Debat

DI til regionerne: Fordobling af råstofafgift er ikke den rette løsning

REPLIK: Det er en forhastet løsning at fordoble råstofafgiften, som Heino Knudsen foreslår. Det er bedre, at der findes lokale, pragmatiske løsninger for de enkelte gravninger, skriver Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Indsutri.

Flere virksomheder kompenserer allerede frivilligt naboerne for ulemper, skriver Karin Klitgaard.
Flere virksomheder kompenserer allerede frivilligt naboerne for ulemper, skriver Karin Klitgaard.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Heino Knudsen (S), formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner, anbefaler i Altinget 1. februar, at man ret hurtigt fordobler råstofafgiften fra cirka fem kroner til ti kroner per kubikmeter.

Provenuet fra afgiften bør bruges til at kompensere naboerne omkring råstofgravene. Nogle af pengene skal også gå til de kommunale veje, der er belastet af trafikken til og fra råstofgravene og til at forbedre trafiksikkerheden, skriver Heino Knudsen.

En fordobling af afgiften vil betragteligt øge omkostningerne for byggeriet, landbruget og industrien. Og det vil ske uden, at vi har vurderet, om det reelt er svaret på de udfordringer, råstoferhvervet og dets naboer oplever.

Det er for eksempel lange sagsbehandlingsforløb, som forhindrer en effektiv (og nok kortere) indvindingsperiode. Og der sker en detailplanlægning, som ikke tager hensyn til, at grus ikke bare er grus, men findes i et utal af kvaliteter, som skal udnyttes i kombination for at levere den rette kvalitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Lokale løsninger
På vores fælles konference 26. januar var der bred enighed om at sætte gang i arbejdet med at lave en national råstofstrategi, som skal sikre en langsigtet forsyning af råstoffer til landbruget, byggeriet, vejene og industrien i Danmark.

Vi er alle enige om, at der er mange balancer og hensyn at tage, når det gælder indvinding af råstoffer. Det er derfor, vi har krav om miljøfaglige vurderinger, inden der gives tilladelse til at grave, så støj- eller støvgener så vidt muligt kan undgås.

Jeg synes helt grundlæggende, at det er bedre, at der findes lokale, pragmatiske løsninger, som passer til de lokale forhold før, under og efter gravningen.

Karin Klitgaard
Underdirektør, Dansk Industri

Det giver gennemsigtighed for naboer og for de virksomheder, som indvinder råstoffer. Samtidig vil de fleste naboer være rimeligt sikre på, at der ikke efterfølgende bygges nye boliger eller etableres industri i råstofgravene. Tværtimod er resultatet oftest værdifulde naturområder, som hæver kvaliteten i nærområdet.

Rigtigt mange virksomheder er i dialog med naboer og kommuner, og flere virksomheder kompenserer allerede i et vist omfang naboerne for de ulemper, de har. Det sker frivilligt.

Jeg synes helt grundlæggende, at det er bedre, at der findes lokale, pragmatiske løsninger, som passer til de lokale forhold før, under og efter gravningen.

National strategi
Vi er nødt til at se på, hvordan vi samlet skaffer de nødvendige råstoffer - fra havet og fra landjorden. Vi skal vurdere, hvordan vi effektivt udnytter de forekomster, vi har, herunder det, der allerede er i bygninger, som står for at skulle rives ned.

Trafikspørgsmål bør blive løst lokalt mellem de involverede kommuner. De ved, hvor der skal være veje for at skabe en funktionel og sikker trafik for alle. Derfor skal der laves en samlet strategi, som går på tværs af lovgivninger og virkemidler.

Jeg håber derfor, at Danske Regioner vil samarbejde om at få en samlet, national råstofstrategi, som kan sikre en bæredygtig råstofforsyning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Klitgaard

Underdirektør, miljøpolitisk chef, Dansk Industri
mpa (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00