Energidirektør: Medierne skal ikke sætte rammerne for vores arbejde

Et nyt sæt anbefalinger skal styrke ledelsen i de forbrugerejede forsyningsselskaber.

Arbejdet har stået på i et lille års tid. Og onsdag blev anbefalingerne så overrakt til Lars Christian Lilleholt (V) på en konference i København.

Det kan synes som rettidig omhu. Det er da også sådan, at direktør i Dansk Energi Lars Aagaard beskriver processen.

Rettidig omhu
Godt 70 procent af den el, der transporteres i de danske distributionsnet, varetages af forbrugerstyrede koncerner, der er vokset ud af en mere end 100 år gammel demokratisk andelsbevægelse. Og for at de hele tiden kan forny sig, har de brug for hjælp.

Det er ejernes selskab. Det er ikke Jyllands-Postens selskab. Eller Landbrug & Fødevares selskab. Eller Altingets eller ministerens selskab. Det er ejernes selskab. Og den beslutning skal de træffe.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

“Vi har allerede anbefalinger for børsnoterede og kommunalt ejede selskaber, så derfor er det oplagt, at der også sættes fokus på den forbrugerejede del af forsyningssektoren,” forklarer han.

Anbefalinger skal øge transparensen på fire centrale områder i selskaberne:

• Det aktive ejerskab og den strategiske værdiskabelse
• Selskabernes funktionelle adskillelse af monopol og kommercielle aktiviteter
• Dialogen mellem koncernen og dens interessenter
• Bestyrelsernes kompetencemæssige sammensætning og størrelse

Jeg kan ikke få øje på fejlinvesteringer i milliardklassen. Jeg kan få øje på ejere, som i dele af Danmark har besluttet at lave teleinfrastruktur. Hvor der ellers ikke ville komme teleinfrastruktur. Den beslutning har de truffet med åbne øjne.

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Find de 15 anbefalinger i faktaboks til højre for artiklen

Det lyder alt sammen meget uskyldigt.

Eller svar på kritik
Men anbefalingerne kan også ses i et andet lys. Henover sommeren afdækkede en række medier med Jyllands-Posten i spidsen historier om forbrugerejede energiselskaber, som har tabt milliarder af kroner på fejlslagne kommercielle aktiviteter.

Eksempler på investeringer strakte sig fra cykelstativer og trehjulede elscootere til elbil-ladestandere og gamle landvindmøller. Og regner man udrulningen af fibernet med, kravler det samlede underskud op over 10 milliarder kroner.

Baggrunden for de mange investeringer er den 13 år gamle liberalisering af elsektoren. Den gav ledelserne i selskaberne adgang til en formue på 60 milliarder kroner, som nu kunne investeres i nye aktiviteter.

I tilgift til de ukurante investeringer kom det i sommer også frem, hvordan direktøren i Ewii havde slæbt kone og familie med på luksuriøse sponsorture til udlandet på firmaets regning. Til sidst fik det Lars Christian Lilleholt til at konkludere:

“For mig at se er det her et wake-up-call til selskaberne: Tænk jer om, hvordan I bruger forbrugernes penge,” sagde ministeren i august.

Og med begge kontekster ridset op kan vi bevæge os tilbage til direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

Manglende transparens er største udfordring
Hvor ser du de største ledelsesmæssige udfordringer i forsyningssektoren?

“Et centralt punkt er transparens om værdiskabelsen til ejerne. Når man har et aktieselskab, er det meget simpelt. Her skal man betale udbytte til ejerne og sørge for, at aktierne bliver mere værd. Når selskabet er forbrugerejet, er opgaven en anden. Man skal skabe værdi for ejerne i form af de ydelser, som man stiller til rådighed.”

“Men de fleste selskaber har et bredere samfundsengagement. Det giver en mere kompleks værdiskabelse. Og her skal man være tydelig omkring, hvilke motiver der ligger bag arbejdet.”

I hvor høj grad er strategien et svar på sommerens kritik af branchen i medierne?

“Arbejdet med retningslinjerne gik i gang længe før, at Jyllands-Posten begyndte sin kampagne. Et centralt problem med historierne er, at Jyllands-Posten opfandt succeskriterierne for branchen. De opfandt en formålsparagraf for sektoren, som hedder, at målet er at have den lavest mulige nettarif og ikke noget som helst andet.”

“Når jeg kigger på debatten om energiselskabernes investeringer, er det nogle af de mest transparente erhvervsinvesteringer foretaget i Danmark. Det er svært at påstå, at arbejdet er foregået i det skjulte. Men det er et godt eksempel på, at vi må være tydeligere med, hvad succeskriterierne for vores virke er. Og gøre det transparent, hvorvidt vi lever op til disse kriterier, eller om vi rammer helt uden for skiven.”

Medier svinger taktstokken
Men investeringer i cykelstativer og landvindmøller er vel ikke en del af et energiselskabs kerneaktiviteter? Er det ikke et problem, at selskaberne sætter så store beløb til på fejlslagne investeringer?

“Du kan bare høre på dit eget ordvalg, hvor upræcist det er. Bare det at du kan sige, at det ikke er deres kerneaktivitet gør, at nu kan du sige, hvad kerneaktiviteterne for selskaberne er.”

Det var et spørgsmål.

“Men sætningen respekterer ikke, at det er ejerne, der definerer, hvad kernen er. Det er helt rigtigt, at nogen rundt om sektoren mente, at kernen var noget bestemt, men ejerne har besluttet noget andet. Og det må være sådan, at det er ejerne, der bestemmer. Det var ejernes beslutning at investere store beløb i vindmøller og teleinfrastruktur. Man kan være uenig i ejernes definition af kerneaktiviteter, men man kan ikke kritisere ledelsen og bestyrelsen.”

Jeres mål kunne også være at gøre det så billigt som muligt?

“Men hvem skulle beslutte det? Det skal ejerne. Det er ejernes selskab. Det er ikke Jyllands-Postens selskab. Eller Landbrug & Fødevares selskab. Eller Altingets eller ministerens selskab. Det er ejernes selskab. Og den beslutning skal de træffe.”

Hvilke fejlinvesteringer?
Forholder anbefalinger sig konkret til den kritik, der har været af selskaberne. Og hvordan man undgår fejlinvesteringer i milliardklassen?

“Jeg kan ikke få øje på fejlinvesteringer i milliardklassen. Jeg kan få øje på ejere, som i dele af Danmark har besluttet at lave teleinfrastruktur. Hvor der ellers ikke ville komme teleinfrastruktur. Den beslutning har de truffet med åbne øjne. Og de åbne øjne har inkluderet, at man vidste, at der var risiko for, at den kapital, man investerede, kunne blive forrentet på meget lavt niveau eller direkte gå tabt.”

“Jeg ved positivt, at folk er gået til valg på, at man ville udvide teleinfrastrukturen steder, hvor sandsynligheden for, at det ville blive kommercielt bæredygtigt var lille. Hvis du spørger mig, om vi er imod, at man laver fejlinvesteringer, så er svaret ja. Men vi er ikke imod, at ejerne beslutter at gennemføre investeringer, hvor de gør sig bevidst, at der er en risiko forbundet med investeringen.”

Du taler meget om transparens. Kan du give eksempler på steder, hvor transparensen i de forbrugerejede selskaber er for lav?

“Tag spørgsmålet om aflønning. Der noterer jeg mig, at man fra mediernes side synes, at vi skal være helt åbne om lønninger. Men for mediernes egne vedkommende gælder de principper om åbenhed ikke. Jeg noterer mig, at man i medierne og offentligheden både etablerer succeskriterier og bagefter gør sig til dommer over, om man lever op til succeskriterierne."

“Det er der kun én løsning på. Det er klare linjer for transparens. Og derfor anbefaler vi nu, at alle typer aflønning skal deklareres i selskabernes årsrapport.”

Armene er ikke bundet på ryggen
Det lyder, som om arbejdet er foregået med armen bag på ryggen. At det mest er et spørgsmål om at lukke munden på kritikerne?

“Jeg synes, at det er en god ide. Og jeg har en tro på, at når man får styr på rammerne, så ligger der en meget bedre platform for dialog.”

I skriver, at selskaberne skal forholde sig aktivt til alle anbefalinger. Og tydeligt begrunde, hvis der er anbefalinger, som de vælger ikke at følge. Hvad sker der, hvis de ikke følger dem?

“Alle anbefalinger for god selskabsledelse er efter princippet “følg eller forklar”. Men jeg vil da forvente, at man i repræsentantskaberne noterer, hvis man afviger fra rammerne. Og så kan man spørge bestyrelserne, hvorfor man vælger at gøre det.”

“Den refleksion, der ligger i ikke at følge en anbefaling, kan kun gøre selskaberne skarpere. Og det er godt. Så sanktionen ligger i, at man vil blive udfordret i sin forklaring.”