Debat: Resultat af biomasse-analyse giver ingen mening

DEBAT: EA Energianalyse mener på baggrund af egen analyse, at biomasse med fordel kan tænkes ind i en langsigtet klimastrategi. Men præmissen for analysen er så skarpskåret, at man ikke kan bruge resultatet til noget, skriver Thorkil Jørgensen.

Af Thorkil Jørgensen
Cand. polyt., C36 Consult

Hans Henrik Lindboe (HHL) argumenterer i et debatindlæg 2. september for, at "Biomasse kan være vigtig i en langsigtet klimastrategi". 

Debatindlægget er skrevet på baggrund af en endnu ikke offentliggjort rapport.

Det er altid værd at lytte til Ea og HHL, som har et højt fagligt niveau. - Og Hans Henrik Lindboe redegør da også omhyggeligt for beregningsforudsætningerne.

Men nogle af beregningsforudsætningerne er af en sådan karakter, at resultatet af beregningerne ikke er relevante for den igangværende diskussion om biomassens klimaaftryk.

Præmisserne er givet stillet af Ea's opdragsgiver, og den professionelle konsulent redegør loyalt for forudsætningerne.

Analyseresultat giver ikke mening
I HH’s artikel skal man hæfte sig ved præmissen: "at biomasse er restprodukt fra skov, for eksempel i Østersøområdet".

Denne præmis for analysen er skåret så skarpt til, at analyseresultatet ikke giver mening. Det skyldes især følgende forhold:

- Det er ikke retvisende at tage udgangspunkt i, at biomasse alene er restprodukter fra skov, når der er dokumentation for, at skov fældes for at levere træflis og træpiller til danske biomasseforbrændingsanlæg.

- Det er heller ikke retvisende at forudsætte, at biomassen alene kommer fra Østersøområdet, når væsentlige mængder kommer fra USA, Canada og Rusland.

- Det er ikke retvisende at tale om restprodukter, når der ikke er dokumentation for, at restprodukterne ellers ville rådne op.

- Danmarks forbrænding af biomasse ligger allerede i dag på et niveau, der ifølge Klimarådets rapport fra 2018 er tre til fire gange større, end hvad der på verdensplan anses for bæredygtigt.

Bør kalkulere med reducering af kulstofpulje
En relevant analyse af biomasseforbrændingens klimaaftryk må nødvendigvis kalkulere med, at skovens kulstofpulje reduceres - med mindre selskaberne bag importen og eksportlandene kan dokumentere det modsatte. Og det krav har de hidtil ikke kunnet leve op til. 

Dette giver selvsagt en stor udfordring, både for klimaminister Dan Jørgensen og for den branche, som har investeret milliardbeløb i nye biomasseforbrændingsanlæg.

Fortidens synder med afgiftsfritagelse på biomasse - suppleret med kontant tilskud til elproduktionen - har givet en stor tilskyndelse til investering i biomasseforbrændingsanlæg. 

For eksempel står Hofor (Københavns Kommune) over for igangsætning af et spritnyt milliarddyrt anlæg til forbrænding af mere end en million ton biomasse om året. 

Et anlæg som også vil være i brug om 30 år og dermed belaste klimaet med store mængder CO2 - også i 2050.

Forrige artikel Dansk Affaldsforening: Der er store CO2-reduktioner at finde i affaldsenergi Dansk Affaldsforening: Der er store CO2-reduktioner at finde i affaldsenergi Næste artikel Dansk Planteværn: Giv os en endnu bredere screening af grundvandet Dansk Planteværn: Giv os en endnu bredere screening af grundvandet
  • Anmeld

    Søren Tafdrup · Biogasspecialist

    Stor overdrivelse om vores forbrug af biomasse

    Klimarådet skriver:
    "Til sammenligning udgør energiindholdet i det samlede menneskelige forbrug af fødevarer, træ og andre produkter
    fra land- og skovbrug i dag ca. 320 EJ, hvoraf ca. 100 EJ er restprodukter."
    Det kan ikke passe.
    Antag, at klodens 10 mia. mennesker i 2050 spiser, som vi gør i Danmark i dag (med 30 % af eneriindtag i form af kød). Der vil så være et samlet behov for fordøjet/optaget energi fra føde og foder på ca. 70 EJ/år. En del af føden/foderet passerer ufordøjet igennem. Hvis det er 25 %, bliver behovet for føde/foderindtag ca. 94 EJ/år. Men en del af det ufordøjede kan udnyttes til energiforsyning via biogasanlæg (realistisk set og på sigt måske 5-10 EJ/år). Hvis der yderligere regnes med 20 % foder- og fødespild, bliver det samlede behov 115-120 EJ/år.
    Derfor er de nævnte 320 EJ skudt helt ved siden af.
    Forklaringen ligger i denne kilde: Haberl, H. et al. Quantifying and mapping the human appropriation of net primary production
    in earth’s terrestrial ecosystems. PNAS, doi:doi10.1073pnas.0704243104 (2007).
    Begrebet human appropriation af nettoprimærproduktion indebærer en vurdering, som skyder langt over målet m.h.t. vores faktiske forbrug af biomasse.


  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Biomasse er ikke, har aldrig været og vil aldrig nogensinde kunne blive et alternativ til andre energikilder af den simple årsag, at problemet aldrig kan gå hen og blive et alternativ til problematiske alternativer til sig selv.