DN: Industriens forslag om store plastsorteringsanlæg er besynderlig

DEBAT: Industrien foreslår at etablere to store plastsorteringsanlæg. Opret i stedet mindre plastsorteringsanlæg i udkantsområder, skriver rådgiver fra Danmarks Naturfredningsforening.

Af Jens Peter Mortensen
Miljøpolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Industri har i forbindelse med lovforslaget til implementering af producentansvar på emballage udarbejdet en model.

Modellen har rigtigt mange interessante og gode bud på implementeringen af det udvidet producentansvar på emballager, men der er et punkt, hvor modellen rammer helt ved siden af.

Dansk Industri foreslår, at der skal etableres to store plastsorteringsanlæg i Danmark – et øst for Storebælt og et vest for. Det lyder besynderligt for Danmarks Naturfredningsforening.

DI's forslag om store plastsorteringsanlæg er besynderlig

For det første er der allerede flere plastsorteringsanlæg vest for Storebælt: Dansk Affald i Vojens, og Reno Nords anlæg i Aalborg.

Reno Nords anlæg svarer til de tyske og svenske anlæg, som blandt andet Vestforbrænding har benyttet med meget ringe succes for genanvendelsen.

I princippet er der også et anlæg i Randers, der ejes af Randers Kommune. Endeligt foregår der også sortering og vask af plastemballager hos Aage Vestergaard Larsen i Mariager samt hos Faerch Plast i Holstebro.

Plastaffald samlet ind til genanvendelse af Vestforbrænding for det meste af hovedstadsområdet

     
Første destination Nedcyklet Brændt Skæbne
2015: Sendt til Tyskland 25 procent 15 procent 60 procent ukendt
2016: Sendt til Sverige 30 procent 70 procent Brændt på cementfabrik på Gotland
2017: Sendt til Sverige 30 procent 70 procent Nedbrændt på lager i Letland
2018: Sendt til Tyskland 16 procent 80 procent Brændt delvist på danske forbrændingsanlæg
2019: Sendt til Tyskland     Sorteringsanlæg nedbrændt juni 2019
Kilder: Vestforbrænding samt Ingeniøren, DR, Dagens Nyheter, SVD, Zeit og Der Spiegel      

Har set fejlinvesteringer nok
Øst for Storebælt kniber det mere. Her er der Københavns Kommunes testanlæg på ARC samt Dansk Retursystems nye sorteringsanlæg i Hedehusene med større kapacitet, end hvad de selv lige nu kan fylde ud.

Affaldsselskabet Vestforbrænding har hidtil stået for håndtering af det indsamlede plastaffald for de kommuner, der er med i selskabet, samt for de kommuner, der i ARC, som vil sige hovedstadsområdet.

Det er igennem mange år blevet afsløret, at det meste plastaffald, som Vestforbrænding har afleveret til tyske og svenske anlæg, ikke er blevet genanvendt, men brændt i Sverige, Letland, Tyskland og Malaysia, sendt tilbage til Danmark eller forbrændt på danske affaldsforbrændingsanlæg samt på Aalborg Portland.

Det er anlæg som de tyske og svenske, at Dansk Industri foreslår at etablere to til af i Danmark. Det giver ingen mening.

Design løser ikke problemerne
Plastindustrien kritiseres ofte – ganske berettiget – for ikke at producere genanvendelige plastemballager, men design er slet ikke nok til at løse problemerne med genanvendelse af plastaffald. Der skal en ændret indsamling af emballager til.

I Danmarks Naturfredningsforening samler vi affald ind fra blandt andet naturen en gang om året med cirka 200.000 deltagere, så vi har tit kontakt med borgerne om, hvordan affald skal sorteres.

Når kommunerne samler plastaffald ind, blander de emballager sammen fra emballager for eksempel til toiletrens og drikkevarer såsom colaflasker.

En colaflaske skulle have været afleveret til Dansk Retursystem, men den kunne være købt uden pant nede syd for grænsen. Både colaflasken og flasken til toiletrens er lavet af plasttypen PET.

Cola kan man sikkert godt rense toilet med, men det er noget værre noget at drikke toiletrens, selvom der står citron på flasken. Det narrer ikke borgerne. De drikker ikke toiletrens.

Indsamlet blandet plastaffald bliver ikke til fødevareemballager igen på grund af sammenblandingen med emballager til blandt andet toiletrens.

Derfor brændes det meste plastaffald i stedet for at blive genanvendt. Der skal hele tiden produceres nye fødevareemballager, når de gamle ikke kan genanvendes.

Emballager skal indsamles separat
Separat indsamling af fødevareemballager fra husholdninger er regel nummer et, når der skal indføres cirkulær økonomi.

Det passer også til, at det er fødevareindustrien, der er de ansvarlige producenter og derfor skal have emballagerne retur.

Følgeligt skal der etableres sorteringsanlæg, der kun modtager fødevareemballager. Disse anlæg kan bedst lokaliseres i nærhed af fødevareemballageproducenter.

De skal ikke bare være store, men tilpasses de fødevareemballageproducenter, som de er lokaliseret i nærheden af, hvis ikke på selve fabrikken.

Fødevareplastemballageproducenter i Danmark er, og det er ikke nødvendigvis en udtømmende liste, lokaliseret ved Sky-Light i Varde, Pluspack i Odense, Faerch Plast i Holstebro, og Barry Superfoss i Randers.

En andet vigtig parameter for valg af lokalitet af plastsorteringsanlæg til fødevareemballageaffald er understreget af regeringens klimapartnerskab for vand, affald og cirkulær økonomi, der foreslår en udfasning af affaldsforbrændingsanlæg.

En udfasningsplan kunne følge det tidspunkt, hvor forbrændingsanlæggene er tilbagebetalt:

Udfasningsplan for affaldsforbrænding i Danmark  
De første 10 år Efterfølgende
2021: Slagelse, Grenaa, Thisted 2032: Hammel
2022: Horsens, Marbjerg, Skanderborg 2033: Esbjerg
2023: Frederikshavn, Haderslev 2035: Næstved, Aalborg, Glostrup, Aarhus
2026: Hjørring, Sønderborg, Års 2037: Kolding
2029: Odense, Nykøbing F 2041: Hobro
2031: Bornholm 2043: Roskilde
  2046: Kokkedal
  2048: Amager

Det er kun affaldsselskabet på Bornholm, Bofa, der følger regeringens klimapartnerskab. Der skal derfor etableres et mindre fødevareplastsorteringsanlæg på Bornholm ud over de fire i Varde, Holstebro, Odense og Randers.

God økonomi er cirkulær økonomi
De fem mindre plastsorteringsanlæg til fødevareemballageaffald kan lokaliseres i udkantsområder og sikre arbejdspladser, hvad de to store plastsorteringsanlæg ikke kan.

Investeringerne i plastsorteringsanlæggene løber op i 100 millioner kroner per styk, hvis der regnes ud fra samme rapport fra Miljøstyrelsen, som Dansk Industri anvender – altså i alt 500 millioner kroner.

Driftsudgifterne er dog anderledes, fordi Miljøstyrelsens rapport regner med, at der ingen indtægt og afsætning er for sorteret plastaffald, men kun for pap og aluminium. Faktuelt koster det penge at komme af med plastaffaldet til forbrændingsanlæg.

Dansk Retursystem afsætter deres plast (klar PET) til gode penge. Det er plastaffald, der kommer udelukkende fra drikkevareemballager.

Der er en meget stor efterspørgsel på brugte drikkevare- og fødevareemballager af PET til genanvendelse, hvor blandt andre verdens værste plastforurenere af strande, Coca Cola, Pepsico og Nestlé, afsætter betydelige milliard beløb til returopkøb.

De nye plastsorteringsanlæg til fødevareemballageaffald vil derfor kunne få en ganske god økonomi ved at afsætte brugt fødevare PET til dette marked, som de store plastsorteringsanlæg ikke formår at komme i nærheden af på grund af sammenblandingen af fødevareemballager med andet plast i kommunernes indsamling af plastaffald i dag.

Følg L 112 Lov om miljøbeskyttelse
(Miljø- og Fødevareministeriet)

4/6
2020
4/6
2020
3/6
2020
2/6
2020
20/5
2020
24/4
2020
20/4
2020
20/2
2020

Forrige artikel Cowi: Krisen er et opvågningskald til vand- og klimatilpasningsløsninger Cowi: Krisen er et opvågningskald til vand- og klimatilpasningsløsninger Næste artikel DI: Kritikere misforstår anbefalinger fra klimapartnerskab DI: Kritikere misforstår anbefalinger fra klimapartnerskab