Dansk Erhverv: Slip innovationen fri i affaldssektoren

Af Anders Rune Bjerrum
Sekretariatschef i Genvindingsindustrien, Dansk Erhverv

Vi har brug for nytænkning i affaldssektoren – så langt kan både vi i Dansk Erhverv og vores kommunale medspillere i Dansk Affaldsforening blive enige. Men hvordan det skal ske, strides vi fortsat om. Det er da også paradoksalt, at både vi i erhvervslivet og Dansk Affaldsforening taler om potentialet i øget samarbejde, men alligevel ikke kan finde ud af rammerne for det.

Hvis samarbejdet med private aktører skal give værdi, er vi nødt til at sætte større dele af sektoren fri af den kommunale monopoltilstand. Det betyder netop ikke, at kommunen skal ud af styrehuset, men at kommunerne får en vigtig opgave med at føre tilsyn, organisere og planlægge affaldshåndteringen gennem affaldsplaner, vejledning og kontrol. Men kun ved at sætte affaldet fri på markedet kan innovationen og genanvendelsen for alvor komme i omdrejninger.

Private aktører har forvandlet madaffald til ressourcer
Det er ikke ideologi, når vi siger, at private virksomheder er bedst til at skabe innovation og afsætte affaldsprodukterne.

Lad mig give et eksempel:
Organisk affald i originalemballage, som er alt lige fra skinker og mayonnaise til flåede tomater og salathoveder, blev tidligere betragtet som forbrændingsegnet affald og måtte derfor ifølge reglerne ikke sendes til genanvendelse. 

Så satte en række store supermarkedsaktører sig sammen med genanvendelsesvirksomheder for at udvikle et landsdækkende indsamlingskoncept for madaffald, hvor maden bliver til biogas og emballagen udskilles i form af metal, plast med videre til genanvendelse.

Hvis samarbejdet med private aktører skal give værdi, er vi nødt til at sætte større dele af sektoren fri af den kommunale monopoltilstand.

Anders Rune Bjerrum
Sekretariatschef, Genvindingsindustrien i Dansk Erhverv

Det initiativ betyder, at der i dag bliver indsamlet madaffald fra over 1200 dagligvarebutikker landet over, og at der er udsigt til, at virksomhederne langt overstiger det danske mål om, at 60 procent af det organiske affald fra servicesektoren skal genanvendes i 2018.

En lang række andre samarbejder udvikles fortsat på tværs af værdikæden, fordi det ganske enkelt er en god idé for virksomheder og miljø.

Markedet flyttede lovgivningen
Virksomhederne gjorde det så godt, at man tilpassede lovgivningen, så den formelt juridisk gav mulighed for det. Markedet drev altså en miljømæssig og økonomisk udvikling. Markedet flyttede lovgivningen til gavn for miljø og økonomi. Affald blev til en ressource. Det er jeg sikker på, at vi vil se flere eksempler på i fremtiden, hvor ressourcerne kun bliver mere værd.

Det afgørende for at sætte gang i innovationen er, at virksomhederne for det første har adgang til et stabilt og tilstrækkeligt flow af affaldsressourcer, og at affaldsproducerende virksomheder, som eksempelvis dagligvarehandlen, kan afsætte deres værdifulde ressourcer på affaldsmarkedet. Dermed kan virksomhederne planlægge deres logistik, produktion og fremtidige investeringer.

Kommunerne skal ikke sælge affaldsressourcerne til virksomhederne eller bremse virksomhedernes intentioner om en løbende grøn omstilling, men i stedet lade affaldet indgå i en cyklus, en cirkulær økonomi, hvor virksomhederne gennem fleksibilitet og stabil ressourceadgang kan bane vejen for bedre genanvendelse. 

Den cyklus understøtter den nuværende regulering ikke – tværtimod. Og det bør vi lave om på.

Jeg er sikker på, at mange kommuner er interesseret i at skabe bedre rammebetingelser for virksomhederne, så længe det både gavner vækst og miljø. Derfor tror jeg heller ikke, at verden er så firkantet, som Dansk Affaldsforening udlægger den.