Efter halvt år i skuffen er evaluering af klimatilpasning på vej
GLEMT: Evalueringen af kommunernes klimatilpasningsplaner er efter et års samlet forsinkelse lige på trapperne. Men forsinkelsen har bremset kommunerne arbejde, kritiserer KL.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistDet kan godt være, at det ikke er noget, som vi mærker her og nu, men det vil vi gøre om et år eller to, når vi ikke har flere projekter i pipelinen, og det er rigtig ærgerligt og stik imod god og sund fornuft.
Lars Kaalund
Chefkonsulent, KL's teknik- og miljøkontor
Regeringens strategi for effektivisering og liberalisering af forsyningssektoren har fået skyld for megen elendighed.
Herunder anklager om tvangsprivatisering af drikkevandet samt gambling med en traditionelt tårnhøj dansk elforsyningssikkerhed.
Og nu kan endnu et anklagepunkt føjes til. Nemlig at forsyningsstrategiens erobring af dagsordenen er en væsentlig årsag til, at regeringens varslede evaluering af kommunernes arbejde med klimatilpasning endnu ikke har set dagens lys.