Dansk Energi: Ophævelse af produktionsbindinger har en bagside

Af Christian van Maarschalkerweerd
Chefkonsulent, Dansk Energi

Brændselsbinding og kraftvarmekrav er to gamle travere i produktionen af fjernvarme. Disse, der under ét bliver kaldt for varmereguleringens produktionsbindinger, blev født i en tid domineret af fossile kraftværker og Danmarks jagt efter naturgas i Nordsøen.

Fjernvarmen var et biprodukt af elproduktionen, og vi havde som land en interesse i at bruge naturgassen bedst muligt. Men meget har ændret siden dengang, og derfor er det nærliggende at rydde de gammeldags begrænsninger af vejen.

Men der er en bagside ved dette, som politikerne skal være opmærksomme på.

Ikke et problem for den grønne omstilling
Ophævelsen af bindingerne er mest symbolsk, da de ikke udgør et reelt problem for den grønne omstilling og elektrificeringen af varmesektoren, sådan som det ellers ofte bliver fremstillet. Bindingerne har nemlig fået en ny funktion i dag.

De baner en direkte vej til elektrificering af fjernvarmeproduktionen i de mindre varmeområder gennem store varmepumper, solvarme, overskudsvarme og andre brændselsfrie teknologier. Og de beskytter forbrugerne i de større varmeområder mod lokale investeringer, der måske kan gøre varmeprisen billigere i et lille område, men dyrere for det brede fællesskab.

Hvis man fra politisk side ønsker at begrænse investeringer i nye biomassekedler i decentrale områder og ophæve brændselsbindingen, skal man fremme de nye grønne teknologier på anden vis.  

Af Christian van Maarschalkerweerd
Chefkonsulent, Dansk Energi

Derfor er det vigtigt at være helt skarp på, hvad man fra politisk side ønsker at fremme og give frihed til.

Brændselsbindingen fremmer lovende teknologier
Den såkaldte brændselsbinding gælder i de fleste store decentrale fjernvarmeområder og havde oprindeligt til formål at binde værkerne til naturgas.

Men alle de lovende teknologier, som vi skal have mere af og med tiden op i skala – varmepumper, elpatroner, geotermi, overskudsvarme og solvarme –benytter ikke brændsler, og selskaberne er derfor i dag frit stillet til at benytte dem.

Dermed er en fastholdelse af brændselsbindingen en direkte vej til at fremme disse nye teknologier, og det er samtidig en stopklods for brugen af brændsler, som eksempelvis nye biomassekedler.

Hvis man fra politisk side ønsker at begrænse investeringer i nye biomassekedler i decentrale områder og ophæve brændselsbindingen, skal man fremme de nye grønne teknologier på anden vis.

Her er regeringens forslag om en markant lempelse af elvarmeafgiften det bedste, man kan gøre for at fremme elektrificeringen på bekostning af biomassekedler og fossile løsninger.

Kraftvarmekravet har kun effekt i centrale områder
Kraftvarmekravet, den anden af de bindinger der foreslås ophævet, blev oprindeligt indført for at sikre udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion.

Kravet blev ophævet i de små områder i 2018, og reelt gælder kravet heller ikke i de store decentrale områder, da selskaberne kan fravige kravet, så længe der er god samfundsøkonomi i ren varmeproduktion. Og det er der som oftest.