EU præsenterer afpillet affaldspakke i næste uge

AFFALD: EU-Kommissionen fremlægger 2. december sin omstridte affaldspakke, som efter flere læk ser ud til at blive markant mindre ambitiøs end lovet. Dog kan der være en række nye producentkrav på vej.

Mobiltelefoner – her af ældre dato – er blandt de produkter, som ofte smides væk, fordi de ikke er designet til at blive pillet fra hinanden og genanvendt. Det kan en ny affaldspakke fra EU-Kommissionen, som præsenteres næste uge, måske gøre op med.
Mobiltelefoner – her af ældre dato – er blandt de produkter, som ofte smides væk, fordi de ikke er designet til at blive pillet fra hinanden og genanvendt. Det kan en ny affaldspakke fra EU-Kommissionen, som præsenteres næste uge, måske gøre op med.Foto: Gitte Lauritsen
Klaus Ulrik Mortensen

Det er super ærgerligt, at man har pillet de stramninger, som der ellers var lagt op til fra EU-Kommissionens side, ud. Og så er det trist, at der ikke bliver gjort op med forbrænding som en fornuftig måde at skille sig af med affaldet på.

Sine Beuse Fauerby
Miljøpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening

Nu skal man ikke foregribe begivenhedernes gang.

Men meget taler for, at danske og europæiske miljøorganisationer efter pressemødet står skuffede tilbage, når EU-Kommissionen 2. december har præsenteret sin cirkulære affaldspakke i Bruxelles.

Allerede i slutningen af oktober kunne medierne på baggrund af lækkede dokumenter fra EU-Kommissionen skrive om en forestående affaldspakke, der ikke var i nærheden af at være så ambitiøs, som den ellers var talt op til.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00