Danske Vandværker rydder ud i ledelsen: Fyrer direktør og begge formænd

NAVNE: Brancheorganisationen for landets 2.000 vandværker afskediger med øjeblikkelig virkning direktør Allan Weirup samt både landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen. Den nye ledelse ønsker ikke at uddybe fyringerne.

Allan Weirup er med øjeblikkelig virkning fyret som direktør for Danske Vandværker. Den nye ledelse er tavs om årsagen.
Allan Weirup er med øjeblikkelig virkning fyret som direktør for Danske Vandværker. Den nye ledelse er tavs om årsagen.Foto: Danske Vandværker
Klaus Ulrik Mortensen

Direktør i Danske Vandværker Allan Weirup er fratrådt sin stilling med øjeblikkelig virkning.

Det sker, samtidig med at landsformand Per Roth og næstformand Palle Christensen træder tilbage.

Landsbestyrelsen har konstitueret sig med ny formand Ole Wiil og ny næstformand Søren Hvilshøj.

Ny ledelse tavs om fyringer
I en pressemeddelelse takker formand Ole Wiil den nu afskedige direktør for samarbejdet. Og understreger, at man vil fortsætte linjen frem mod 2020.

”Jeg vil takke Allan Weirup og formandskabet for den store indsats. Allan Weirup har som direktør for Danske Vandværker bidraget til en større synlighed og har formået at sætte de forbrugerejede vandværkers vilkår på dagsordenen,” skriver Ole Wiil.

Jeg ønsker ikke at uddybe årsagen til det i pressen. Der er også et personhensyn at tage. Men som sagt, så er det ikke noget, vi gør for sjovs skyld.

Ole Wiil
Landsformand, Danske Vandværker

Men da Altinget sent mandag eftermiddag fangede Ole Wiil på telefonen, ønskede den 70-årige nyslåede landsformand ikke at gå i detaljer om fyringerne.

“Jeg kan ikke sige så meget. Der står det, der står i pressemeddelelsen. Men det er klart, at det jo ikke er noget, vi gør for sjovs skyld,” siger han.

Formand på lånt tid
Ole Wiil var i otte år frem til udgangen af 2016 formand for Danske Vandværker.

“Jeg trak mig, fordi jeg mente, at jeg havde nået en alder, hvor tiden var inde til at give pladsen til en anden. Men nu er der kommet en ny situation. Og bestyrelsen har peget på mig som ny formand,” forklarer han.

Betyder det, at du kun er formand på lånt tid?

“Jeg har indvilliget i at sidde indtil årets udgang. Og så må vi se, hvad der sker, når der skal vælges en ny formand sidst på året,” siger han.

Hvorfor skal du være formand igen?

“Jeg ønsker ikke at uddybe årsagen til det i pressen. Der er også et personhensyn at tage. Men som sagt, så er det ikke noget, vi gør for sjovs skyld.”

Ole Wiil er formand for det lokale Oksbøl Vandværk. Han er desuden formand for Danske Vandværker i Region Syd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Weirup

Direktør, Dananalyse, fhv. direktør, Danske Vandværker, fhv. direktør, Guldborgsund Forsyning
MBA (Syddansk Uni.)

0:000:00