Debat

Debat: Det er nu, vandsektoren skal omfavne big data, droner og satelitter

DEBAT: Der er stor interesse for målrettet regulering af for eksempel landbrugsområdet i forhold til vandmiljøet. Helhedsorienterede løsninger kommer dog ikke af sig selv, men kræver et stort overblik og mange data, skriver DTU-forskere og aktører i fælles indlæg.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af 
Poul L. Bjerg og Peter Bauer-Gottwein
, DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet
Per Knudsen, DTU Space, Danmarks Tekniske Universitet
Ole Smith, Orbicon
Michael Butts, DHI
Henrik Karmisholt Grosen, Drone Systems

Danmark har måske verdens bedste offentligt tilgængelige databaser. Eksempler på dette er Jupiter-databasen, som lagrer viden om geologien i undergrunden og grundvandskvaliteten. Det kan også være databaser med vandføring i vandløb eller Danmarks digitale terrænmodel.

Samkøring af sådanne databaser og brug af big data kan give meget nyttig viden til gavn for forvaltningen af vandmiljøet.

Det er derfor meget vigtigt for den fremtidige forvaltning og implementeringen af EU’S vandrammedirektiv, at vi fastholder den danske førerposition med hensyn til udvikling af nye måleteknologier, offentligt tilgængelige databaser og brug af big data.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Hvis det er muligt, åbner disse områder også nye markeder for virksomheder, hvis de nye teknologer kobles med modeller. Her har Danmark også en førende rolle i form af stærke forskningsmiljøer, rådgivende firmaer og modeludviklere.

Udløsningen af potentialet i området kræver meget tæt kontakt mellem fagmiljøer og områder, som kan håndtere de teknologiske udfordringer.

Målrettet regulering afføder et væsentligt behov for at monitere på et meget detaljeret niveau, så effekten kan vurderes løbende.

Poul L. Bjerg, Peter Bauer-Gottwein, Per Knudsen, Ole Smith, Michael Butts og Henrik Karmisholt Grosen

Dybtgående faglig indsigt i processer, datakilder og behov på vandmiljø- og infrastrukturområdet skal kobles med fagmiljøer med indsigt i sensorteknologi, ”machine learning”, databaser, algoritmer for kvalitetssikring og optimering.

EU sætter dagsordenen
EU’s Vandrammedirektiv har siden 2000 sat en ny dagsorden for administrationen af vandressourcer i Europa. Visionen er en sammenhængende håndtering i hele vandets kredsløb. Det indebærer blandt andet at afveje en lang række forskellige påvirkninger.

Den praktiske udmøntning af en helhedsorienteret administration af vandressourcen stiller store krav til samarbejde om indsamling, tilgængelighed, anvendelse og fortolkning af data. Der er stor interesse for målrettet regulering af for eksempel landbrugsområdet i forhold til vandmiljøet.

Helhedsorienterede løsninger kræver et stort overblik og mange data. Målrettet regulering afføder et væsentligt behov for at monitere på et meget detaljeret niveau, så effekten kan vurderes løbende.

Der er både behov for målinger, som er detaljerede i tid (ekstreme hændelser, kontinuert) og i rum (markniveau, vandløbstrækninger, udledningspunkter og så videre). Der skal også være et stærkt samspil med modeller, som kan simulere processer, effekter og forudsige fremtidige scenarier.

Droner og satellitter åbner muligheder
Derfor skal mulighederne for at indsamle nye typer af data med nye metoder udnyttes. Det gælder automatiseret indsamling af data fra sensorer, men også data, der indsamles via smartphones, droner og satellitter.

Satellitbaserede tjenester til observation af Jorden rummer en lang række muligheder for vandsektoren. For eksempel kan satellitterne levere særdeles nøjagtige kort over omfanget af overfladevand og af vandstanden.

Desuden kan man få målinger eller proxydata for en lang række andre forhold som fordampning, jordbundens fugtighed, nedbør og koncentrationer af alger og andet plantemateriale i vandet og klimadata. Satellitdata bliver jævnligt opdateret og stillet gratis til rådighed for brugerne, og der er leveringsgaranti mange år frem i tiden.

Teknologierne skal omfavnes nu
Anvendelsen af droner er i kraftig vækst, og droner kan blandt andet udgøre et godt supplement til satellitdata. Mens satellitterne følger fastlagte baner, er dronerne fleksible og kan hurtigt dirigeres derhen, hvor der opstår behov for at få data fra.

Desuden flyver droner meget tættere på overfladen, hvilket giver dem mulighed for at skaffe en række data, som er uden for satellitternes rækkevidde.

Det gælder eksempelvis oplysninger om strømning i vandløb og oversvømmelser, som for eksmempel er et emne for projektet Riverscapes støttet af Innovationsfond Danmark. Her udvikler DTU Miljø og DTU Space i samarbejde med Orbicon, Dronesystems og DHI nye moniteringsteknologier til gavn for kommuner, danske regioner og Miljøstyrelsen.

Teknologierne er i rivende udvikling, og droner er omfattet af stor opmærksomhed. Under forudsætning af, at flyvningerne ikke stækkes af lovgivningsmæssige barrierer, har droner mange endnu uudnyttede muligheder, især hvis flyvninger ”ude af sigt” bliver tilladt.

Udfordringerne er blandt andet håndtering af enorme mængder af data, herunder oversættelse og rensning af data til brugbare målinger, som kan bruges for eksempel i rutinemæssig monitering og ikke kun i forskningsmiljøer.

Tværfaglighed er nødvendigt
Tværfaglighed inden for vandområdet har traditionelt været på det naturvidenskabelige område (miljøingeniører, miljøkemikere, biologer og mikrobiologer, geologer, geografer, geofysikere og så videre). Tværsektorielt eller bredere fagligt samarbejde med andre områder, bortset fra det økonomiske, er meget sparsomt.

Det burde styrkes, da helhedsorienterede løsninger ikke blot er naturvidenskabelige. Der ligger meget store potentialer i at mobilisere ingeniørkompetencer bredt inden for vandområdet. Samtidig bliver formidling og kommunikation essentielt, da budskaberne er komplekse.

Nogle budskaber vil tilmed være upopulære – ”du skal leve med en større risiko”, eller ”der kommer ingen løsning på dit problem”. Det vil derfor være formålstjenligt også at orientere sig mod andre faggrupper og miljøer som antropologi, arkitektur, retorik, film og medier.


Debatindlæggets indhold er blandt andet baseret på den netop udgivne DTU sektorudviklingsrapport om vandteknologi ”Lad vand og data strømme”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00