Efter rekordsommer: “Høje elpriser viser, at vi ikke har råd til at gå på kompromis med forsyningssikkerheden”

FJERNVARME: Juni måneds energiforlig kan blive dyrt for den danske forsyningssikkerhed. Nye tal fra rekordsommeren viser ifølge Dansk Fjernvarme, at det er for tidligt at sige farvel til de decentrale kraftvarmeværker.

Klaus Ulrik Mortensen

Jeg ved ikke, hvordan vejret arter sig fremover. Det er der heller ikke andre, der ved. Men hvad vi ved er, at vi 1. januar 2019 mister en lang række decentrale kraftvarmeværker. Og når først det er sket, så er skaden uoprettelig. Derfor beder jeg politikerne om at gentænke beslutningen. Og overveje, om ikke der kunne være andre veje.

Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

Først så vi, at faldende vandstand lammede den norske vandkraft. Efterfølgende har manglen på kølevand betydet, at det ene europæiske lande efter det næste har måttet lukke atomkraften ned. Og nu står vi så i den situation, som vi ellers hele tiden har fået at vide var urealistisk: Nemlig at vi ikke kan hente vores elforbrug fra udlandet.

Kim Behnke
Vicedirektør, Dansk Fjernvarme

To begivenheder fra sommeren 2018 kan vise sig skelsættende for fjernvarmesektoren:

Først det bredtfavnende energiforlig, som blev indgået en sen fredag eftermiddag i slutningen af juni, mens hovedparten af pressen for længst var gået på sommerferie.

Og senere materialiseringen af den rekordvarme sommer, som mange af os - i skærende kontrast til energiforliget - havde set komme. Men som alligevel i juli måned viste, at det ikke er uden konsekvenser, når de sydligere himmelstrøg flytter nordpå.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00