Affaldsforening til Dansk Industri: Genanvendelse kræver styring

Af Jacob Harvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Samtale fremmer forståelsen. Forståelse er afgørende, når vi skal indrette fremtidens affaldssystem. Når jeg trækker den kradse overskrift og de personlige angreb fra, er det derfor med glæde, at jeg kan læse, at DI nærmer sig forståelsen af, hvad der er op og ned i forhold til genanvendelse af affald.

DI skriver, at der ikke kun er ét marked, men mange markeder for genanvendelse af affald. Helt rigtigt - afhængigt af, om det er papir, pap, pvc eller andet, der skal genanvendes. Nogle affaldstyper er lettere at genanvende end andre. Enkelte typer affald har en positiv værdi, når de er samlet ind i en stor bunke - det er for eksempel papir, metal og pap.

De fleste har en negativ økonomisk værdi på et spotmarked. Hvis man indregner indsamlingsomkostningerne, er næsten alle affaldstyper en omkostning. Omkostningens størrelse viser, hvor vanskeligt - og dermed dyrt – affaldet er at genanvende, og hvor mange – typisk få – virksomheder, der står klar til at aftage det. Det sidste styres også af, hvad helt nye, jomfruelige materialer koster, og desværre er de ofte alt for billige, da miljøafgifterne ikke harmonerer med den miljøbelastning, anvendelsen af de virgine råvarer medfører.

Men så længe den alternative behandlingsomkostning er dyrere end genanvendelse, kan virksomhederne få en businesscase ud af det, skriver DI. Det er også rigtigt, men også en af de helt store udfordringer.

Frit marked fører ikke til genanvendelse 
Energiudnyttelse og deponering er afgiftsbelagt, mens genanvendelse er afgiftsfritaget. Sådan har vi indrettet os for at gøre genanvendelsen så attraktiv som muligt, og det støtter vi helt og fuldt i Dansk Affaldsforening. Til trods for disse afgiftsforskelle, er genanvendelsesløsninger ofte dyre, og nogle gange langt dyrere end at energiudnytte eller deponere. Så længe omkostningen til genanvendelse overstiger omkostningen til energiudnyttelsen eller deponi, vil der være et økonomisk incitament til at fravælge genanvendelse.

Hvis vi udelukkende lader markedskræfterne råde, vil det ikke kun være prisen på energiudnyttelse eller deponi i Danmark, der er afgørende, men prisen på deponi i Østeuropa, eller afbrænding i cementovne, der kommer til at sætte standarden. 

Jacob Harvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Hvis det kun er den rå økonomi, der skal styre genanvendelsen, vil vi ikke få genanvendt særlig meget eller i den bedst mulige kvalitet. Vi skal have styr på affaldet, når den mekanisme er på spil. Ser vi på afsætningspriserne for genanvendelige materialer i Danmark, er der en række affaldstyper, vi med denne tankegang må vinke farvel til, fordi genanvendelsen er dyrere end forbrændingstaksten. Det handler eksempelvis om pvc og mange andre typer som plastik, trykimprægneret træ, madaffald, springmadrasser, polstrede møbler, gips og så videre.

Hvis vi udelukkende lader markedskræfterne råde, vil det ikke kun være prisen på energiudnyttelse eller deponi i Danmark, der er afgørende, men prisen på deponi i Østeuropa, eller afbrænding i cementovne, der kommer til at sætte standarden. Det skyldes, at affaldet bevæger sig på et stadig mere internationalt marked.

Mindre styring gavner ikke miljøet
DI’s løsning på den problematik er mere tilsyn og mindre styring. Men hvis kommunerne ikke må styre affaldet mod genanvendelse, vil det gå mod den billigste pris på de internationale markeder. Det sidste bliver næppe med miljøet som ledestjerne. Selv produktionsvirksomheder med de mest ambitiøse CSR-strategier har vanskeligt ved at stille krav til produktionsmetoder og arbejdsforhold hos deres egne udenlandske leverandører og underleverandører, der producerer en vare med positiv værdi og gerne vil sælge mere. Overvej så engang, hvordan det vil være med affald, der har negativ værdi og sendes ud i verden. I praksis vil være umuligt at kontrollere og føre tilsyn.

Pointen er, at hvis vi ønsker at fremme genanvendelsen, så skal der styring til. Og det betyder berøring med opgaven i praksis og muligheder for at anvise til bedst mulige behandling. Uden styring vil det være den laveste fællesnævner og pris, der bestemmer behandlingsformen. Det kan godt være, det bliver billigere på kort sigt at køre plastik til cementovnene i Østeuropa, men miljøet og klimaet bliver taberen, og vi får hverken viden, innovation eller danske arbejdspladser. Det er ikke en ansvarlig måde at behandle borgernes affald på.

Derfor investerer kommunerne i disse år i at få genanvendt for eksempel plastik på et kommercielt europæisk marked, selvom det er dyrere end at energiudnytte det på de kommunale affaldsenergianlæg, vi selv ejer. DI vil sikkert kalde os tossegode, men vi gør det, fordi vi er sat til at virke for de politiske målsætninger om at øge genanvendelsen og høste de miljø- og klimagevinster, der ligger deri. På den lange bane vil det være en klar fordel for Danmark at virke for de dobbelte bundlinjer.