Dansk Energi: Lilleholts håndtering af biomassetilskud er meget kritisabel

Af Lars Aagaard
Adm. direktør i Dansk Energi

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt kom 6. december med en klar indrømmelse på Folketingets talerstol: Det er ham, der under forhandlingerne om den såkaldte ’15-øre’ – elproduktionstilskuddet til biomasse – har afvist at tilpasse lovforslaget, så grønne investeringer og varmekunder nu kommer i en økonomisk klemme.

Danske kraftvarmeværker har investeret milliarder i at reducere brugen af kul og gas for i stedet at bruge bæredygtig biomasse til el- og fjernvarmeproduktion. Investorer, der dermed bidrager markant til de grønne danske mål, som ministeren rejser verden rundt og soler sig i. Men som nu ikke kan få afskrevet deres investeringer, fordi ministeren fra start til slut har håndteret lovforslaget på kritisabel vis og ikke har løst udfordringerne med rettidig omhu. Dette til trods for, at ministeren undervejs i forløbet har udtrykt klart over for branchen, at han ville beskytte foretagne investeringer.

Fejlagtige argumenter
Det er grønne investorer, der også i de seneste måneder har måttet lægge ører til ministerens fejlagtige argumenter om, hvorfor lovforslaget i ministerens øjne er rimeligt. Argumenter, der gør en helt bekymret for, om ministeren reelt ved, hvad der står i lovforslaget, og hvilke konsekvenser det nu får ude i den virkelige verden.

For det første mener ministeren ikke, at han lovgiver med bagudrettet effekt. Intet kunne være mere forkert. Branchen får først her i 2018 kendskab til den fremtidige tilskudsperiode, men ministeren lader uret tikke fra det tidspunkt, et eksisterende anlæg blev sat i drift, for eksempel i 2002. Det er lovgivning med tilbagevirkende kraft!

Og på trods af at store anlægsinvesteringer i energisektoren normalt bliver afskrevet over 25-30 år, så beskylder ministeren investorerne for ikke at afskrive investeringerne ’rettidigt’. Dette alene fordi værkernes reelle afskrivningsperioder ikke passer ind i den teoretiske model, ministeren her i 2018 rigidt har valgt at presse ned over samtlige værker, og som eksisterende værker på bagkant skal indrette sig efter.

Når man på en så udansk måde ændrer på eksisterende rammevilkår og dermed rammer allerede foretagne investeringer, må man som minister forvente en hård kritik

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

For det andet skyder ministeren branchens kritik til hjørne og kalder lovforslaget for ’rimeligt’ med det argument, at nogle investorer har modtaget tilskud, der samlet set over årene overstiger beløbet på investeringer til etablering eller ombygning af et værk.

Men også her kan man med rette stille spørgsmålstegn ved, om ministeren ved, hvad tilskuddet reelt går til? For ’15-øren’ er ikke et rent anlægstilskud. Det er også et driftstilskud, der skal dække de løbende ekstraomkostninger, som et værk har ved at anvende biomasse frem for eksempelvis kul. Det vil sige, at en stor andel af det beløb, ministeren omtaler, er gået til omkostninger forbundet med indkøb af træpiller og flis og ikke til at afskrive anlægsinvesteringer.

For det tredje skal man forstå, at lovforslaget er ’rimeligt’, fordi det ikke er ”klogt at gennemtvinge kraftvarme-princippet længere”.

Jo, tak for kaffe! Det argument kan investorer, der for år tilbage har investeret på baggrund af det nuværende kraftvarmekrav, bruge til absolut ingenting.