Debat

DTU-direktør: Effektiv forskningspolitik kan skabe oliemillarder

DEBAT: Vi har brug for at spille på alle heste i energiforsyningen, skriver Bo Cerup-Simonsen fra DTU’s Center for Olie og Gas. Hør hans bud på en ny organisationsmodel for offentlig-private samarbejder her.

"Skab en effektiv forsknings-
og innovationspolitik og demonstrer hvordan fundamentet for vækst kan skabes i
et samspil mellem universitet, industri og myndigheder," lyder opfordringen til landets politikere fra DTU-direktør Bo-Cerup Sørensen. 
"Skab en effektiv forsknings- og innovationspolitik og demonstrer hvordan fundamentet for vækst kan skabes i et samspil mellem universitet, industri og myndigheder," lyder opfordringen til landets politikere fra DTU-direktør Bo-Cerup Sørensen. Foto: DTU
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bo Cerup-Simonsen
Direktør for Center for Olie og Gas - DTU

På Center for Olie og Gas – DTU arbejder vi tæt sammen med myndigheder og operatørerne i Nordsøen for at få skabt en organisation med en betydelig aktivitet, hvor universitetsverden, myndigheder og erhverv arbejder sæt sammen for at skabe nye løsninger til en konkret, meget stor samfundsudfordring; nemlig at få mere olie og gas op fra den danske undergrund.

Olie og omstilling udelukker ikke hinanden
Hvordan hænger det sammen med, at vi også går ind for den grønne omstilling?

I de kommende årtier vil verdenssamfundet fortsat have brug for olie og gas, blandt andet fordi vi bliver betydeligt flere mennesker med adgang til energiforsyningsnettet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Lige nu efterspørger verden knap 100 millioner tønder olie per dag, og Danmark producerer knap 2/1000 dele heraf. Så i det store billede betyder vores bidrag til verdens udbud af olie ikke meget, men lokalt for Danmark betyder produktionen meget for både forsyningssikkerheden og for finansieringen af fx velfærdssamfundet og den grønne omstilling.

Med den nuværende teknologi forventer man i dag at producere ca. 28 procent af de kendte, danske ultimative oliereserver. Værdien af den olie og gas, man planlægger at efterlade i undergrunden, er lig flere tusinde milliarder kroner, selv med dagens lave oliepris.

Der er en enorm potentiel nyttevirkning for det danske samfund, hvis vi knækker den teknologiske nød. 

Bo Cerup-Simonsen
Direktør for Center for Olie og Gas - DTU

Vores olie er et væsentligt bidrag i en tid med behov for finansiering af et velfærdssamfund med en grøn omstilling. Det har dog aldrig været let at arbejde med dansk olie, og det er ikke blevet lettere.

50 års kamp for ressourcerne
Det er i år 50 år siden, vi fandt den første danske olie i den danske del af Nordsøen i det område, der i dag hedder Kraka-feltet.

I begyndelsen dækkede vores egen produktion ikke Danmarks behov for fossile brændstoffer, og vi var afhængige af olie fra omverden. Det førte til behovet for import af energi med deraf følgende negativ påvirkning af betalingsbalancen og forskellige restriktioner i vores hverdag som fx bilfrie søndage.

I alle årene siden Kraka-fundet i 1966 har det været særdeles vanskeligt at producere fra den danske undergrund, og det har krævet en lang række innovative tiltag, teknologiske landvindinger og store investeringer at nå til dagens forventede 28 procent ultimativ indvindingsgrad.

Medierne indeholder for tiden mange historier, der bekræfter at indvinding af olie fra den danske del af Nordsøen er behæftet med store teknologiske udfordringer og forretningsmæssige risici.

Stadig meget at hente
Men selvom de laveste frugter er plukket og videreudvikling er svær, ændrer det ikke på, at der er 72 procent af de kendte ultimative reserver tilbage i den danske undergrund. Verdenssamfundet har behov for olie og gas de næste mange årtier, og der er en enorm potentiel nyttevirkning for det danske samfund, hvis vi knækker den teknologiske nød.

Selv et par procent ekstra olie op ad Nordsøen betyder milliarder af kroner ekstra til samfundet.

På Center for Olie og Gas – DTU er vi i fuld gang med at implementere en arbejdsmodel, hvor forskere i samarbejde med teknikere og virksomheder udvikler deres viden til et teknologisk niveau, hvor operatørerne i Nordsøen på længere sigt kan gøre direkte brug af nye løsninger.

Der er et stort potentiale i dette samarbejde, men det er ikke uden udfordringer. Derfor lyder min opfodring til politikerne: Skab en effektiv forsknings- og innovationspolitik og demonstrer hvordan fundamentet for vækst kan skabes i et samspil mellem universitet, industri og myndigheder.

Det handler om forskning og uddannelse på klassisk vis, men det handler også om at stimulere interaktionen mellem forskning og anvendelse, sådan at forskningen igangsættes med de rette rammer og bringes frem til anvendelse på effektiv vis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Cerup-Simonsen

Vice President, Royal Caribbean Cruise, fhv. direktør, Center for Olie og Gas, DTU
civilingeniør

0:000:00