Dansk Byggeri: Åbn markedet for forsyning og affald

Af Simon Stig-Gylling
Miljøchef, Dansk Byggeri

Danmark har i 1990'erne og 00'erne gennemført en række markedsåbninger af offentlige virksomheder. Og staten har været frontløber.

For eksempel med en liberalisering af teleområdet og senere ved en liberalisering af markederne for elektricitet og naturgas. Men det er gået trægt med tilsvarende initiativer på det kommunale område.

Der blev dog taget skridt hertil med forsyningsreformen, som omfattede vandforsyningen og spildevandshåndteringen, men ikke fjernvarmesektoren og affaldssektoren, som er indbyrdes forbundne gennem affaldsforbrændingen. Reform- og privatiseringsprocessen gik i stå.

Forsyningsstrategi er velkommen
Stilstanden kan skyldes manglende politisk bevågenhed, selvom de kommunale forsyningsydelser, som er finansieret ved brugerafgifter, udgør en stor udgiftspost for de enkelte husstande såvel som virksomhederne.

De lever således kommunalt, stille og godt, og med og af den systemfejl, der findes i det kommunale styre, at ydelserne ikke er på et reelt marked og dermed konkurrenceudsættes.

Det kommunale system har for eksempel alt for længe stået i vejen for private affaldsvirksomheders mulighed for at komme ind på markedet, fordi de kommunale modtageanlæg kan sætte deres egne takster og reelt undlade at føre tilsyn med betaling eller affaldets sortering og kvalitet.

Simon Stig-Gylling
Miljøchef, Dansk Byggeri

Det var derfor godt at se forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) i efteråret (30. oktober 2017) tilkendegive, at regeringen står ved sin forsyningsstrategi, og at man agter kort efter nytår – her i 2018 – at igangsætte forhandlinger, der kan reformere fjernvarme- og affaldssektoren.

Dansk Byggeri fokuserer her særligt på tre områder, nemlig, at der er behov for åbne regnskaber, der er behov for reel adskillelse af rollerne som myndighed og producent og endelig, at der er behov for klare grænser for kommunalt ejede selskabers aktiviteter.

Det sidste skal være et opgør med den såkaldte in-house-regel. Det er i dag sådan, at selskaberne selv producerer mange ydelser, der burde konkurrenceudsættes eller direkte udbydes til private leverandører.

Hertil kommer, at selskaberne kaster sig over nye forretningsområder – områder, der reelt medfinansieres af den primære forsyningsaktivitet, hvorved der udbydes ydelser, der er prissat kunstigt lavt.

Pragmatisk tilgang og kvalitetsforbedring
Regeringen lægger i sin forsyningsstrategi op til øget konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald. Virksomheder får simpelthen pligt til at indgå aftale med en privat affaldsoperatør frem for den kommunale genbrugsplads.

Det er et radikalt udspil, der indebærer fornuftig konkurrence om de affaldsmængder, som de kommunale pladser i dag modtager.

Men der er andre måder at løse problemerne med de kommunale genbrugspladser og deres håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald.

Det kommunale system har for eksempel alt for længe stået i vejen for private affaldsvirksomheders mulighed for at komme ind på markedet, fordi de kommunale modtageanlæg kan sætte deres egne takster og reelt undlade at føre tilsyn med betaling eller affaldets sortering og kvalitet.

Hertil kommer, at løbende lovtilpasning har skabt et kludetæppe af tekniske løsninger på genbrugspladserne på tværs af landet.

Det er ikke ønskeligt for de erhverv, der benytter genbrugspladserne, og det står i vejen for en optimal genanvendelse af det afleverede affald, herunder udvikling af cirkulærøkonomiske modeller – der vel at mærke er baseret på forretningstænkning.

Syv anbefalinger til strømligning af procedurer
Dansk Byggeri mener således, at der fortsat vil være god fornuft i, at for eksempel landets mange mindre håndværksvirksomheder – med ofte små mængder affald – fortsat skal kunne aflevere på de kommunale genbrugspladser.

På den baggrund anbefaler Dansk Byggeri krav, der skal gælde ens for alle kommunale genbrugspladser:

• Der skal fortsat kun gives adgang for biler på maks 3.500 kg.
• Betaling for aflevering af affald bør ske per besøg, som sikrer øget kontrol med affaldssorteringen og tillige understøtter ”forureneren betaler”-princippet.
• Adgang og betaling bør ske via nummerpladegenkendelse.
• Der bør i hver kommune være et rimeligt antal genbrugspladser i forhold til den geografiske udstrækning, som har nummerpladegenkendelse og kan håndtere virksomheders affald.
• Der skal mere kontrol med udenlandske virksomheders affaldshåndtering, hvorfor registrering af køretøjer bør ske for eksempel i RUT-registret for at sikre, at alle betaler for sortering og affaldshåndtering.
• Der skal kunne afleveres affald frit på tværs af kommunegrænser.
• Der skal på genbrugspladsen etableres mulighed for levering af alle affaldsfraktioner i henholdsvis forurenet og uforurenet.

Intet bør imidlertid stå i vejen for, at kommunerne udliciterer drift af genbrugspladser til den private affaldssektor, men det bør i så fald være en kommunal pligt at sikre, at de er tilgængelige.