Debat

Dansk Fjernvarme: KL's opgave er umulig at løse på en retfærdig måde

DEBAT: Aftaleparterne har givet KL en opgave, der er umulig at løse på en rimelig og retfærdig måde, når de beder dem udpege forbrændingsanlæg til lukning. Overordnet mangler planen fremsyn, skriver John Tang fra Dansk Fjernvarme. 

Det er dumt at lukke kapacitet, når EU mangler netop det, og forbrændingen bidrager positivt til samfundsøkonomien, skriver John Tang. 
Det er dumt at lukke kapacitet, når EU mangler netop det, og forbrændingen bidrager positivt til samfundsøkonomien, skriver John Tang. Foto: Dansk Fjernvarme
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Tang
Chefkonsulent i Dansk Fjernvarme

Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtaget Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner ton frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere affald og tilføre mindre affald til de danske affaldsforbrændingsanlæg.

Dilemmaet er, at de mindre mængder affald som tilføres affaldsforbrændingsanlæggene vil blive erstattet af andet affald som importeres fra især England, og at den danske CO2 fra affald erstattes af CO2 fra importlande.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Dermed bliver den danske udledning ikke mindre, uanset at importen gør CO2-udledningen mindre i de lande vi importerer fra.

For at komme dette optællingsproblem til livs har partierne besluttet, at kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene skal skæres ned med 30 procent.

En strategi af denne art er langt mere fremadskuende end lukning af forbrændingsanlæg, når EU mangler affaldsforbrændingskapacitet, og når der er en positiv samfundsøkonomi ved forbrænding af udenlandsk affald i Danmark.

John Tang
Chefkonsulent i Dansk Fjernvarme

Regeringen har bedt Kommunernes Landsforening (KL) om at udarbejde en nedlukningsplan. Kriteriet for hvem der skal lukke skal handle om miljø, alternativt varmegrundlag samt effektivisering.

Miljømæssigt dårligste skal lukke
Det fremgår ikke, hvorledes de miljømæssigt dårligste anlæg udpeges, idet sammenligning af miljøpåvirkninger kan være subjektiv. Det i teorien bedste anlæg er ikke nødvendigvis det bedste i praksis.

Kvaliteten af det modtagne affald samt varmekunder til at aftage varmen hele året rundt kan påvirke resultatet. Lukning af anlæg kan medføre mere håndtering og transport som komplicerer miljøsammenligningen.

Det vil være nærliggende at se på, hvornår de enkelte anlægs miljøgodkendelser udløber eller på det enkelte anlægs levetid i forhold til, hvornår det er etableret.

Problemet er, at det primært vil være anlæg i Vestdanmark, som kommer til at lukke på bekostning af anlæg i Østdanmark.

Et alternativt varmegrundlag
Som udgangspunkt kan der altid findes et alternativt varmegrundlag, og derfor må det antages, at der menes et alternativt varmegrundlag, som er ikke-fossilt samt konkurrencedygtig på varmeprisen.

Generelt er det sværere at finde billige alternative varmekilder i store byer sammenlignet med mindre og det kan være næsten umuligt på kort tid at omstille store byer, såfremt biomasse ikke kan være et alternativ.

Kravet må betyde, at affaldsforbrændingsanlæg først må lukke, når det alternative anlæg er etableret.
Kriteriet kan KL benytte til at se på, om der i de byer, som har alternative varmekilder, kan lukkes ældre ovnlinjer lidt tidligere.

Tilbageværende anlæg skal effektiviseres
Dette lyder umiddelbart som en selvfølgelighed, at tilbageværende anlæg skal være effektive og skal øge effektiviteten. En effektivisering vil typisk gå ud på at øge anlæggenes virkningsgrader.

Dette giver kun mening, hvis der er varmegrundlag hertil – ellers kan varmen ikke afsættes, og der må anvendes mindre affald.

Ved anvendelse af mindre affald falder indtægterne fra affaldet, og dermed kan en energieffektivisering ende med at være økonomisk ineffektiv. Effektivisering kan derfor kun gennemføres, såfremt varmesalget øges, hvilket ikke er givet alle steder.

Carbon Capture (CC)
Alt i alt forekommer en rimelig og retfærdig løsning af opgaven umulig for KL samt aftaleparterne uden øgede omkostninger for både affaldsleverandører og varmeforbrugere.

I stedet for lukning af kapacitet burde man se på om CO2 fra anlæggene kan opfanges og udnyttes. Kan den det, vil CO2-gevinsten kunne blive større end regeringens målsætning.

En strategi af denne art er langt mere fremadskuende end lukning af forbrændingsanlæg, når EU mangler affaldsforbrændingskapacitet, og når der er en positiv samfundsøkonomi ved forbrænding af udenlandsk affald i Danmark.

Dokumentation

Debat om KL's "dødsliste"

Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtaget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner ton frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere af deres skrald. Men når affaldet sorteres og genanvendes, sker der et dyk i kapacitetsbehovet på landets forbrændingsanlæg.

Derfor har regeringen bedt KL lægge en plan og inden 1. januar 2021 komme med anbefalinger til en liste over anlæg, der kan lukkes.

Det skal ifølge aftaleteksten være de “miljømæssigt dårligste anlæg", der skal lukke. Men hvordan skal det mere bestemt forstås? Hvilke hensyn skal der ellers tages, inden forbrændingsanlæg udpeges til KL’s liste?

Er det kun de mindre anlæg, som er lukningstruede, eller skal man også rette blikket mod de større for at nå i mål med den forudsatte 30 procents reduktion af forbrændingskapaciteten?

Og hvilke anlæg har de bedste argumenter for fortsat at spille en rolle i fremtidens varmeforsyning?

Panelet består af: 

Brian Vad Matthiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme

Anne Paulin (S), forsyningsordfører

Niels Haugaard, direktør i Danmarks mindste forbrændingsanlæg, Hammel Fjernvarme

Christian Hagelskjær, administrerende direktør i Vestforsyning A/S 

Kommunernes Landsforening

Debatten er desuden naturligvis åben for alle med relevante pointer. Kontakt på e-mail [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00