Debat

DE: Kommunale genbrugsbutikker gør mere skade end gavn

DEBAT: Hvis alle landets 98 kommuner etablerer genbrugsbutikker ved genbrugspladserne, kan det udfordre private erhvervsdrivendes konkurrenceevne og skade både miljø og forbrugersikkerhed, skriver Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv.

Foto: Pressefoto, Dansk Erhverv
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

En enkel butik i hjørnet med frasorteret affald og et prisskilt.

Det syn bliver mere og mere almindeligt på de danske genbrugspladser. For flere og flere kommuner lader sit pladspersonale frasortere produkter blandt borgernes indleverede affald på genbrugspladserne, hvorefter det sætter det til salg i genbrugspladsens butik. Hvis alle landets 98 kommuner etablerer genbrugsbutikker, kan det direkte udfordre private erhvervsdrivendes økonomi og konkurrenceevne.

Det er blandt hovedårsagerne til, at Dansk Industri har sendt en klage til Statsforvaltningen, som vi i Dansk Erhverv fuldt ud støtter.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Og der ligger klagen så og luner sig. Faktisk har den ligget til behandling i Statsforvaltningen siden januar 2015 uden at være kommet tættere på en afgørelse.

Spiller hasard med miljø og sikkerhed
Og alt imens forvaltningen ser på kommunalfuldmagten, hjemler og jura, etablerer flere og flere kommuner genbrugsbutikker, som går i konkurrence med private erhvervsdrivende og humanitære indsamlingsorganisationer. Og spiller hasard med miljøet og forbrugersikkerheden.

Når kommunerne sælger borgernes affald som genbrug i deres genbrugsbutikker, hvordan har de så sikret, at produkterne nu også overholder den nuværende miljø- og produktsikkerhedslovgivning?

Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

For når kommunerne sælger borgernes affald som genbrug i deres genbrugsbutikker, hvordan har de så sikret, at produkter som elektronik, køkkenudstyr, legetøj og meget andet nu også overholder den nuværende miljø- og produktsikkerhedslovgivning?

Private virksomheder bruger mange ressourcer på at opbygge de fornødne kompetencer og kontrolsystemer for at kontrollere og sikre, at produkter, der sælges til forbrugere, overholder lovgivningen og ikke skader miljø og sikkerhed.

Når kommuner sælger genbrug, der for eksempel kan være mere end ti år gammelt, kan sådanne produkter logisk nok rumme skjulte defekter og indeholde kemikalier, der i dag er ulovlige. Kommunernes salg af genbrug risikerer dermed at tilsidesætte lovgivningen og udsætte borgerne for en unødvendig risiko.

Skjulte defekter 
Et andet sted, hvor salgstrenden på genbrugspladserne kommer i karambolage med reglerne, er ved elektronikaffaldet. Når elektronikaffald bliver afleveret til genbrugspladsen, er kommunen forpligtet til at give det videre til producenterne. Men ofte ender elektronik og elektriske produkter som musikanlæg, brødristere og lamper med et prisskilt i genbrugshjørnet af pladsen.

Produkter, der kan tilsluttes strøm, kan indeholde skjulte defekter, der i grelle tilfælde kan sætte ild i for eksempel et gardin. En undersøgelse af indsamlet elektronik på genbrugspladser viser, at stort set intet var fri for fejl eller skjulte defekter. Der spilles hasard med forbrugersikkerheden.

Forbrugerne er udmærket i stand til at vurdere, når noget er egnet til at blive til affald eller kan genbruges. Forbrugerne har virkelig taget privat handel med genbrug til sig, og markedet vokset eksplosivt. Produkternes levetid på markedet forlænges ad den vej.

Det betyder, at affaldet på genbrugspladserne i dag er endnu mere udtjent og mindre egnet som genbrug end tidligere.

I et forbrugerretligt perspektiv betragtes en kommunal genbrugsplads som erhvervsdrivende, hvis den erhvervsmæssigt udbyder salg af varer eller ydelser på kommercielle vilkår til private. Det er her uden betydning, om genbrugspladsen er offentligt eller privat ejet og drevet.

Det betyder blandt andet, at købelovens forbrugerafsnit gælder, så forbrugeren har to års reklamationsret også på de genbrugte varer. Det vil sige fejl ved varen, som var til stede på købstidspunktet, og som sælgeren (kommunens genbrugsplads) er ansvarlig for. Ved brugte varer er det altid vanskeligt at afgøre, hvornår en fejl udgør en køberetlig mangel, idet man ved brugte varer må forvente, at der er (mindre) fejl, skader og så videre. Det må dog som udgangspunkt forventes, at genstanden som minimum kan opfylde sit primære formål, og en mangel kan i øvrigt også være manglende vejledning om brug og vedligehold af genstanden.

Skader konkurrenceevnen 
Kommunerne siger selv, at de kommercielt drevne genbrugsbutikker er samfundsnyttige, fordi det i en ressourcebetragtning forlænger produkternes levetid på markedet.

Men det argument holder ikke vand. Dels fordi privat salg af genbrug er eksploderet, og borgerne dermed udmærket er i stand til selv at handle med genbrug, og dels fordi der opstår flere og flere private butikker, der handler med genbrug. Og så går meget genbrug også igennem den almennyttige indsamling.

Man kan spørge sig selv, hvorfor ikke kommunerne i stedet for at konkurrere indgår samarbejder med humanitære indsamlingsorganisationer, som for eksempel Røde Kors, Frelsens Hær og Danmission, og giver dem mulighed for at overtage de indsamlede produkter for at hjælpe udsatte mennesker.

Hjælper kommunerne indsamlingsorganisationerne, går overskuddet til at ”gøre en lokal frivilligbåret forskel for udsatte grupper i lokalsamfundet". Tager kommunerne selv overskuddet fra butikssalget, saver de den gren over, som de selv sidder på ved at underminere civilsamfundet. De fjerner i høj grad penge fra deres eget lokalsamfund.

Hvis kommunerne samarbejdede med organisationerne og gjorde det nemt for dem at få adgang til genbrugspladserne, kunne kommunerne bidrage til innovation og udvikling af genbrugsmarkedet, der ville styrke ressourcebetragtningerne.

Penge i kommunernes kasser 
En del af forklaringen skal nok findes i, at kommunerne gør det for at tjene penge. En kommune siger i sit høringssvar til sagen, at ”genbrugsbutikkerne dækker sine egne omkostninger og samtidig genererer et overskud, som kommunen kan benytte til at reducere administrationsomkostningerne i andre ordninger.” Kommunen fremfører også, at de sælger på markedsvilkår. Her krydser økonomien kasser, og kommunens genbrugsbutik betaler for eksempel sandsynligvis ikke husleje.

En anden kommune har skrevet i et notat, at deres genbrugsbutikker kan generere et årligt overskud på cirka 900.000 kroner. Det er vel svært at få underskud i en forretning, når de ansatte på genbrugspladserne blot inddrager pasning af butikken som en del af deres daglige gøremål.

Argumenterne for at få behandlet klagen over de kommunale genbrugspladser synes at stå i kø. Der er gået 20 måneders sagsbehandling i sagen, og alt imens udsættes borgere for en risiko og virksomheder og organisationer for unfair konkurrence.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Lamm Zeuthen

Klima- og fødevarepolitisk chef, DRC, næstformand, Forum for Bæredygtige Indkøb
ph.d. i økologi og menneskeskabte klimaeffekter (Københavns Uni. 1998)

0:000:00