Dansk Energi: Ophævelse af produktionsbindinger har en bagside

DEBAT: Regeringen lægger med sit klimaudspil op til at ophæve de såkaldte produktionsbindinger med en begrundelse om at fremme grønne investeringer. Men der er en bagside, som politikerne skal være opmærksomme på, skriver Christian Van Maarschalkerweed.

Af Christian van Maarschalkerweerd
Chefkonsulent, Dansk Energi

Brændselsbinding og kraftvarmekrav er to gamle travere i produktionen af fjernvarme. Disse, der under ét bliver kaldt for varmereguleringens produktionsbindinger, blev født i en tid domineret af fossile kraftværker og Danmarks jagt efter naturgas i Nordsøen.

Fjernvarmen var et biprodukt af elproduktionen, og vi havde som land en interesse i at bruge naturgassen bedst muligt. Men meget har ændret siden dengang, og derfor er det nærliggende at rydde de gammeldags begrænsninger af vejen.

Men der er en bagside ved dette, som politikerne skal være opmærksomme på.

Ikke et problem for den grønne omstilling
Ophævelsen af bindingerne er mest symbolsk, da de ikke udgør et reelt problem for den grønne omstilling og elektrificeringen af varmesektoren, sådan som det ellers ofte bliver fremstillet. Bindingerne har nemlig fået en ny funktion i dag.

De baner en direkte vej til elektrificering af fjernvarmeproduktionen i de mindre varmeområder gennem store varmepumper, solvarme, overskudsvarme og andre brændselsfrie teknologier. Og de beskytter forbrugerne i de større varmeområder mod lokale investeringer, der måske kan gøre varmeprisen billigere i et lille område, men dyrere for det brede fællesskab.

Derfor er det vigtigt at være helt skarp på, hvad man fra politisk side ønsker at fremme og give frihed til.

Brændselsbindingen fremmer lovende teknologier
Den såkaldte brændselsbinding gælder i de fleste store decentrale fjernvarmeområder og havde oprindeligt til formål at binde værkerne til naturgas.

Men alle de lovende teknologier, som vi skal have mere af og med tiden op i skala – varmepumper, elpatroner, geotermi, overskudsvarme og solvarme –benytter ikke brændsler, og selskaberne er derfor i dag frit stillet til at benytte dem.

Dermed er en fastholdelse af brændselsbindingen en direkte vej til at fremme disse nye teknologier, og det er samtidig en stopklods for brugen af brændsler, som eksempelvis nye biomassekedler.

Hvis man fra politisk side ønsker at begrænse investeringer i nye biomassekedler i decentrale områder og ophæve brændselsbindingen, skal man fremme de nye grønne teknologier på anden vis.

Her er regeringens forslag om en markant lempelse af elvarmeafgiften det bedste, man kan gøre for at fremme elektrificeringen på bekostning af biomassekedler og fossile løsninger.

Kraftvarmekravet har kun effekt i centrale områder
Kraftvarmekravet, den anden af de bindinger der foreslås ophævet, blev oprindeligt indført for at sikre udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion.

Kravet blev ophævet i de små områder i 2018, og reelt gælder kravet heller ikke i de store decentrale områder, da selskaberne kan fravige kravet, så længe der er god samfundsøkonomi i ren varmeproduktion. Og det er der som oftest.

Så kravet har kun effekt i de centrale områder, og her har der været en lempelig dispensationspraksis, hvor overskudsvarme og demonstrationsprojekter typisk har fået grønt lys fra Energistyrelsen.

Desuden har alle byer, der skulle udfase kulkraftværker, fået en tilkendegivelse om, at de ville få dispensation fra kravet. Så det er svært at finde eksempler på, at kravet reelt bremser grøn omstilling.

Sikrer imod fordyrende investeringer
Kraftvarmekravet har dog en anden vigtig effekt end at sikre samproduktion af el og fjernvarme. Kravet forhindrer, at ét varmeselskab i et sammenhængende varmeområde opfører ny kapacitet, der gør varmen billigere for deres kunder, men medfører højere priser for de resterende kunder i varmeområdet på grund af dårligere kapacitetsudnyttelse.

I denne situation vælger dét ene varmeselskab at investere i en ny varmeløsning, selvom de fortsat kan få varmen fra et nærliggende varmeværk, hvor der allerede er investeret i en grøn kraftvarmeløsning.

I dag beskytter kraftvarmekravet mod disse for forbrugerne samlet set fordyrende investeringer. Derfor skaber ophævelsen af kraftvarmekravet et nyt problem, som skal håndteres.

Det kan man gøre ved at fastholde, at Energistyrelsen skal godkende nye anlæg i de centrale områder, og at der i godkendelsen indgår skærpet opsyn med samfundsøkonomien og udvidet partshøring.

Det sikrer, at snævre kommunale interesser ikke fordyrer varmeregningen for husstande på tværs af et større varmeområde.

Forrige artikel BASF: Regeringen skal tænke i nye metoder for plastgenanvendelse BASF: Regeringen skal tænke i nye metoder for plastgenanvendelse Næste artikel Jørgen Henningsen: Affaldsplanen giver grund til bekymring Jørgen Henningsen: Affaldsplanen giver grund til bekymring
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.