DN til Wermelin: Hvor bliver affaldsplanen af?

DEBAT: Nu har vi fået en politisk aftale om en grøn affaldssektor, og affaldsbekendtgørelsen er sendt i høring, men vi mangler stadig den samlede plan for, hvordan affald skal håndteres og ikke mindst forebygges i Danmark, skriver Mette Hoffgaard Ranfelt.

Af Mette Hoffgaard Ranfelt 
Miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Miljøministeren og embedsmændene i ministeriet har haft travlt på cirkulær økonomi-området, først med klimahandlingsplanen om en grøn affaldssektor og så med affaldsbekendtgørelsen. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi sætter stor pris på flere af de resultater, som deres anstrengelser indtil nu har ført med sig.

Men travlheden er efter sigende én af årsagerne til, at den samlede plan for forebyggelse og affaldshåndtering i Danmark er flere år forsinket – og spørgsmålet er, hvornår den kommer?

Vi vil derfor gerne i Danmarks Naturfredningsforening give ministeriet en hjælpende hånd med at færdiggøre den del af planen, som omhandler affaldsforebyggelse.

Forebyggelse øverst på prioriteringslisten
Danmark er suverænt et af de lande i Europa, som producerer mest affald. 45 procent af vores CO2-udledning kommer fra de materialer og produkter, som vi forbruger, og som i en lineær økonomi i sidste ende bliver til affald.

Så vi kommer ikke i mål med regeringens klimaambitioner uden også at se på vores brug-og-smid-væk-kultur, og hvordan vi kan undgå at ende op med så meget affald, som vi gør i dag.

I den politiske aftale om en grøn affaldssektor, som blev vedtaget i juni, står der da også, at affaldskurven skal knækkes, og vi skal have mindre affald. Men udeover denne ret ukonkrete ambition havde aftalen stort set kun fokus på genanvendelse.

Dette til trods for, at affaldsforebyggelse ligger øverst i affaldshierarkiet, og at vi gennem EU's affaldsdirektiv har forpligtet os til at sætte forebyggelse øverst på prioriteringslisten, når politiske aftaler og planer på området skal udarbejdes.

Når nu ikke den politiske aftale leverede på affaldsforebyggelse, så har vi store forventninger til, at affaldsplanen kommer til at have et udpræget fokus på, hvordan vi reducerer vores affaldsmængder.

100 procent cirkulær økonomi i 2050
I den politiske aftale fra juni står, at Danmark skal have kvantitative reduktionsmål for mindre affald ”i forbindelse med at sådanne fastsættes i EU”. Men hvis vi gerne vil være en grønt forgangsland – er det så videre ambitiøst blot at afvente, at vores målsætninger kommer fra EU? Det mener vi ikke.  

Andre EU-lande er godt på vej til at omstille sig fra en lineær økonomi til i sidste ende at blive fuldt cirkulære, således at affald ikke eksisterer. I en fuldt cirkulær økonomi har vi reduceret vores affald med 100 procent. Blandt andet har Holland sat et mål om at være 50 procent cirkulære i 2030 og en fuld overgang til en cirkulær økonomi i 2050.

Vi foreslår, at Danmark følger trop og sætter lignende mål, således at vi har reduceret vores affaldsmængder med 100 procent i 2050. Hvis vi vil være et grønt forgangsland, så skal vi turde sætte ambitiøse mål og ikke blot vente på, at de dumper ned fra EU.

Vi mangler handlingsplaner
Aftalen om en grøn affaldssektor fra foråret havde primært fokus på plast, ligesom den tidligere regering udarbejdede en plasthandlingsplan. Men vi skal ikke kun have fokus på plasten.

For eksempel er tekstilbranchen en af de mest forurenende industrier i verden med et enormt forbrug af vand, energi, kemikalier og sprøjtemidler. Og det estimeres, at mindre end 1 procent af tekstiler på verdensplan bliver genanvendt til nye tekstiler. Derfor er der god grund til også at lave en handlingsplan for blandt andet tekstilfraktionen.

Handlingsplanerne bør indeholde reduktionsmål, genbrugsmål og genanvendelsesmål for hver fraktion, som samlet skal bringe os i mål med en 100 procent cirkulær økonomi i 2050.

Kommunernes ansvar
Hvis vi skal nå det mål, skal alle aktører i affaldskæden naturligvis have ansvar og bidrage med affaldsreducerende tiltag og initiativer.

Kommunerne har pligt til at udarbejde affaldsplaner og spiller i dag en stor rolle i forhold til vores affaldshåndtering. Men de har ikke pligt til at udarbejde affaldsforebyggelsesplaner og kan ikke finansiere affaldsforebyggende tiltag via affaldsgebyret.

Affaldsforebyggende tiltag er således frivillige og skal skattefinansieres, hvilket selvsagt betyder, at det ikke står øverst på kommunernes prioriteringsliste. Det ser vi gerne bliver lavet om med den kommende affaldsplan og afspejlet i bekendtgørelsen.

Offentlige indkøb
Kommuner, stat og regioner har i særdeleshed en stor rolle at spille i forhold til affaldsforebyggelse, når det kommer til offentlige indkøb. De køber trods alt ind for cirka 300 milliarder kroner om året.

Klimaministeren har varslet, at der snart skal forhandles en aftale om offentlige, grønne indkøb som led i klimahandlingsplanen. Denne aftale bør, i lighed med affaldsplanen, indeholde et centralt element omkring affaldsforebyggelse, og om hvordan man med den offentlige indkøbsmuskel bedst muligt bidrager til, at vi reducerer vores ressourceforbrug.

Det kan eksempelvis være ved at stille krav om livscyklus-analyser for alle offentlige indkøb, så vi køber de varer, som holder bedst og dermed ikke skal udskiftes så ofte, og ikke blot de varer, som er billigst i købssituationen.

Offentligt-privat samarbejde 
Men det offentlige skal ikke stå med ansvaret alene. De ansvarlige producenter kommer med producentansvaret for emballage til at overtage ansvaret for deres eget affald. Derfor skal de selvsagt også overtage ansvaret for, at vi opfylder vores nationale mål for affaldsforebyggelse i forhold til deres egne produkter.

Der bør skabes et forpligtende offentligt-privat samarbejde, som i fællesskab sørger for og tager ansvar for, at der udarbejdes de nødvendige forebyggelsesplaner – og at vi løbende overvåger udviklingen i vores reduktion af affald, så vi samlet set når i mål med en reduktion på 100 procent i 2050.

Ambitioner er varm luft uden medfølgende midler
Det er klart, at vi ikke kan blive foregangsland uden at investere midler, som skal understøtte og igangsætte de nødvendige initiativer for at nå en 100 procent cirkulær økonomi. Det er derfor altafgørende, at der med den kommende affaldsplan også følger midler med.

Der fulgte 200 millioner kroner med den sidste affaldsplan. Uden et øget fokus på forebyggelse, uden ambitiøse målsætninger og uden midler, så bliver vi ikke et grønt forgangsland inden for cirkulær økonomi.

Forrige artikel Argo til S: Ingen betrager affald som noget, der bare skal futtes af Argo til S: Ingen betrager affald som noget, der bare skal futtes af Næste artikel KL: Her er vores plan for KL: Her er vores plan for "dødslisten"