Fjernkøling kan give milliardbesparelse

Af Anders Dyrelund, Brian Vad Mathiesen & Kim Behnke
Hhv. markedschef hos Rambøll, professor v. Aalborg Universitet & vicedirektør i Dansk Fjernvarme

På Københavns Hovedbanegård er HOFOR netop ved at rulle fjernkøling ud. Det samme sker aktuelt hos Grundfos, hvor Bjerringbro Fjernvarme leverer fjernkøling til at køle de store fabrikshaller. Og i Høje Taastrup skal den nye grøntorvshal, Copenhagen Markets, køles ved hjælp af fjernkøling.

Og potentialet for fjernkøling i Danmark er stort. Rigtig stort.

Besparelser på størrelse med Storebæltsbroen
Det samlede danske kølebehov er anslået til at være cirka 9.500 GWh køleenergi og 6,8 GW kølekapacitet. En ny analyse foretaget af Rambøll og Aalborg Universitet for Dansk Fjernvarme viser, at det vil være økonomisk fordelagtigt at udbrede fjernkøling til knap halvdelen af behovet, nemlig 4.200 GWh køleenergi og 2.4 GW kølekapacitet.

Hvis dette potentiale udnyttes med fjernkøling, kølemaskiner og køleakkumuleringstanke som alternativ til individuelle køleløsninger, ligger der en samfundsbesparelse på cirka 10 milliarder kroner og venter. Den samlede besparelse for forbrugerne er anslået til cirka 13 milliarder kroner. Samlet set svarer besparelserne til de samlede anlægsomkostninger for Storebæltsbroen, eller hvad det koster at bygge den nye Metro City-ring i København.

Inddrag kommunerne i planlægningen
Når det store potentiale ikke umiddelbart indfries, så skyldes det i høj grad lovgivning. Teknologien er moden og i vid udstrækning konkurrencedygtig.

Når man ser, hvordan udviklingen med fjernvarme gennem de seneste årtier har udfoldet sig, kræves der altså ingen store revolutioner for at indfri det store potentiale for fjernkøling i Danmark.

Anders Dyrelund, Brian Vad Mathiesen & Kim Behnke
Hhv. markedschef hos Rambøll, professor v. Aalborg Universitet & vicedirektør i Dansk Fjernvarme

Med få lovgivningsmæssige justeringer er det muligt at udbrede fjernkøling og hente gevinsterne ved at udnytte det kollektive net til fjernkøling. Et par af de nødvendige justeringer indebærer blandt andet:

At give kommunerne opgaven med at planlægge for fjernkøling, som det kræves i EU-direktiverne, således at fjernkøling, ligesom fjernvarme, bliver en integreret del af kommuneplanlægningen. Det kan eksempelvis ske ved, at der reserveres plads til fjernkøleanlæg i tætte stationsnære områder, da fjernkøling til kontorbyggeri, institutioner og butikscentre naturligt går hånd med kollektiv transport i byudviklingen.

At sikre, at alle fjernvarmeselskaber, herunder kommunalt ejede selskaber, får lige adgang til at udbygge med fjernkøling og fjernvarme og kan få kommunegaranterede lån for projekter, der er godkendt i henhold til Varmeforsyningsloven med deraf følgende krav til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi.

At gøre det muligt for alle byudviklingsselskaber at sikre 100 % tilslutning for ny bebyggelse til det nye fjernkølenet, der etableres efter hvile-i-sig-selv princippet for at udnytte, at fjernkøle-net er et naturligt monopol, som kan sikre kølekunderne de lavest mulige priser.

Saml varme og køling
Fjernvarmeselskaberne har også en væsentlig rolle at spille. De skal blandet andet sikre, at udbygningsplaner for både fjernvarme og fjernkøl vedligeholdes og sikre, at det digitale grundlag løbende opdateres efter behov, samt at disse tilgår kommunens varmeplanansvarlige.

Derudover kan de arbejde mere målrettet med energibesparelser hos de store kunder, som også har et kølebehov, og derigennem sammen med kunden se på, hvordan de samlede omkostninger til varme og køl kan nedbringes ved at udnytte synergierne.

Udgangspunktet er, at fjernvarmeselskabet som et hvile-i-sig-selv selskab, modsat kommercielle selskaber, netop kan se dette som sin målsætning, da selskabet jo reelt ejes af forbrugerne med ansvarlige bestyrelser valgt direkte eller indirekte.

Mange mulige synergier
Bygningsejerne i lejligheder og øvrige lejemål med kølebehov bør samarbejde med fjernvarmeselskaberne om effektive fælles løsninger, eksempelvis at der etableres fjernvarme og fjernkøl uden vekslere til bygningen, og således at bygningens rørnet til ventilationsanlæg, gulvslanger, loftpaneler mv. kan skifte mellem køl og varme.

Derved fremmes innovative løsninger med lavtemperaturvarme og højtemperaturkøling, fælles lagre og fælles returledning.

Når man ser, hvordan udviklingen med fjernvarme gennem de seneste årtier har udfoldet sig, kræves der altså ingen store revolutioner for at indfri det store potentiale for fjernkøling i Danmark.

Derimod vil det styrke dansk erhvervsliv betragteligt, da fjernkøleløsninger i vidt omfang leveres af danske virksomheder i modsætning til de individuelle løsninger, der først og fremmest er importvarer.