Der er regnet på ressourcestrategien

Jeg har stor respekt for vismændene, og jeg håber, at jeg kan berolige Amundsen og andre med, at vi har lavet endda meget omfattende beregninger i forarbejdet til strategien.

Claus Torp
Miljøstyrelsen

Af Claus Torp
Vicedirektør, Miljøstyrelsen

Miljøøkonomisk vismand Eirik Schrøder Amundsen stiller i Altinget 10. oktober spørgsmålstegn ved økonomien i regeringens nye ressourcestrategi ”Danmark uden affald” og citeres for, at vi ”mangler at se på omkostningerne”. Jeg har stor respekt for vismændene, og jeg håber, at jeg kan berolige Amundsen og andre med, at vi har lavet endda meget omfattende beregninger i forarbejdet til strategien.

En af grundene til, at det tog længere tid end forventet at udkomme med ”Danmark uden affald”, er, at vi netop ville gennemregne de økonomiske forudsætninger for strategien grundigt. Det har vi gjort, og det ser fornuftigt ud med væsentlige samfundsøkonomiske gevinster. Økonomien beskrives blandt andet i en ny stor rapport, der sammenligner 13 forskellige scenarier for øget genanvendelse af materialerne i dagrenovationen – blot for at nævne et eksempel. Rapporten er blevet peer reviewet af eksterne eksperter.

Grønt lys til centralsortering
Med fornuftig planlægning kan kommunerne få en sund økonomi i at øge genanvendelsen, og vi vil fra statens side støtte, at der etableres nogle enkle, praktiske og omkostningseffektive affaldssystemer. Kommunerne har metodefrihed, så man må forvente, at de vælger at bruge central sortering, hvor det er billigst – det er også en del af de 13 scenarier i førnævnte rapport.

Rapporten inddrager ikke tidsforbruget til sortering i husholdningerne, som Amundsen efterlyser. Man kan ikke sige, at ressourcestrategien per automatik vil føre til et højere tidsforbrug. Udmøntningen af strategien i praksis kan føre til store tidsbesparelser forbundet med eksempelvis færre ture til genbrugspladsen eller den lokale glascontainer. Ressourcestrategien tager udgangspunkt i kendte teknologier og erfaringer med indsamlingssystemer.

Fokus på værdien i affaldet
Amundsen stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi skal indsamle elektronikskrot og andet sorteret affald, og om det overhovedet er en offentlig opgave.

Hertil kan jeg oplyse, at elektronikskrot netop er et område, der allerede i dag i betydeligt omfang håndteres i privat regi – blandt andet håndteres store mængder elektronikaffald fra virksomheder udelukkende i privat regi. Det eneste offentlige element handler om husholdningsaffald og lignende. Her samarbejder kommunerne med producenterne ved at stille plads på genbrugspladserne til rådighed for elektronikaffald, som jo ikke kun er værdifulde materialer, men som også kan indeholde farlige stoffer.

Det globale marked for de forskellige metaller, der findes i elektronikskrot, er også privat. Tænk bare på kobber og stål. Med ”Danmark uden affald” sætter regeringen fokus på, hvordan vi får de værdifulde materialer som guld, sølv og sjældne jordarter ud af affaldet, så vi får den bedst mulige økonomi ud af det affald, vi indsamler.

”Danmark uden affald” har altså stor fokus på fornuftig økonomi. Jeg inviterer gerne Eirik Schrøder Amundsen til dialog, så vi kan drøfte de emner, han måtte have spørgsmål til.