Om  
Lars Christian Lilleholt
Søren Klarskov Vilby

Eks-minister får bestyrelsespost

Lars Christian Lilleholt (V) bliver medlem af bestyrelsen i Fyns største private arbejdsgiver, Marius Pedersen.

Claudia Steenhard

Under en uge efter tidligere miljøminister Lars Christian Lilleholt overdrog Miljøministeriet til Dan Jørgensen (S) har folketingsmedlemmet fået en ny post. Han skal sidde i bestyrelsen for affaldskoncernen Marius Pedersen.

Det skriver Fyens Stiftstidende

Lars Christian Lilleholt udfylder pladsen for den afgåede bestyrelsesformand Finn Junge Andersen, der gik af i december 2018.

"Vi kender Lars Christian som en flittig, dygtig og vellidt person, så vi er utrolig glade for, at han har sagt ja til at træde ind," udtaler ny bestyrelsesformand, Søren Klarskov Vilby. 

Marius Pedersen indsamler affald og sorterer en del af det til genbrug af materialer. 

"Han (Lars Christian Lilleholt, red.) har en dyb forståelse af begreber som cirkulær økonomi, grønne ressourcer og recirkulation, som er helt afgørende for os og vores fremtid," fortsætter Søren Klarskov Viby. 

Det er ikke den første bestyrelsespost i energivirksomheder for den tidligere miljøminister. Han har før været medlem af blandt andet Energi Fyn, Fjernvarme Fyn og NGF Nature Energy Biogas. Han trådte dog tilbage idet han tiltrådte sin ministerpost i 2015. 

"Jeg er glad for, at jeg kan nyttiggøre den viden, jeg har fået som minister - blandt andet om affaldsområdet. Jeg synes, at det er naturligt at erhvervslivet kan få nytte af politikeres viden," siger Lars Christian Lilleholt. 

Lars Christian Lilleholt blev valgt til Folketinget første gang i 2001. Før det var han byrådsmedlem i Odense og informationschef i Danske Fjernvarmeværkers Forening. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Søren Klarskov Vilby

Formand, SDU og Mountain Top, bestyrelsesmedlem, Nissens
cand.merc. i international marketing (CBS 1989), HD (F) (CBS 1991)

0:000:00