Forsker: Høje varmepriser kræver en løsning til gavn for både borgere og klima

Når prisen stiger, har varmeforbruget tendens til at falde. Det viser et nyt studie, som vi netop har fået publiceret. Det er ikke overraskende, fordi tidligere studier har vist det samme. Men resultatet er vigtigt, da vi står med en dobbelt udfordring: På den ene side presser højere energipriser danske husstandes budgetter. Det gælder især for husstande, som bor i dårlige boliger.

På den anden side kræver en grøn omstilling af energinettet, at husstandes energiforbrug er så effektivt som muligt. Selvom prisen på én kilowatt-time kun er en faktor blandt mange, der påvirker husstandes energiforbrug, så er det vigtigt at kende betydningen af priser for energiforbrug, for eksempel hvornår det som samfund kan betale sig at reducere behovet for energi.

Stort set alt, hvad vi foretager os i vores hjem, afhænger af en stabil og sikker forsyning af energi, som ikke kompromitterer en grøn omstilling eller et sort husholdningsbudget. Samtidig er energipriser det seneste år braget lige ind i potente politiske emner som krig og fattigdom.

Usikkerhed i Europa

Det betyder, at energisektoren ikke blot skal gennemføre en grøn omstilling, men også skal sikre forsyningssikkerhed og overkommelige energiudgifter for danske husstande i en tid med stor energiusikkerhed i Europa. Men hvad betyder energipriser egentlig for behovet for og forbruget af energi til opvarmning og varmt vand i danske husstande?

En del af svaret på det spørgsmål kan vores forskning på Instituttet Build på Aalborg Universitet belyse.

I et tidligere studie fandt vi, at niveauforskelle i fjernvarmepriser fra en kommune til den næste har markant betydning for niveauet af energiforbrug. Det viste sig særligt at gælde husstande boende i nyere (og formentlig mere energieffektive) huse, samt for husstande med højere indkomst.

Det er begge grupper, der formodes at kunne skrue op og ned for forbruget, som følge af henholdsvis tætte huse og højt forbrug. Et nyere studie tager næste skridt ved at undersøge betydningen af prisændringer fra år til år.

Med andre ord bør boligers energieffektivitet og generelle stand prioriteres, særligt for de varmeudsatte husstande

Anders Rhiger Hansen
Seniorforsker, Aalborg Universitet

Dette studie finder en endnu stærkere effekt af varmepriser og understreger dermed, at prisstigninger på varme kan få danske husstande til at ændre på, om der skal skrues op for radiatoren, eller om de tager en ekstra trøje på. Men en del af forklaringen findes nok også i energirenoveringer.

Studierne indikerer markante effekter af varmepriser, men det gode spørgsmål er, hvordan prissignalet trænger igennem forbrugernes skjold af indgroede varmevaner og rutiner på autopilot. Tider som disse med energikrise er formentlig en hjælp, mens mange års stabil og sikker energiforsyning gør varmeforbruget endnu mere skjult.

Sociologiske forklaringer peger på, at prissignaler kan ses som overbringer af vigtigheden af energi i daglige rutiner. Hvis prisen er højere, signalerer det, at energi er vigtigere og vice versa.

Energikrise og usikker energiforsyning kan ligeledes forstærke vigtigheden af energi for den enkelte forbruger. Således tyder det på, at kampagner fra 70’ernes oliekrise har indprentet spareadfærd i bestemte generationer.

En målrettet indsats

Tilbage til den dobbelte udfordring. På den ene side kræver den nuværende situation støtte til de husstande, som lider under højere opvarmningsudgifter. Den skattefri varmecheck på cirka 6.000 kroner, som omkring 419.000 danske husstande netop har modtaget, er et forsøg på dette.

Varmetillæg til pensionister er et andet. Men det er vigtigt at huske, at opvarmningsudsathed handler om mere end økonomi, og særligt boligers energieffektivitet er vigtig for at sikre et godt grundlag for et sundt og komfortabelt indeklima.

International forskning fremhæver samspillet mellem boligers energieffektivitet, husstandes økonomiske formåen og udgifter til basal opvarmning.

Derudover er den enkelte husstands energibehov, sundhedsrisiko og oplevelse af afsavn i forbindelse med varmeudsathed vigtige aspekter, og vi mangler imidlertid en grundig undersøgelse af alle disse faktorer i et samlet dansk studie. Med andre ord bør boligers energieffektivitet og generelle stand prioriteres, særligt for de varmeudsatte husstande.

På den anden side kræver den grønne omstilling, at behovet for opvarmning og varmt vand ikke er på et unødigt højt niveau. Forskningen peger på, at højere varmepriser medfører lavere forbrug, især for dem som har mulighed for det. Lavere behov for opvarmning er alt andet lige en god nyhed for den grønne omstilling.

En målrettet indsats for at forbedre energieffektiviteten og standarden af de dårligste huse vil være et godt sted at starte, endda på en sommerdag i august.