Forskere: Borgerne bør indrages i den grønne omstilling gennem energifællesskaber

I disse uger er Folketingets udvalg for Klima, Energi og Forsyning i gang med anden runde af implementering af EU’s nye energidirektiver. Et centralt punkt er inddragelse af borgerne i den grønne omstilling.

To modstridende opfattelser står over for hinanden. Den ene, at vi i Danmark gennem store transmissionsnet og sikring af borgernes indflydelse på net-selskaberne, har sørget for energiomstillingen, så der ikke behov for mere involvering af borgerne.

Den anden, at der er et stort behov for at engagere og involvere borgere og andre lokale aktører i denne for at fremme klimaforståelsen og skabe større koordination mellem produktion og forbrug. 

Midt i en omstilling mellem energisystemer
Der er de seneste år sket meget med de teknologier, der bygger på vedvarende energikilder. Også forståelsen af, hvad der kræves for at imødegå klimaforandringerne, har ændret sig. Der har hidtil været fokus på at omlægge elproduktionen til blandt andet vindmøller, hvor større vindmølleparker på havet eksempelvis har været en løsning.

En overgangsløsning inden for fjernvarmen har været at erstatte olie og kul med biomasse. Det sidste er ikke længere bæredygtigt, så nu skal der ske en elektrificering af varmen. Begge teknologier har krævet store forsyningsnet for at kunne håndtere afstanden mellem produktion og forbrug. 

De nye energiteknologier som solceller, varmepumper og lagring fungerer bedst som lokale energiløsninger, hvor der er kortere afstand mellem produktion og forbrug og hvor forbrugerne må påtage sig et større ansvar. Vi står midt i en omstilling fra et energisystem til et andet.

Fra et system båret af store, anlæg med passive forbrugere, til et system, som supplerer de store anlæg med lokale anlæg, som lægger op til et ansvarligt forbrug. Det er denne forandring, som EU’s nye direktiver lægger op til. 

Selvom de danske net-selskaber overvejende er forbrugerejede, har markedsforhold gjort, at de har fusioneret ganske intenst de seneste år, hvilket har sat forbrugerdemokratiet under hårdt pres. Der er brug for, at net-selskaberne nu gør brug af borgernes kreativitet og deltagelse i omstillingen af energisystemet.

Modstridende indhold i EU’s direktiver 
Folketinget vedtog i december en ny Elforsyningslov, som ikke har skabte klarhed. Det kan bortforklares med, at Elmarkedsdirektivet, der lå til grund for den danske lovgivning, er selvmodsigende. I direktivet står, at medlemslandene skal skabe gunstige regler for 'borgerenergifællesskaber', og at reglerne skal være ensartede og fjerne administrative og økonomiske hindringer.

Nu er det op til klimaforligspartierne og andre, der ønsker en øget og reel involvering af borgerne i energi- og klimaomstillingen, at forhindre, at borgerinddragelsen igen tabes på gulvet. 

Ulrik Jørgensen og Frede Hvelplund
Hhv. forsker og rådgiver og professor, Aalborg Universitet

Men samtidig er det ikke entydigt, hvad disse energifællesskaber kan udrette, idet bestemmelser om deres lokale rolle, var blevet fjernet gennem lobbyarbejde fra blandt andet de store, kommercielle elselskaber i Tyskeland – til trods for, at Energistyrelsen i sit forarbejde til direktivet arbejdede for, at det lokale var afgørende. 

Alt dette blev ’glemt’ med forslaget til den nye Elforsyningslov, som ikke skabte et gunstigt og ensartet regelsæt. Selvom klimaforligspartierne rejste spørgsmål til lovens udformning, blev det ikke omsat til handling, så Elforsyningsloven nu i praksis hindrer etableringen af lokale ’borgerenergifællesskaber’. 

Næste måneder bliver afgørende
Dermed er sagen om borgerdeltagelse i energiomstillingen dog ikke afsluttet, idet de næste måneder bliver afgørende for gennemførelse af det andet EU-direktiv: VE-direktivet. Det definerer til forskel fra Elmarkedsdirektivet regler for ’VE fællesskaber’, der tager udgangspunkt i nærheden mellem de involverede parter.

De kan være borgere, boligselskaber, kommunale institutioner og mindre erhvervsdrivende. Den danske VE-støttelov, der nu behandles i Folketinget, gør det muligt at gøre op med de hindringer, som Elforsyningslovens har skabt. 

Nu er det op til klimaforligspartierne og andre, der ønsker en øget og reel involvering af borgerne i energi- og klimaomstillingen, at forhindre, at borgerinddragelsen igen tabes på gulvet. 

Ved høringen om Elforsyningsloven pegede mange svar på, at der burde tages højde for bestemmelserne i VE-direktivet, med dets nærhedsprincip og vigtige bestemmelser om ejerskab og direkte forbindelser, som ikke findes i Elmarkedsdirektivet.

Det blev dengang afvist af Energistyrelsen, som henviste til næste runde med VE-støtteloven. Da ændringsforslaget til VE-støtteloven blev fremlagt for en måneds tid siden, var argumentet vendt på hovedet. Nu var alt, der handlede om el fra vedvarende energikilder, afklaret med Elforsyningsloven, så reglerne om 'VE fællesskaber' alene skulle gælde andre energiformer.  

Energistyrelsens argumentation er forkert og i direkte modstrid med, at VE-direktivet netop opstiller vidtgående og præcise regler for lokale energifællesskaber.  

Hvad er fordelene ved lokale energifællesskaber? 
Lokale energifællesskaber, nu defineret som 'VE fællesskaber’, kan bidrage til den energi- og klimapolitiske målsætning – og i forlængelse heraf også 2030-målsætningen om reduktion af CO2-udledningerne med 70 procent på følgende måder: 

• Lokale investeringer i VE-anlæg med solceller, mindre vindmøller, varmepumper, lade-standere til elbiler og energilagre. 
• Udligning af forbrug af el og varme i løbet af et eller få døgn, så energianlægget kan optimeres i størrelse.
•  Bidrage til elektrificering af varmeforsyning og transport.
• Reducere belastningen af de kollektive forsyninger og sikre optimal udnyttelse af elnettets kapacitet, så større udbygning kan undgås.   

Etablering af VE-fællesskaber er ikke i konkurrence med de centrale forsyningsanlæg, men en aflastning af investeringer og mere effektiv udnyttelse af energi, fordi de lokale investeringer og energistyring vil øge borgernes engagement og bevidsthed omkring energiforbruget. Derfor bør net-selskaberne støtte op ved at give større handlefrihed til disse fællesskaber. 

Dansk Energi har flere gange været i pressen med historier om, at der er et stort behov for at udbygge elnettet for at sikre elektrificeringen af varme og transport.  

Samtidigt har Energinet og Dansk Energi har også udtrykt bekymring for, at store nye solcelleparker placeret i tyndt befolkede områder vil kræve mere net, for at el kan transporteres til de steder, hvor den kan blive brugt. De kan skabe stor ubalance i brugen af elnettet ved primært at producere om sommeren langt fra forbrugerne.

Disse problemer vil VE-fællesskaber kunne være med til at løse ved at organisere anvendelsen til solceller på de tagflader, der ligger i nærheden af, hvor elektriciteten bruges. 

Reducerer net-belastningen 
Modelbaserede gennemregninger af lokale energifællesskabers bidrag til 2030-målsætningen viser, at de i boligfællesskaber, nye bydele, ældre bykvarterer og fælles landsbyløsninger kan levere en betydelig CO2-fortrængning.

Disse modelberegninger er foretaget i forskningsprojektet: 'Udvikling af lokale energifællesskaber som led i omstillingen af det danske energisystem'.

Projektet er finansieret af Vissing Fonden og har omfattet model- og procesudvikling, der dækker både energistrømme, økonomi, involvering, organisering og nødvendige beslutninger.  
Beregningerne viser, at mindst halvdelen af de fossile og biobaserede brændsler bliver erstattet med VE i eksisterende bydele.

Desuden kan nye bydele og oprettelse af økologiske boligfællesskaber gøres 100 procent VE-baserede og dertil bidrage til med VE-baseret el til andre forbrugere. Beregningerne dokumenterer desuden, at lokale energifællesskaber kan gøre udbygning af elnettets kapacitet unødvendig gennem lagre for henholdsvis el og varme i et lokalt energifællesskab.

Belastningen af elnettet flyttes fra de højlast dagtimer til andre af døgnets timer og natten, så elnettet bliver jævnt belastet. Herved bliver der 'plads' til både elektrificeringen af varmen og opladning af elbiler.  

Det er på denne baggrund ikke blot en god idé at øge borgerinvolveringen i energiomstillingen, det er en dokumenteret løsning, der bidrager til 2030-målsætningen. Og så bidrager de lokale VE-fællesskaber til den borgerinvolvering, som mange partier skriver om i deres programmer for at fremme de energi- og klimapolitiske mål i Danmark.