Danva: Sluk varmeværkernes CO2-bål med lunkent spildevand

DEBAT: Varme fra spildevand kan erstatte en stor del af den fjernvarme, der i dag produceres ved afbrænding af fossile brændsler. Men det kræver en kobling af varmeværker og vandselskaber, skriver Danva.

Af Carl-Emil Larsen
Direktør, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)

Vandsektoren kan understøtte regeringens klimamål. Det handler både om at udnytte ressourcerne i spildevandsslam til grøn strøm, at energioptimere processer og at vælge bæredygtige løsninger i forbindelse med ledningsarbejde og ved opførelse af nye anlæg.

Men en af de allerstørste ressourcer, som vandselskaberne kan bidrage med, er cirka 700 milliarder liter CO2-neutralt spildevand. Energien i det lunkne vand kan erstatte en stor del af vores fjernvarme i Danmark. Dermed kan det være med til at slukke flammen fra de bål i varmeværker, der bruger fossile brændsler. Alt andet lige bidrager de nemlig betydeligt til CO2-belastningen, hvorfor fjernvarmesektoren arbejder stenhårdt på at få denne metode udfaset.

Det smarte ved det lunkne spildevands form for stabil grundvarme er i modsætning til et kraftværk, som skal stå tændt hele tiden, at spildevandet har konstant flow og temperatur, og at man kan tænde og slukke for adgangen til det alt efter behov. Dermed bliver løsningen næsten lige så fleksibel som i en privat bolig med decentral opvarmning.

For mens et kulkraftværk skal have blus på bålet i lange perioder, så vil man kunne bruge varmen fra det CO2-neutrale spildevand til varmepumper og dermed gøre leveringen mere fleksibel, som man kender det fra mere serieforbundne anlæg.

Havvandet slipper for opvarmning
Fordelen er også, at man kan operere i mindre enheder, ligesom man desuden kan arbejde på at booste varmenettet med spildevand fra lokale virksomheder, der kunne kobles op på ledningsnettet langt væk fra varmeværket.

Måske kan det medvirke til, at fjernvarmeværket dermed kan sænke udgangstemperaturen, fordi man længere ude i systemet får tilført varmt vand. Hvis man kobler vandselskabet på varmeværket og får teknikken til at køre, så vil det være til glæde og gavn for reduktionen af CO2 og dermed klimaet. Og det smarte er også, at når vi trækker energien ud, så undgår vi samtidig at opvarme vores hav- og vandmiljø, som det rensede spildevand udledes til.

Vandsektoren har også store mængder af slam, som kan omdannes til klimavenlig, grøn energi. Det er sådan i dag, at ressourcen i to tredjedel af alt slammet bliver udnyttet til energi, mens en tredjedel ikke gør. Det skal vi selvfølgelig have lavet om på, hvis vi skal være en sektor med fuld udnyttelse af ressourcerne i forhold til grøn omstilling. Derfor arbejder stadig flere vandselskaber med at optimere slam til både grøn energi, bioolie og biogødning.

Vandsektoren tager ansvar for at understøtte og levere til regeringens mål om reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Optimal udnyttelse af slam og lunkent vand kan vise sig at være en del af den rigtige løsning til at nå målet.

Forrige artikel Danske Råstoffer: Grusgrave bidrager til et mere mangfoldigt dyreliv Danske Råstoffer: Grusgrave bidrager til et mere mangfoldigt dyreliv Næste artikel Danske Regioner: Anlægsloftet står i vejen for grønne investeringer Danske Regioner: Anlægsloftet står i vejen for grønne investeringer
Nyt tema: Er

Nyt tema: Er "det teknologiske fix" Danmarks klimaredning?

NY DEBAT: Regeringen satser massivt på, at CO2-lagring og Power-to-X skal hjælpe Danmark i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030. Er teknologien vores klimaredning? Det spørger vi en række forskere og organisationer om i den kommende tid på Altinget: forsyning.