nye metoder udviklet, modnet og implementeret inden 2030.

Med implementeringssporets midler vil det ifølge Klimarådet være muligt at nå en reduktion på 60 procent. De sidste ti procent tænkes nået med udviklingssporets 21 initiativer, hvor der antages en succesrate på 50 procent. Ifølge Klimarådet vil reduktionerne i udviklingssporet være væsentligt dyrere end i implementeringssporet.

Dansk industrieventyr
Det er en god ide, at Danmark satser på at udvikle de nye teknologier i udviklingssporet. Men det skal ske på en måde, hvor udviklingen ikke forceres, og hvor der i hvert trin af teknologi-opskaleringen er tid til en grundig test og til, at de nødvendige forbedringer løbende implementeres.

Det er endvidere vigtigt, at der samtidigt med opskaleringen opbygges et internationalt marked for teknologierne. Uden et sådant marked fører teknologiudviklingen ikke til nye danske industrieventyr.

Høje ambitioner kan være en nyttig drivkraft. Men historiske erfaringer (for eksempel Banedanmarks nye signalsystem, 2. generations-bioethanol, forgasningsteknologien, Better Place) viser, at ambitiøse beslutningstagere, optimistiske teknologiudviklere og uprøvede teknologier er en begejstringens cocktail, som nemt fører udviklingen på afveje.

Ti år er måske for kort tid til at udvikle, modne og implementere nye kommercielle og konkurrencedygtige løsninger, der for alvor kan reducere CO2-udledningen.

Vi foreslår derfor en mere håndfast opfølgning af udviklingsprocessen, end vi er vant til i danske udviklingsprojekter. Vi har erfaring for, at scenarieteknik er et nyttigt værktøj til opbygning af et beredskab mod uforudsete hændelser.

Desuden kan en systematisk projektstyring med løbende afrapporteringer fra alle delprojekter give mulighed for tidlige indgreb, hvis et delprojekt går i stå eller løber af sporet.

Omfattende overvågning
Der bør allerede i 2020 etableres et scenarieværksted, hvor visioner, strategier og handlingsplaner kan blive testet mod forskellige mulige scenarier. På den måde kan man udvikle klimaplaner, der er mere robuste. I scenarieværkstedet skal der også være en overvågningsgruppe, der laver systematisk projektstyring for den samlede klimaplan.

Gruppen skal foretage en løbende kortlægning af delprojekternes resultater i forhold til tidsplanen og rapportere regelmæssigt til de politiske beslutningstagere og til offentligheden. Overvågningsgruppen skal have den ”controller-funktion”, som er uundværlig i virksomheder, der arbejder med udvikling.

Scenarieværkstedet kan for eksempel starte med at analysere CO2-konsekvenser af den planlagte havmølleudbygning. Det generelle billede blandt politikerne og befolkningen er vel, at vi etablerer møllerne for at nå det danske CO2-mål år 2030. Men med den måde hvorpå CO2-udledning opgøres, kunne vi opnå samme CO2-effekt ved at importere strømmen fra det store europæiske elmarked, og undlade at etablere møllerne.

Der kan være mange gode grunde til at etablere flere havvindmøller, men det gavner ikke det danske 70 procent -mål. Møllerne har en CO2-effekt på europæisk plan. Hvis møllerne etableres med dansk tilskud, giver vi i praksis tilskuddet til vore medborgere i Europa.

Djævlens advokater
Vi formoder, at formålet med den fortsatte havmølleudbygning er at skaffe vedvarende energi til brug for transport og industri, uden at vi derved skal importere mere strøm. Ved konvertering af dansk overskudsstrøm til brint og videre til flydende brændstoffer (Power-to-X eller PtX) håber man at kunne mindske dansk afhængighed af udlandet, samtidig med at vi bliver selvforsynende.

Men bliver vi det? Der vil stadig være mange timer, hvor vi har overproduktion af el, og mange timer, hvor det er vindstille, og vi skal importere el. Havmølleudbygningen gør os ikke selvforsynende.

Den voksende mængde af ikke-regulerbar el fra vind og sol gør tværtimod Danmark mere afhængigt af et velfungerende europæisk elmarked.

Vi tror, at det formelle klimamål i 2030 er inden for rækkevidde, men kun med en effektiv topprofessionel styring af de nødvendige forandringsprocesser. Vores bekymring er, at udviklingen kører af sporet, hvis den alene bliver styret af optimisme og teoretiske analyser, hvor analytikerne fører ”bevis” for at tingene kan lykkes.

Vi har erfaring for, at der også skal være nogle ”djævelens advokater”, som får lov til at udfordre vore ønsker. Det er ved at give plads til kritikken og lytte til den, at vi få skabt en mere sikker vej mod målet.