Debat

Energinet: Samfundsmæssig værdiskabelse er det vigtigste

DEBAT: Målestokken for succes er ikke overskud på egen bundlinje, men et samfundsøkonomisk overskud, som i høj grad skabes uden for vores egen forretning. Man bør altså ikke være bekymret for konkurrence i forbindelse med den nye forsyningsstrategi, skriver Mieke Bak Rasmussen, Energinet.dk.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mieke Bak Rasmussen
Energipolitisk rådgiver, Energinet.dk

Hvordan skaber et selskab værdi, når det ikke må skabe et overskud? Hvordan dokumenterer man, at selskabet bliver drevet effektivt, når selskabets økonomi skal hvile i sig selv?

Det var spørgsmål, der dukkede op på min lystavle, da jeg startede i det statslige monopol Energinet.dk og fik ansvaret for CSR – og spørgsmål, som Energinet.dk ofte prøver at give et entydigt svar på, når vi kommunikerer vores værdiskabelse til omverden, eksempelvis i selskabets årsrapport. 

Samfundsøkonomisk overskud er vigtigst
Regeringens Forsyningsstrategi vedrører disse spørgsmål. Her lægges der op til, at naturlige monopoler skal have en ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering, som skal fremme effektivitet, og dermed, alt andet lige, lavere priser. Samtidig gives der mulighed for at optjene overskud på bundlinjen. I Energinet.dk skal hvile-i-sig-selv-reguleringen erstattes af en regulering, som svarer til den, som andre transmissions- og netselskaber rundt om i Europa har. Her er erfaringerne mange – gode såvel som mindre gode.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Energinet.dk er den danske transmissionsvirksomhed på el- og gasområdet, og vi er sat i verden for at sikre energi til det danske samfund – nu, i morgen og i årene fremover.

Hos os er målestokken for succes ikke overskud på egen bundlinje, men et samfundsøkonomisk overskud, som i høj grad skabes uden for vores egen forretning.

Hos os er målestokken for succes ikke overskud på egen bundlinje, men et samfundsøkonomisk overskud, som i høj grad skabes uden for vores egen forretning.


Mieke Bak Rasmussen
Energinet.dk

Derfor har vi formuleret tre løfter til det danske samfund omkring at bidrage til en høj forsyningssikkerhed, en samfundsøkonomisk effektiv omstilling og et fokus på investeringsklimaet. Dette skal vores værdiskabelse måles på, og alle tre løfter skal til sammen bidrage til både grøn, billig og sikker el og gas til borgere og virksomheder.

Samlet set er den danske energisektor lykkes med grøn, billig og sikker energi. Danmark er ligefrem røget helt til tops og er kåret som verdens bedste energisystem i FN’s årlige rangering, fordi vi netop lykkes med alle tre ting samtidig. Det er naturligvis ikke Energinet.dk’s fortjeneste alene, men vi yder vores bidrag.

Danmark inspirerer til europæiske løsninger
Det, der kendetegner energisektoren i Danmark er, at vi laver gode løsninger til det danske samfund og inspirerer til nye fælles europæiske løsninger. Energisektoren er i disse år præget af en stor forandringshastighed, som kræver en stor omstilling af sektoren.

Grunden til, at vi i indtil videre er nået så langt i omstillingen og kan kalde os verdensmestre, er, at vi har en branche som sammentænker og tænker innovativt, når energisystemerne skal udvikles – ikke kun på løsninger, der er til værdi for den enkeltes bundlinje.

Men hvordan er innovationen og sammentænkningen så stillet med en ny forsyningsstrategi, når der nu kommer et forstærket fokus på effektivitet og bundlinje?

Der er ikke noget misforhold imellem den kommende regulering og et fortsat samfundsøkonomisk fokus. Den nye forsyningsstrategi har potentiale til at understøtte og forstærke den værdiskabelse, vi måler os selv på. Udviklingen af ny regulering for Energinet.dk vil med oplægget i regeringens forsyningsstrategi tage udgangspunkt i, at samfundsøkonomi skal gå hånd i hånd med effektiv drift og fokus på selskabsøkonomi. De ting, vi har gjort historisk og er lykkes med, skal også fremover være vores pejlemærker.

Stærk konkurrence giver lave elpriser
Når vi i Energinet.dk ikke er i tvivl om, at begge dele kan lade sig gøre samtidig, så er det fordi, vi har gjort det gennem de sidste ti år. Vi har papir på, at det kan lade sig gøre. I de seneste benchmarks for transmissionsvirksomheder skiller Energinet.dk sig ud som en af de mest effektive transmissionsvirksomheder i Europa. I den samme periode har vi gennemført store infrastrukturprojekter, og er i gang med nye spændende projekter, som genererer samfundsøkonomisk overskud. Det er en af grundende til, at vi i dag befinder os i et område i Europa, hvor konkurrencen er stærkest og elpriserne er blandt de laveste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00